Regeringen har præsenteret en række tiltag, som har til formål at holde hånden under dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser. Samtidig tilkendegiver finansministeren, at regeringen er klar til at tage finanspolitiske tiltag i anvendelse, hvis situationen vil vise sig at trække dybere spor i samfundsøkonomien på længere sigt.
De første hjælpeforanstaltninger (Hjælpepakke 1) indeholder
- Likviditetsmæssig håndrækning til erhvervslivet ved at forlænge betalingsfrister for moms og indkomstskat,
- Kompensation for aflysning af større arrangementer
- Oprettelse af en corona-enhed (særlige tiltag overfor transporterhvervene, turisme og oplevelsesøkonomien)
Derudover har finansministeren sendt en appel til bankerne om at udvise samfundsansvar og give ellers sunde virksomheder, der på grund af denne situation er presset på likviditeten, en hjælpende hånd.
Se hvad hjælpepakken betyder for din virksomhed her.
Se Fynsk Erhvervs bestyrelsesformand i interview om hjælpepakken på TV2 Fyn (tidstempel: 10:30-12:50) og hør ham på DR P4 Fyn (tidstempel: 2:11:00-2:15:15).
De næste hjælpeforanstaltninger indeholder
- Frigivelse af en kapitalbuffer,, der betyder at penge- og realkreditinstitutters udlånskapacitet samlet set øges med over 200 mia. kr. Den ekstra kapital skal bruges til at holde hånden under virksomheder og arbejdspladser
- En ny garantiordning, hvor staten stiller garanti på 70 pct. af nye lån til sunde virksomheder, der har mistet mindst halvdelen af deres omsætning på grund af corona-virussen.
- En ny garantiordning, der sikre bedre refusion til arbejdsgivere og mere fleksibel arbejdsfordeling. Der lægges op til, at sygedagpengesystemets såkaldte arbejdsgiverperiode suspenderes, så der er refusion fra dag ét, når medarbejderen er syg af corona-virus eller er i karantæne og adgang for virksomheder til at sætte medarbejdere ned i tid i en midlertidig periode, og at medarbejderne så kan få supplerende dagpenge.
Trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter indeholder
- Lønkompensation til alle de private virksomheder, der er ekstraordinært hårdt økonomisk ramt som følge af COVID-19 og derfor står overfor at skulle varsle afskedigelser for mindst 30 pct. eller mere end 50 ansatte.Virksomhederne kan opnå en lønkompensation fra staten på 75 pct. af de pågældende medarbejderes løn, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned, såfremt de undlader at varsle fyringerne. For timelønnede udgør den statslige lønkompensation 90 pct., dog maksimalt 26.000 kr. pr. måned. Den midlertidige kompensationsordning vil gælde fra 9. marts til 9. juni 2020.
Læs mere om trepartsaftalen her og se Fynsk Erhvervs modtagelse af denne håndsrækning her.
Nye foranstaltninger for at begrænse udbredelsen af coronasmitten er udmeldt 16. marts:
- Indskærpelse af at begrænse sin tilstedeværelse i det offentlige rum, herunder at iagttage krav til hygiejne og afstand i forbindelse med indkøb
- Forbud mod at forsamles flere end 10 personer
- Lukning af caféer, restauranter, storcentre, fitnesscentre, frisører, massører m.fl. frem til 30. marts
Hjælpepakke for selvstændige uden ansatte, små virksomheder m.fl. udmeldt 19. marts indeholder bl.a.:
- Kompensationsordning for selvstændige
- Kompensation for virksomhedernes faste udgifter
- Øget adgang til eksportkredit
- Forhøjet ramme til statsgaranterede lån
- Offentlige indkøb skal understøtte virksomhederne.
Læs aftalen her
Mentorprojekt viser styrken i fortrolige relationer
Da Rikke Bech Skougaard søgte en mentor gennem Fynsk Erhverv, blev hun sat i forbindelse med Jan Sterobo. Det udviklede sig til et forløb, hvor erfaring, sparring og tillid har skabt nye perspektiver – og vist, hvordan netværket kan bruges aktivt.
Det fynske Vækstbarometer 2025
Det fynske Vækstbarometer 2025 er klar. Her er viden og inspiration fra de fynske virksomheder til at realisere yderligere potentiale og skabe en positiv udvikling og vækst i virksomhederne i fremtiden.
Bæredygtighed når vinden vender
I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, vejret skaber berettigede og uberettigede overskrifter, og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab.
