Nyheder • 30/01/2018

Decentralisering sender flere statslige arbejdspladser til Fyn

Udflytnign af arbejdspladser

Ud af Hovedstaden – ind i landet. Det var det gennemgående budskab på pressemødet, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og innovationsminister Sophie Løhde (V) for nylig præsenterede ’Bedre balance II’ som konsekvens af anden runde af flytningen af statslige arbejdspladser til provinsen.

Fyn er denne gang tilgodeset med 665 statslige arbejdspladser, pænt fordelt geografisk om end Odense fremstår som den absolutte vinder med 465 nye jobs, primært i forbindelse med Miljøstyrelsens og Skatteankestyrelsens flytning. De kommer oven i de 286 arbejdspladser, som blev lokaliseret i Odense i første runde.

De nye statslige arbejdspladser fordeles på Fyn således:

  • Middelfart (153): Dele af Gældsstyrelsen
  • Bogense (15): Dansk Sprognævn
  • Nyborg (14): Lokale- og Anlægsfonden
  • Odense (465): Miljøstyrelsen, dele af Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen, Sekretariatet for Studievalg Danmark
  • Svendborg (64): Dele af Skattestyrelsen, dele af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, dele af Styrelsen for Forskning og Uddannelse, uddannelsesstation (serviceøkonom)

De mange nye statslige arbejdspladser – og uddannelsespladser – er en gevinst for Fyn. På sigt vil de være med til at gøre Fyn til et endnu mere attraktivt sted at arbejde, bo og leve, fordi vi med vores centrale placering kan tilbyde attraktive jobmuligheder både her og inden for en rimelig pendlingsradius. Og med udflytningen af såkaldte uddannelsesstationer kommer de studerende tættere på erhvervslivet, hvilket gør netop disse uddannelser mere attraktive for flere. Endelig vil de statslige arbejdspladser have en stabiliserende indvirkning på arbejdsmarkedet, den dag at konjunkturerne vender.

Fynske muligheder og herligheder
Der er tale om arbejdspladser, som for langt størstedelens vedkommende efterspørger højtuddannet arbejdskraft. Vi ved, at mange ikke flytter med fra Hovedstaden til Fyn, så en række fynboer – nyuddannede, ledige som beskæftigede – kan se frem til nye karriere- og jobmuligheder. Og for dem, som vælger at flytte med til Fyn, vil der åbne sig en verden, de ikke havde forestillet sig, af muligheder og herligheder – og en økonomi i forhold til prisniveauet i København. Derfor er det nu, at de fynske kommuner skal stå sammen om en fælles tiltræknings- og bosætningsstrategi, så vi kan tage godt imod vores nye naboer og kolleger.

Virkeligheden er som bekendt en social konstruktion, og derfor ser billedet ikke lige lykkeligt ud, hvorfra man ser det. I Hovedstaden sidder lige nu en række ledere og medarbejdere og deres familier og er frustrerede over udsigten til, at de enten skal pendle, flytte eller sige op. Efter en stærk centraliseringsbølge i kølvandet på strukturreformen for godt 10 år siden, er vi nu vidne til en blød udjævning af de grøfter, som centraliseringen gravede ude i provinsen. Det er en afvejning af tunge hensyn til faglighed, effektivitet og et land i balance. En politisk beslutning, der her og nu trækker henholdsvis smil og tårer. Og en beslutning, der over de næste par år vil kunne ses og mærkes over hele Fyn.

Fynsk ErhvervsTopmøde med konkurrencekraft

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Samarbejde gør virksomheder grønnere og stærkere

Grøn omstilling skal ikke kun kunne ses i klimaregnskabet. Den skal også kunne mærkes på bundlinjen – og i bedste fald åbne nye grønne muligheder og nye markeder for virksomheder. Det er en central tanke i samarbejdet mellem Odense Klimapartnerskab og Fynsk Erhverv, som faciliterer partnerskabets Netværk for salg og forretningsudvikling. ”Når virksomhederne kan tjene […]

Udlandsophold kan blive et nyt værktøj til at udvikle unge håndværkere

Studerende på universiteter og professionshøjskoler rejser verden rundt som en del af deres uddannelse. For lærlinge og unge håndværkere er det langt mindre almindeligt. Det potentiale undersøger Sarah Thorsager lige nu fra Australien med Kolster A/S som case. Hvordan udvikler og fastholder man unge medarbejdere i en branche, hvor virksomhederne samtidig konkurrerer om arbejdskraften? Et […]

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]