Debat • 05/01/2024

Formandens nytårshilsen

Kære partnervirksomheder i Fynsk Erhverv

Godt nytår! Jeg håber, at I alle har haft en dejlig ferie og er klar til at tage hul på et nyt og spændende år.

2023 var et af de mest aktive og spændende år i Fynsk Erhvervs historie. Og vi vil fortsætte med at styrke det fynske erhvervsliv gennem vores mange arrangementer, netværksaktiviteter, topmøder, seminarer, virksomhedsbesøg, business barer, m.fl.  Jeres store opbakning vidner om et stort ønske om at hente inspiration og holde sig opdateret med nyeste viden. Og ikke mindst om at blive klogere på, hvordan vi på tværs af brancher og geografi kan bruge hinandens erfaringer og kontakter og på den måde få realiseret de potentialer, vi har i vores virksomheder og lederskab.

Den stærkeste valuta, vi har i vores fællesskab i Fynsk Erhverv, er den viden, de erfaringer og de kontakter, vi kan bringe i spil for hinanden.

En valuta, der er i konstant høj kurs og uden påvirkning af inflation, krig eller andre katastrofer. Det handler alene om at række ud, så aktiverer vi netværket!

Vi i Fynsk Erhverv har lagt os i selen for at styrke vores tilbud til jer, tilbyde gode mødefaciliteter i Cortex Business Park og sørge for, at I får ny viden og inspiration løbende. Og vi har styrket vores samarbejde med lokale aktører rundt på Fyn i 2023, fordi vi er optaget af at skabe de bedste tilbud til de fynske virksomheder.

På den erhvervspolitiske scene har vi talt erhvervslivets sag og givet et utal af høringssvar på alt fra bystrategier, grøn mobilitetsplan og fremtidens kollektive trafiksystem til lokal turisme-strategi og kommunale beskæftigelsesplaner rundt omkring på hele Fyn. Mobiliteten på Fyn er et vigtigt rammevilkår, derfor havde vi også i 2023 bl.a. inviteret transportministeren til et dialogmøde med virksomhederne for at give ham indsigt i det fynske erhvervslivs ønsker og behov og for at høre hans tanker og visioner for den fremtidige infrastruktur og afgiftstryk på branchen.

I 2024 vil dette arbejde naturligvis fortsætte, og vi vil kæmpe for de bedste rammebetingelser for det fynske erhvervsliv.

Jeres indsigt og energi fra dagligdagens udfordringer er det, der driver både os og resultaterne.

Jeres input til Det fynske Vækstbarometer og de andre spørgeskemaundersøgelser, som vi løbende sender ud, er et af værktøjerne til, at vi hele tiden kan være aktuelle og gå forrest, når det gælder påvirkningen af de administrative og politiske beslutninger, der påvirker udviklingen i  det fynske erhvervsliv.

Året 2024 ser ud til igen at bringe en vis usikkerhed ind i nogle brancher. Stopper kunderne op med at købe vores produkter? Kommer der recession? Falder eksporten? Kan vi skaffe arbejdskraft nok? Dette er blot nogle af de tanker, som vi som erhvervsledere står overfor. Set fra min stol tror jeg, at 2024 bliver mulighedernes år. Den danske økonomi er solid, forbrugernes købekraft stiger, og alene det store fokus på ESG tvinger os alle til at tænke i nye baner. De fleste af os har de senere år skulle være enormt omstillingsparate, og det betyder, at vi idag hurtigere kan reagere på forandringerne i vores omgivelser, skabe luft til nytænkning og gribe nye forretningsmuligheder – ikke mindst i kraft af vores stærke netværk og vidensdeling i Fynsk Erhverv.

Omverdens krav ændres med raketfart, og det stiller nye krav til bestyrelserne og virksomhedsejerne. Har vi de rigtige kompetencer? Har vi det rigtige miks af personer? Sådanne spørgsmål presser sig på i alle virksomheder – også i Fynsk Erhverv. Derfor har vi, som du måske har set, igangsat en proces i bestyrelsen i Fynsk Erhverv, der skal sikre, at vi er på forkant med virksomhedernes behov og kan udvikle det fynske erhvervslivs egen, uafhængige netværks- og interesseorganisation til altid at være det foretrukne fællesskab for de fynske virksomheder og erhvervsledere på tværs af brancher og professioner.  Det kommer I til at høre meget mere om i løbet af 2024.

I 2024 skal vi fortsat forvente forandringer, men der vil også vise sig en masse muligheder.

Gå ind i 2024 med fokus på udsyn, nysgerrighed, optimisme og god energi, og prioritér at deltage i nogle af vores mange aktiviteter i Fynsk Erhverv, så bliver du bedre rustet til det, der kommer.

Jeg ser frem til at samarbejde med jer og gøre det fynske erhvervsliv endnu stærkere.

Godt nytår.

Henrik Neelmeyer
Formand

På cyklen forsvandt hierarkiet for Michael Brendebjerg

50 erhvervsfolk, to hjul og de samme cykelshorts. For Michael Brendebjerg blev den enkle opskrift en god indgang til et nyt netværk, da han for første gang deltog i Fynsk Erhvervs Business Challenge. Direktøren for VKAREN.DK kendte ikke på forhånd alle de øvrige deltagere og havde heller ikke været med på så mange af træningsturene […]

Podcast: Åfart-direktør jagter konstant forbedringer

Da Eva Pasgaard Skytte overtog direktørposten hos Odense Åfart i februar 2020, stod hun få uger senere med en virksomhed, der ikke kunne åbne. Coronakrisen blev startskuddet til en ny måde at tænke forretning på.

AI giver Marketingfabrikken mere plads til nærhed

Hos Marketingfabrikken i Odense har kunstig intelligens gjort det muligt at bygge sin egen marketingplatform – den slags teknologi, der tidligere var forbeholdt langt større virksomheder

Fynsk ErhvervsTopmøde med konkurrencekraft

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Samarbejde gør virksomheder grønnere og stærkere

Grøn omstilling skal ikke kun kunne ses i klimaregnskabet. Den skal også kunne mærkes på bundlinjen – og i bedste fald åbne nye grønne muligheder og nye markeder for virksomheder. Det er en central tanke i samarbejdet mellem Odense Klimapartnerskab og Fynsk Erhverv, som faciliterer partnerskabets Netværk for salg og forretningsudvikling. ”Når virksomhederne kan tjene […]

Udlandsophold kan blive et nyt værktøj til at udvikle unge håndværkere

Studerende på universiteter og professionshøjskoler rejser verden rundt som en del af deres uddannelse. For lærlinge og unge håndværkere er det langt mindre almindeligt. Det potentiale undersøger Sarah Thorsager lige nu fra Australien med Kolster A/S som case. Hvordan udvikler og fastholder man unge medarbejdere i en branche, hvor virksomhederne samtidig konkurrerer om arbejdskraften? Et […]

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]