Nyheder • 28/04/2017

Fynsk Erhverv til DigitalOdense17

I en fornem kreds af oplægsholdere på DigitalOdense17, der i år gik under overskriften ”Fra Bits til Dollars”, stak to af Fynsk Erhvervs medlemmer, MIR og Daxiomatic, op.

Adm. direktør Thomas Visti præsenterede virksomheden MIR’s succes med samarbejdende robotter, som på to år er gået fra en omsætning på fem mio. kr. med tre ansatte til en budgetteret omsætning på 75 mio. kr. i 2017 med aktuelt 40 ansatte og 150 mio. kr. i 2018 og en klar forventning om at ansætte yderligere. Thomas Visti har for få dage siden i Børsen løftet sløret for, at forventningen er at være 500 ansatte om fem år. Med Thomas Vistis ord ”Der er en fornuftig fremdrift i virksomheden”, hvilket reelt dækker over eksponentiel vækst i en virksomhed, der massivt bygger på kvalitet og større indsigt i kundernes behov, end kundernes egen.

De gode råd fra den administrerende direktør med erfaringer fra såvel UR og MIR var derudover at holde fokus på få produkter med det formål at blive verdensmester.  Ligeledes i forhold til at deltage på messer, hvor MIR gør ekstraordinært meget ud af deres tilstedeværelse på udvalgte messer. I det hele taget er det vigtigt at få markedsført produkterne professionelt, så kunderne får kendskab til produkterne.

Derudover fremhævede han vigtigheden af at eksekvere, da tid er et vigtigere konkurrenceparameter end patenter – og i at finde og investere i de rigtige medarbejdere.

Daxiomatic er allemandsdiktatur

Også Jesper Refning fra den odenseanske virksomhed Daxiomatic tog de godt 300 deltagere med storm. Han talte om nødvendigheden af at udfordre det eksisterende magthierarki, der efter hans opfattelse får organisationer til at størkne og står i vejen for innovation. Han har selv været med til at vækste Daxiomatic til det, han benævner ’allemandsdiktatur’. Med 40 ligeværdige kolleger, der praktiserer selvledelse og selvevaluering, og som er drevet af et højere formål og bæredygtige processer.  Daxiomatic er en sund virksomhed, hvis formål er at skabe glade kunder. En succes, der skabes med nye, oprigtige motivationsfaktorer, defineret af kollegerne selv. Han præsenterede de 5 værktøjer, som Daxiomatic  bringer i anvendelse i hverdagen:

#værdier

#beslutningsproces

#roller

#feedback-loop

#selvreview

En vaks konferencedeltager spurgte ind til, hvordan man ændrer ledelsesstrukturer i en eksisterende virksomhed til at blive formålsdrevet. Jesper Refnings svar kom prompte: ”Definer formålet, så er I godt på vej”.

Brug digitaliseringen til at disrupte ledelse 

Det gennemgående tema for dagen var teknologiunderstøttet vækst med fokus på værdiskabelsen hos kunderne.  Men ligesom Jesper Refning bragte Morten Albæk, tidl. direktør for marketing, kommunikation og corporate relations i Vestas og i dag stifter af Voluntas, et mere eksistentielt perspektiv ind i konferencen.  Han insisterede på, at digitaliseringen skal give mening for folk, ellers er digitaliseringen blevet målet i sig selv: ”Eksistentialisme og digitalisering er to simultane transformationer”.  Han appellerede til, at digitaliseringen skal bruges til at disrupte ledelse således, at ledelse skaber mening for medarbejderne – og ikke bare tilfredshed. Hans gode råd var at afskaffe ’MUS-samtalerne’ og i stedet indføre ’meningsfuldhedssamtaler’. Rejsen er nødvendig for, at vi kan få knækket kurven af folk med diagnoser som stress og angst.

De øvrige indlægsholdere på konferencen bidrog også med stor inspiration og ny viden: Brian Fanzo, Laila Pawlak, Morten Sønderskov, Marianne Dahl Steensen og Tommy Ahlers.

Vi var med fra Fynsk Erhverv på DigitalOdense17 og kan ikke sige det bedre, end Thomas Visti, der afsluttede sit indlæg med følgende: ”Jeg er stolt af at have været med til at bringe Odense og Danmark på verdenskortet! Det er den energi, vi skal bygge på for at få Odense op i gear”.

DigitalOdense17 gav en masse energi til inspiration i de fynske virksomheder.

Indlægsholdere på DigitalOdense17:

DigitalOdense er udviklet og arrangeret af marketingbureauet Brems & Co. 

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"