Debat • 16/09/2019

Debat: Tredje etape på den fynske motorvej presser sig på

Motorveje er til at køre på – ikke til at holde i kø. Så glæden er altid stor, når der afsættes midler til mere fynsk motorvej, og den bliver endnu større, når asfalten er lagt, og trafikken atter flyder tværs over øen.

Så er det lettere og mere sikkert at komme til og fra arbejde, besøge familien, og chaufførerne i de store lastvogne kan udføre deres job og levere varer til tiden. Der skal ikke betales strafbøder fra leverandørerne, og virksomhederne kan planlægge efter rettidig levering. For virksomhederne, der har brug for transport af varer, komponenter og materialer, er trafikforholdene således altafgørende for forretningen. Kø er spildtid, og sene leveringer ødelægger flowet i produktionen, mens kunderne får dårlige købsoplevelser, når deres varer ikke er leveret i tide til butikkens hylder.

Derfor ser vi frem til, at den nye regering lytter til Fyn og har tredje etape syd om Odense på den fynske motorvej med i planen for de fremtidige infrastrukturinvesteringer. Vi ser også frem til, at transportminister Benny Engelbrecht (Fyens Stiftstidende, 27. august 2019) vil arbejde på den lange bane og lave en langsigtet plan for infrastrukturen. På Vestfyn arbejder maskiner og mænd hver dag på at bringe en bredere motorvej frem til afkørsel 53 – Odense V. I den tidligere regerings infrastrukturplan blev der afsat midler til yderligere en etape på arbejdet, så motorvejen bliver tresporet i begge retninger fra motorvejskryds Odense over Vestfyn helt frem til Lillebæltsbroen. Så kan maskiner og mænd fortsætte deres arbejde, når de i 2021 er færdig med den nuværende etape. Det synes vi i Fynsk Erhverv var en god plan, som den nye transportminister skal kigge dybere ind i. Både til gavn for Fyn, men i høj grad også for sammenhængskraften mellem Øst- og Vestdanmark.

I en endnu ikke offentliggjort undersøgelse i Den fynske Erhvervspanel vurderer ni ud af 10 erhvervsledere, at udvidelsen af den fynske motor mellem Odense Vest og Odense SØ har stor betydning for udviklingen på Fyn. Medarbejdere – nuværende som nye – kigger på transporttiden til og fra arbejde, og mange oplever store udfordringer i trafikken morgen og eftermiddag, Så for virksomheder, der konstant efterspørger kvalificeret arbejdskraft, og medarbejderne, der skal have familielivet til at hænge sammen med aflevering og afhentning af børn, indkøb, fritidsinteresser m.fl. er udvidelsen af motorvejen et vigtigt bidrag til forretningsmæssig vækst og personlig livskvalitet.

Trængslen på den fynske motorvej har stor betydning for væksten og velfærden på Fyn. Derfor appellerer vi til, at der afsættes midler til tredje etape i den kommende infrastrukturinvesteringsplan til strækningen Odense V – motorvejskryds Odense. Og at der også tages skridt til at få iværksat en VVM-redegørelse for strækningen fra motorvejskryds Odense til Nyborg, så vi ikke endnu engang kommer til at opleve de trængselsmæssige udfordringer, som udspiller sig omkring Odense og Vestfyn i disse år.

Udlandsophold kan blive et nyt værktøj til at udvikle unge håndværkere

Studerende på universiteter og professionshøjskoler rejser verden rundt som en del af deres uddannelse. For lærlinge og unge håndværkere er det langt mindre almindeligt. Det potentiale undersøger Sarah Thorsager lige nu fra Australien med Kolster A/S som case. Hvordan udvikler og fastholder man unge medarbejdere i en branche, hvor virksomhederne samtidig konkurrerer om arbejdskraften? Et […]

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.