Debat • 29/05/2015

Folkemøde: Vi kæmper den fynske sag på Bornholm

Fynsk Erhverv deltager i årets folkemøde på Bornholm. Direktør Jytte Reinholdt deltager i en paneldebat arrangeret af Slagelse Kommune om broafgifterne over Storebælt. Det foregår fredag d. 12. juni på #Camp4200 ved Hotel Sandvig. 

Folkemødet på Bornholm har siden 2012 tiltrukket både politikere, medier og politiske nørder til fire dages politisk debat på Solskinsøen.  Og i år deltager Fynsk Erhverv.

Slagelse Kommune faciliterer en debat på Folkemødet om fremtidens brotakster, hvor både lokalpolitikere fra begge sider af bæltet, landspolitikere og erhvervslivet deltager.

Jytte Reinholdt er Fynsk Erhvervs repræsentant i panelet. Her vil hun med udgangspunkt i Grontmijs rapport om de samfundsøkonomiske gevinster ved en reduktion/afskaffelse af storebæltsafgifterne tale for, at den kommende regering griber muligheden for at indføre den vækstpakke, som en billigere overgang over Storebælt ville være.

Tid og sted:

Fredag den 12. juni kl. 12.00-13.00

#Camp4200 ved Hotel Sandvig, Strandvejen 99

Moderator:

Torben Dalby Larsen, ansvarshavende chefredaktør på Sjællandske Medier

Panel:

Stén Knuth (V), borgmester Slagelse Kommune

Michael Svane, branchedirektør DI (Transport og Infrastruktur)

Jytte Reinholt, direktør Fynsk Erhverv

Anders Jacobsen, produktionsdirektør Aluscan (Korsør)

 

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.

Fynske direktører finder nyt ledelsesmæssigt overskud i naturen

Uden dagsordener, mødelokaler og driftsstøj opstod der et andet overblik. Direktører deler erfaringer fra et lederforløb med jordforbindelse.