Debat • 19/04/2022

Energipolitik er mere end sikkerhedspolitik

Vi har hørt det siden 24. februar, hvor Putin sendte bevæbnede styrker over grænsen til Ukraine: Energipolitik er sikkerhedspolitik. Siden har Vesten som bekendt indført flere bølger af restriktioner mod Rusland som modsvar på den helt uacceptable aggression.

Med regeringens nye energiudspil ’Danmark kan mere II’ er grønne løsninger og mere vedvarende energi svaret på, hvordan Danmark og Europa bliver uafhængige af Ruslands sorte gas. Et udspil, der skal øge tempoet i den grønne omstilling og give os langt mere grøn strøm, hurtig udfasning af gasfyr og mere grøn gas. Men også et udspil uden mange tal og konkrete initiativer.

Danmark skal f.eks. firedoble den samlede produktion af vedvarende energi på land frem mod 2030. Og Nordsøens enorme havvindspotentiale skal høstes, derfor er forberedelserne til flere energiøer allerede sat i gang.

Udspillet består af i alt 5 spor, der tilsammen skal accelerere den grønne omstilling i Danmark og Europa:

  • Mere grøn varme. Naturgas skal udfases
  • Mere grøn gas. Mere gas til Europa
  • Mere grøn strøm
  • Grøn skattereform, herunder CO2-afgift
  • Grønne, danske løsninger skal omstille Europa.

Med finansminister Nicolai Wammens ord på pressemødet er det et udspil, der skal fremskynde den grønne omstilling – og som alle skal bidrage til. Derfor kunne han heller ikke afvise, at det kan blive nødvendigt at åbne nogle af de forlig, der er indgået før den 24. februar 2022, for at finde den nødvendige finansiering, herunder den store Infrastrukturaftale 2035.

”Det er stærkt bekymrende i min optik,” siger Jytte Reinholdt, direktør i Fynsk Erhverv. ”Tidshorisonten på Infrastrukturaftalen 2035 er i forvejen alt for lang for så vidt angår de fynske infrastrukturprojekter. Hvis f.eks. udvidelsen af den fynske motorvej syd om Odense til de tre spor udskydes endnu mere, og hvis ikke der bliver etableret en ny til-/frakørsel i tilknytning til det store erhvervs- og boligområde i Odense SV, så vil væksten blive bremset i endnu længere tid.

Det vil ramme ikke bare de fynske virksomheder, men samfundet generelt og staten i kraft af de skatter og afgifter, som vil mangle i statskassen.

Så for at blive i energipolitikkens retorik, så lad os bygge vindmøller i stedet for læhegn og på en og samme tid understøtte væksten og den grønne omstilling i samfundet, så vi hurtigst muligt bliver uafhængige af den russisk gas”.

Læs hele udspillet Danmark kan mere II via dette link.

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.