Debat • 30/06/2015

Forhandlingsregering i arbejdstøjet

LEDER: Regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden” er lagt frem, ministrene præsenteret og ministerierne overdraget.  Så er vi i gang …

Regeringen var dårlig nok trukket i arbejdstøjet, før landets yngste minister, skatteminister Karsten Lauritzen, leverede det første forhandlingsresultat. Et bredt forlig hen over midten sikrer en videreførsel af bolig-/jobordningen fra 1. januar 2015.   Det var en meget konkret demonstration af, at Danmark har fået en ny regering.

Og ifølge regeringsgrundlaget kan det fynske erhvervsliv se frem til flere positive takter, der imødekommer de ønsker, som de fynske virksomheder selv prioriterede op til valget.

Se Fynsk Erhverv fortælle om forventninger til den nye regering i TV 2 Fyn her.  

Der er blandt andet udsigt til

  • Skatte- og byrdestop
  • Færre skatter og afgifter for erhvervslivet
  • Færre administrative byrder
  • Bedre vilkår for at investere og skabe arbejdspladser
  • Lette virvaret af punktafgifter
  • Et opgør med overimplementering af EU-regler
  • Lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft

Regeringsgrundlaget viser en klar forståelse for erhvervslivets udfordringer. Nu bliver ministrenes forhandlingsevner og de øvrige partiers vilje til at tage et medansvar afgørende for, hvor meget af regeringsgrundlaget, der kan realiseres.

Men det er i en mindretalsregerings lod, at de partier, den skal forhandle med, vil tage sig betalt for sine stemmer.  Derfor vil jeg gerne pege på to vigtige forhold, disse partier bør bringe med sig til forhandlingsbordet.  Det ene er udvidelsen af den fynske motorvej med det tredje spor hele vejen over Fyn.  Og det andet er reduktion af broafgifterne over Storebæltsbroen. Set med fynske øjne vil aftaler om disse to forhold være yderst rentable modydelser og bidrage til øget dynamik og vækst samt styrke sammenhængskraft mellem Øst- og Vestdanmark.

Under valgkampen udtrykte flere fynskvalgte folketingspolitikere fra forskellige partier fuld opbakning til disse to fynske mærkesager. Så nu må alle i arbejdstøjet og udvise handlekraft og taktisk begavelse.

Vi vil følge forhandlingerne tæt …

Jytte Reinholdt
Direktør

 

Bæredygtighed når vinden vender

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, vejret skaber berettigede og uberettigede overskrifter, og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab.

Brinkmann: Ledelse handler også om menneskekendskab

En god leder er ikke nødvendigvis den, der ved mest om teknologi eller har styr på flest KPI’er. Ifølge professor i psykologi ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann er det vigtigere at kende mennesker – og at have autoritet i ordets egentlige betydning.

BCM Transtech løfter datasikkerheden til næste niveau

BCM Transtech A/S arbejder hver dag i krydsfeltet mellem avanceret mekanik, digitalisering og kundernes høje krav til driftssikkerhed. Den kombination gør datasikkerhed til en strategisk nødvendighed – og en disciplin, virksomheden nu styrker yderligere.

Unge ledere giver ny energi til fynske virksomheder

Young PRO-netværket i Fynsk Erhverv samler unge ledere og fagansvarlige i små, fortrolige grupper. Seks gange om året mødes de for at dele erfaringer, udfordre hinanden og få nye perspektiver på ledelse – nogle gange gennem besøg hos fynske virksomheder.

Fynsk tech-startup tager kampen op mod billedmisbrug

Kan man bygge en teknologisk verdensnyhed fra Odense? Thomas Eriksson mener ikke bare, at man kan – han er i fuld gang med at bevise det. Får han ret, kan Sasha blive en økonomisk succeshistorie.

Sommerhilsen fra direktør Anne Dyrehauge

Kære alle Tak for en fantastisk velkomst i Fynsk Erhverv. Jeg er stadig i færd med at dykke ned i alle hjørner af foreningen, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg er landet det helt rigtige sted. I sidste uge sagde vi farvel til Jytte med en flot og meget velbesøgt reception, der […]

VGP rykker ind i Odense med rekordstort grundkøb

Et af de største enkeltstående salg af erhvervsjord i Odense Kommunes historie blev officielt præsenteret tirsdag den 24. juni ved et større pressearrangement på en vindblæst mark, hvor borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell var med til at løfte sløret for projektet. Bag købet står den paneuropæiske ejendomsudvikler VGP, der med underskrifterne har […]

Nye øjne på hverdagen gav inspiration og konkrete løsninger hos Sinatur

Da Fynsk Erhverv spurgte, om Sinatur Hotel Storebælt ville lægge hus til en casedag for Klimaprojektlederne, var svaret ja med det samme. Ikke bare for at give noget videre – men fordi det også kunne bringe noget med hjem. For direktør Louise Hauge Gliese handlede projektet om at få inspiration udefra

Optimismen i fynsk erhvervsliv

Halvdelen af de fynske virksomheder forventer øget omsætning i løbet af de næste 12 måneder – og 8 ud af 10 forventer øget omsætning i løbet af de næste tre år. Den øgede omsætning skal hentes på nye kunder, hvilket indikerer stigende konkurrence. Det viser en ny undersøgelse i Det fynske Erhvervspanel, som Fynsk Erhverv […]