Nyheder • 09/04/2015

Fem skarpe til toplederen i gartneribranchen

Niels Søren Rasmussen er CEO i GASA Group, der er én af Europas største gartnerivirksomheder, og så er han nyt medlem af Fynsk Erhvervs bestyrelse. Vi givet ham fem skarpe spørgsmål om gartneribranchen på Fyn, og om hvad en virksomhed kan gøre for at få succes. 

GASA blev grundlagt i 1929 og er i dag en af de største handelsvirksomheder indenfor gartneribranchen i Nordeuropa.

Virksomheden har hovedsæde i Odense og afdelinger i Holland, Italien, Storbritannien, Sverige og Tyskland.

Det er et salgsselskab med en lang og traditionsrig historie. GASA Group køber og sælger primært gartneriprodukter som planter og blomster, og langt de fleste af selskabets indkøb er fra Fyn. 85-86 procent af GASAs forretning er på eksportmarkedet, hvor de største markeder er Skandinavien og Tyskland, men virksomheden sender også varer til Øst- og Sydeuropa.

Vi har taget fat i adm. direktør for GASA Group, Niels Søren Rasmussen, og stillet ham fem skarpe spørgsmål om gartneribranchen, om Fyn og om succes.

1. Hvorfor er gartneribranchen vigtig for Fyn?

– Den danske gartneribranche er stort set lige med den fynske gartneribranche. Der er rigtig mange fynske arbejdspladser forbundet med branchen, både primære arbejdspladser ude i gartnerierne, men også afledte arbejdspladser. Jeg er selv direktør for et firma, som har ca. 250 ansatte på Fyn, som kun er her, fordi der bliver produceret omkring Fyn, så produktionen er utrolig vigtig.

– Det er forskellige faktorer, der har været med til at gøre Fyn førende gartneriproducent i landet: bl. a. den gode landbrugsjord og den lette adgang til energi, men det er også grundet en lang tradition for håndværket på Fyn.

2. Hvad er den fynske gartneribranches største udfordringer?

– Vi er hårdt pressede på omkostningsniveauet bredt. Vores konkurrenter i udlandet kan lave gartneriprodukter billigere, end vi er i stand til. Det er ting som energiafgifter og transportomkostninger og generelt omkostningerne ved at føre forretninger, som er højere herhjemme, og vores rammevilkår er vanskellige i forhold til vores konkurrenter i Holland og Østeuropa. Enhver samfundsmæssig regulering, som gør det sværere for os, er med til at presse erhvervet, og det er der desværre mange eksempler på fra de senere år.

– Vi er også udfordrede på at kunne tilpasse og udvikle produktionen, så den passer til markedet. Branchen har i mange år været presset, og når en branche ikke har stor indtjening, så kan det være svært at finde penge i budgettet til at udvikle.

3. Hvordan kan Fynsk Erhverv hjælpe de fynske gartnerier?

– Jeg tror, Fynsk Erhverv kan spille en rigtig vigtig rolle i at gøre politikerne opmærksomme på nogle af de udfordringer, som politikerne faktisk har ansvaret for, at gartneribranchen står overfor. Primært på Fyn og omkring Odense er gartneribranchen meget vigtig, og det tror jeg, Fynsk Erhverv kan være med til at sætte fokus på.

4. Hvad er den største fordel ved at drive virksomhed på/fra Fyn?

– Der er en stor tradition for at lave et kvalitetsprodukt på Fyn, og det er årsagen til, vi kan klare os på eksportmarkedet, selvom Danmark er et dyrt produktionsland. Vi udmærker os på kvalitet og troværdighed.

– Vi er en eksportvirksomhed, så ca. 85 procent af vores varer skal køres til udlandet, og vores største markeder er det øvrige Skandinavien og Tyskland. Så der er Fyn perfekt placeret lige midt i landet. Samtidig ligger en meget stor del af den produktion, vi køber, indenfor en omkreds af 10 kilometer fra os i Odense.

5. Hvad er det vigtigste, en virksomhed kan gøre for at få varig succes?

– Én af de ting, det er godt at være opmærksom på, er, at man både skal tage de rigtige beslutninger i modgangstider og i medgangstider. På mange måder er det nemmere at tage de rigtige beslutninger i modgangstider, for der er det mere åbenlyst, hvad der er brug for, men det er beslutningerne, man tager i medgangstider, der forbereder virksomheden på modgang, og som giver den langvarige succes.

 

Tænk jer om – beslutningen kan have meget store konsekvenser

Når Odense Byråd 29. april skal tage stilling til reservationszonen for Ring 3 Vest, handler det om mere end en vej. Det handler om, hvorvidt vi som by vælger at bevare vores strategiske handlemuligheder, eller om vi én gang for alle lukker en dør, som vi senere kan få brug for.

Ny medlemsportal og digital transformation i støbeskeen

Fynsk Erhverv er i fuld gang med en omfattende digital transformation, der skal løfte servicen til medlemsvirksomhederne, styrke organisationens interne effektivitet og skabe et stærkt fundament for fremtidens medlemsdrevne erhvervsorganisation.

Tillykke – og nu: Mindre bøvl, tak!

Direktør i Fynsk Erhverv Anne Dyrehauge taler på vegne af tusindvis af arbejdspladser på Fyn: Her er hendes store ønske. Fjern unødvendigt bureaukrati, som rammer de små og mellemstore virksomheder ekstra hårdt. Det skal være nemmere at drive virksomhed.

Nyt bestyrelsesmedlem fra HumanTrust vil styrke Fyns virksomheder

Med en baggrund i rekruttering og ledelse vil Marlie Hede være med til at styrke virksomhedernes adgang til arbejdskraft og udvikle Fynsk Erhverv 3.0.

Fynske virksomheder: Mindre bøvl og bureaukrati er topprioritet

Fynske virksomheder efterlyser først og fremmest mindre bøvl og bureaukrati. Det står klart efter en ny rundspørge og interviews blandt medlemmer i Fynsk Erhverv, hvor ønsket om færre regler, mindre dokumentation og hurtigere sagsbehandling topper listen over, hvad de fynskvalgte folketingspolitikere bør prioritere efter valget. Den melding genkender folketingsmedlem Trine Bramsen (S), som Fynsk Erhverv […]

Åbent morgenmøde: Digital strategi skal styrke forretningen

Hvordan arbejder man konkret med digitale muligheder, så de ikke ender som løsrevne IT-initiativer, men bliver en del af virksomhedens forretningsstrategi? Det er kernen, når Fynsk Erhverv inviterer CIO’s, IT-chefer og andre med ansvar for digital strategi til åbent morgenmøde sammen med NetværksForum for Digital Transformation. Morgenmødet giver dels indblik i netværket og i, hvad […]

Fynsk startup udvikler nyt system til elbilbrande på færger

To nyuddannede fra SIMAC står bag startupvirksomheden EVstinguish, der vil løse et voksende problem i den maritime sektor: elbilbrande på færger.

Legatordning skaber værdi for både studerende og virksomhed

International erfaring og lokal forankring mødes, når en studerende via et legat hos Fynsk Erhverv kobler sit studieophold i Portugal med et konkret projekt for Scandic i Odense

Lykke Friis: Den gamle verden vender aldrig tilbage

En ny geopolitisk virkelighed tvinger Europa – og danske virksomheder – til at gentænke afhængighed og samarbejde