Nyheder • 12/03/2015

Er din virksomhed klar til de nye ISO-standarder?

QESH Consult er en ny medlemsvirksomhed i Fynsk Erhverv, som bl. a. implementerer og optimerer ledelsessystemer i virksomheder. Deriblandt den populære ISO-standard 9001, som sammen med ISO 14001 bliver omstruktureret til efteråret. 

QESH Consult er en konsulentvirksomhed placeret i Odense. Virksomheden blev startet i oktober 2012 af ejer og chefkonsulent Karin Skovhus Thomsen, som er uddannet kemiingeniør og har en fortid i flere forskellige foder- og fødevarevirksomheder. Juni sidste år tiltrådte Majbritt Hedemark Hansen, der har en fortid fra ejendomsmæglerbrancen, som konsulent i QESH.

QESH rådgiver virksomheder i auditering, implementering, optimering og certificering efter en lang række standarder.  

– Den ene mæglervirksomhed, jeg var ansat i, var ISO-certificeret, så jeg har prøvet at sidde på den anden side af bordet. Der var firmaet dog tilpasset til standarden og ikke omvendt, hvilket gjorde det meget stift og uanvendeligt i mine øjne. For at ledelsessystemet skal have en effekt, er det vigtigt, at det rent faktisk bliver implementeret i ledelsen og bliver brugt, fortæller Majbritt Hedemark Hansen.

QESH Consult rådgiver både kunder, som allerede er ISO-certificerede, og kunder, som godt kunne tænke sig at blive det, og det inden for alle brancher, men med speciale i fødevareindustrien samt på nedbrydnings- og håndværkerområdet. Derudover laver de også Arbejdspladsvurderinger (APV).  QESH’ kunder er hovedsageligt små- og mellemstore virksomheder, hvor der er et stort marked på Fyn.

“Der er rigtig mange mindre og mellemstore virksomheder på Fyn, og for dem er det et klart kvalitetsstempel og et konkurrenceparameter med en ISO-certificering.”

– Der er rigtig mange mindre og mellemstore virksomheder på Fyn, og for dem er det et klart kvalitetsstempel og et konkurrenceparameter med en ISO-certificering. Mange af de virksomheder, vi er ude ved, er faktisk stort set klar til at få en certificering uden at vide det. Men uanset om man gerne vil have en certificering eller allerede er certificeret, så er det meget vigtigt, at man rent faktisk anvender standarden i dagligdagen, og der kan vi hjælpe, siger Majbritt Hedemark Hansen.

Nye standarder til efteråret
Den meget populære kvalitetsledelsesstandard ISO-9001 og miljøstandarden ISO-14001 bliver opdateret og ændret i efteråret 2015.

– ISO-9001 går kort fortalt over til at blive baseret på risikoanalyser. Virksomheden skal altså fremover vurdere og overvåge den situation, virksomheden befinder sig i, og hvilke behov og forventninger deres kunder og interessenter har, hvilket er en helt ny tilgang i standarden. Men det kommer også til at betyde, at ledelsen fremover i højere grad bliver nødt til at involvere sig og tage ansvar for implementeringen af ledelsessystemet, fortæller Majbritt Hedemark Hansen.

QESH Consult kan selvfølgelig hjælpe alle interesserede virksomheder i ændringerne i ISO-standarderne.

Glad for Fyn – og interesseret i vækst
QESH Consult startede som enkeltmandsvirksomhed og har nu to ansatte, og ambitionen er, at de inden for en årrække får 10-15 faste medarbejdere.

– Vi regner med at vækste, og vi håber også på det. Vi ville kunne få et større overblik og mere ro på hverdagen, hvis ikke vil hele tiden skulle være “alle ansatte” afsted hos kunder, og så er man som virksomhed også mere konsolideret på markedet, når man har en vis størrelse, fortæller Karin Skovhus Thomsen.

Af samme årsag har firmaet også tilmeldt sig Fynsk Erhvervs væksttiltag NEXT LEVEL, hvor de får en Business Advisor tilknyttet.

– Det kan være svært som ny virksomhed at komme ind på et eksisterende marked. Vi har indtil videre gjort brug af vores eksisterende netværk, men vi har måske forsømt at sælge os selv. Vi kan godt lide at lave forretninger på Fyn, og her er faktisk mange muligheder og tilbud til iværksættere, men vi ser frem til at blive et mere etableret navn, fortæller Karin Skovhus Thomsen.

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"