Nyheder • 15/12/2020

Ecreo dyrker mulighederne som partnervirksomhed i Fynsk Erhverv

Casper Stendal - Ecreo

Corona-krisen har givet udviklingshuset Ecreo ekstra vind i sejlene, da markedet for større e-handelsløsninger er i stor fremgang. Til gengæld er det i sagens natur blevet sværere at få traditionelle kundemøder i kalenderen. Det problem har virksomheden løst ved at være ekstra aktiv andre steder:

”Vi besluttede os hurtigt for at skrue op for alle vores online aktiviteter, og derfor var det oplagt for os at afholde et Boost-webinar om online B2B salg og digital omstilling for medlemmerne af Fynsk Erhverv,” fortæller direktør Casper Stendal.

Efter webinaret indtog Casper Stendal også scenen ved Fynsk Erhvervs Topmøde den 18. november, da Ecreo havde sagt ja tak til at være partner og at have en virtuel stand ved eventet.

”Det handler om at gribe mulighederne, når de er der, og situationen taget i betragtning, har det været nødvendigt at tænke anderledes for at få den synlighed, som vi har brug for. Med webinar og topmøde giver vi vores potentielle kunder og samarbejdspartnere en god mulighed for at stifte bekendtskab med os og vores kompetencer,” siger Casper Stendal.

En langsigtet indsats
Ifølge Ecreo-direktøren har indsatsen hos Fynsk Erhverv båret frugt, da han efterfølgende er kommet i dialog med virksomheder, der meget vel kan blive samarbejdspartnere i fremtiden.

”Virksomhederne har jo ikke nødvendigvis brug for os og vores løsninger lige i dag eller i morgen, men for os er hastigheden ikke et parameter. Vi driver en sund forretning, og vores kunderelationer er 5-10 år lange, så det vigtigste for os er, at vi kommer i dialog med de rigtige virksomheder, hvor vi kan gøre en forskel på den lange bane, og det går det rigtig godt med,” siger Casper Stendal, som af samme årsag netop har opslået to nye stillinger.

”Ecreo har kun en berettigelse, hvis vi kan matche den efterspørgsel, der er på markedet. Og der må vi sige, at vi har fået et rygstød, hvor coronakrisen har tydeliggjort for alle virksomheder, hvor vigtigt det er at være til stede online med e-handel og online selvbetjening,” konstaterer Casper Stendal, der ikke desto mindre ser frem til tiden efter coronaen, hvor det igen bliver muligt at mødes fysisk.

”Vi savner de fysiske arrangementer og aktiviteter rigtig meget, både de interne, som er en vigtig del af vores kultur, samt de eksterne aktiviteter, hvor vi mødes med vores netværksforbindelser. Jeg har været med i Ejerledernetværket i Fynsk Erhverv i en årrække, og det var faktisk den primære grund til, at vi meldte os ind i Fynsk Erhverv i sin tid. Jeg har fået en masse god sparring med ligesindede, både personligt og professionelt – og så er der jo det med, at små, tætte netværk vokser sig store, fordi man også spiller hinanden på banen i andre sammenhænge. Netværket har fungeret både online og fysisk med god afstand under corona, men der er sat mange kram i banken til efter corona,” lyder det fra Casper, med et meget optimistisk smil.

Bliv partner i Fynsk Erhverv

Bureaukrati kan bremse virksomhederne – men optimismen spirer

Der var både valgflæsk, debat og klare erhvervspolitiske budskaber, da Fynsk Erhverv og Middelfart Erhverv samlede lokale virksomhedsledere og borgmesterkandidater til dialog om fremtidens rammer for erhvervslivet.

Kommunalvalget sætter rammerne for virksomhedernes hverdag

Når fynboerne går til stemmeurnerne i november, bliver det også et valg om erhvervslivets rammevilkår, vurderer Roger Buch, forskningslektor og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der fremhæver skoler, dagtilbud og infrastruktur som afgørende for virksomhedernes adgang til arbejdskraft.

Kansas skaber forspring med bæredygtighed og digital styrke

Fristads Kansas står i en branche, hvor prisen ofte er et parameter, og konkurrencen er intensiv. Alligevel fastholder virksomheden sin position gennem en kombination af digitalisering, stærke bæredygtighedstiltag og ordentlighed.

HCA Marathon satte deltagerrekord med støtte fra hele Fyn

Søndag den 28. september 2025 satte HCA Marathon rekord med 8.940 løbere fra ind- og udland. Blikket er allerede rettet mod næste år, hvor målet er at gøre 2026 til en endnu større byfest, hvor hele Odense er involveret.

Nordea: Pessimismen afløst af optimisme i det fynske erhvervsliv

For blot et år siden var bekymringerne mange. Inflationen pressede, renterne steg, og udsigten til en opbremsning i verdensøkonomien på grund af krigen i Ukraine og usikkerhed omkring Donald Trumps’ og USA's kurs ...

Bcompany.dk satser på vækst med AI og trivsel

Efter en sanering har direktør Tanja Bluhme sat kursen mod vækst, hvor stærkere netværk og et kompromisløst fokus på trivsel skal styrke bcompany.dk’s konkurrencekraft.

Københavnsk tilflytter engagerer sig i det fynske erhvervsliv

Rikke Maj Thauer har taget en markant beslutning: Hun og hendes mand har rykket teltpælene op i hovedstaden for at lancere Thauer Stresscenter og Østerlund Refugium. Med flytningen følger også et ønske om at blive en aktiv del af det fynske erhvervsliv. “Vi vil gerne bidrage til udviklingen her på Fyn, og derfor giver det […]

Mentorprojekt viser styrken i fortrolige relationer

Da Rikke Bech Skougaard søgte en mentor gennem Fynsk Erhverv, blev hun sat i forbindelse med Jan Sterobo. Det udviklede sig til et forløb, hvor erfaring, sparring og tillid har skabt nye perspektiver – og vist, hvordan netværket kan bruges aktivt.

Det fynske Vækstbarometer 2025

Det fynske Vækstbarometer 2025 er klar. Her er viden og inspiration fra de fynske virksomheder til at realisere yderligere potentiale og skabe en positiv udvikling og vækst i virksomhederne i fremtiden.