Debat på Folkemødet: Vækst og infrastruktur

Til Det Fynske Folkemøde lørdag middag faciliterede Fynsk Erhverv en debat under de overordnede temaer ‘Vækst’ og ‘Infrastruktur’ mellem Trine Bramsen (S), Mai Mercado (K), Merete Riisager (LA) og Jens Henrik Thulesen Dahl (DF). Finn Buus Nielsen, formand for Fynsk Erhverv, var ordstyrer på en livlig meningsudveksling. 

Fynske Medier holdt igen i år Det Fynske Folkemøde i deres bygninger og på pladsen foran Odense Banegård, hvor politikere, meningsdannere, interesseorganisationer og vælgere mødtes for at debattere rammerne for det danske samfund. Fynsk Erhverv var til stede begge steder: udenfor med en stand på banegårdspladsen, hvor der blev debatteret erhvervspolitik med interesserede fynboere under hele folkemødet, og indenfor på den store Medielab Scene, hvor Finn Buus Nielsen var ordstyrer på en debat om vækst og infrastruktur mellem mellem Trine Bramsen (S), Mai Mercado (K), Merete Riisager (LA) og Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).

Spørgsmålene til de fire politikere tog afsæt i den undersøgelse, Fynsk Erhverv har foretaget gennem Det Fynske Erhvervspanel, hvor de fynske virksomheder selv har udvalgt, hvilke politiske emner den kommende regering bør prioritere højest.

Øverst på den liste var spørgsmålet om lavere økonomiske byrder forstået som afgifter og gebyrer. Debatten på folkemødet kom i den forbindelse særligt til at handle om PSO-afgiften.

Merete Riisager sagde bl.a.:

– PSO-afgiften skal ganske enkelt væk, længere er den ikke.

Og Mai Mercado supplerede:

– NOx-afgiften skal rulles tilbage, og det vil vi arbejde på, at PSO også bliver. Det er en EU-bestemt afgift, men vi kan se, de kan omgå den i Holland, så det må vi også have muligheder for herhjemme.

Jens Henrik Thulesen Dahl pointerede, at afgiften er der af en årsag, for at hjælpe til med at gennemføre en grøn omstilling af energisektoren, men at de danske gartnerier rammes unødigt hårdt af PSO, og at den derfor skal justeres, mens Trine Bramsen huskede deltagerne på, at PSO-afgiften blev vedtaget i et bredt forlig, og at den netop er tiltænkt at ramme meget energitunge industrier.

Bureaukrati og regler
Et andet område, der bekymrer det fynske erhvervsliv, er mængden af regler og bureaukrati, der bliver ved med at vokse, på trods af at de fleste politikere påstår at ville det modsatte.

– Konservative vil nedsætte en taskforce, der nøje skal gennemgå regler og bureaukrati, med det formål at rense grundigt ud i alt unødvendigt. Hvorfor skal virksomheder f.eks. indberette, hvilke køn de folk de ansætter har? Det koster dem samlet set 120 mio. kr. om året, og det er fuldstændig unødvendigt, sagde Mai Mercado.

Trine Bramsen påpegede, at en sådan taskforce i sig selv kunne siges at være et unødvendigt stykke bureaukrati, men at hun heller ikke selv ønskede regler og reguleringer, der ikke tjener et ordentligt formål.

– Men vi skal huske på, at som regel er der jo gode grunde til, der findes regler. Ingen ønsker regler for reglernes skyld, tilføjede hun.

Jens Henrik Thulesen Dahl og Merete Riisager var enige i, at unødvendigt bureaukrati skal bekæmpes, og Liberal Alliances fynske spidskandidat kom med et konkret eksempel på, hvordan hendes parti vil bekæmpe udviklingen.

– Vi lavede i 2013 en plan, hvor vi foreslog, at man frem til 2020 fjerner 28 forskellige punktafgifter. Bureaukratiet kommer jo bl.a. af, at vi har en så kompliceret skatte- og afgiftspolitik, sagde Merete Riisager.

Broafgiften
Broafgiften er det højest prioriterede, specifikt fynske spørgsmål fra Det Fynske Erhvervspanels undersøgelse, og der var blandt de debatterende politikere varierende grad af tilslutning til at sænke prisen for at krydse Storebælt.

Trine Bramsen lovede at kæmpe for, at broafgiften skal reduceres, og Merete Riisager mente, den helt skal udfases.

– Jeg fornemmer, der er kommet en helt anden stemning omkring broafgiften, bl.a. pga. Fyens Stiftstidendes kampagne mod den og Fynsk Erhvervs rapport om effekterne af en reducering, sagde Trine Bramsen.

Mai Mercado ville ikke love at skaffe en lavere broafgift, men hun sagde, at det skal skrives ind i et evt. kommende borgerligt regeringsgrundlag, at der skal kigges seriøst på alternative finansieringsmuligheder, fordi der lige nu både findes forlig, der forpligtiger på en bevarelse af Molslinjen og oprettelsen af Femern Bælt-forbindelsen, og det vides ikke, hvordan reducerede broafgifter på Storebælt vil påvirke de to ting.

Jens Henrik Thulesen Dahl var enig og tilføjede:

– Hvis det viser sig, at lavere afgifter på Storebæltsforbindelsen betyder, at det økonomiske fundament under Femern Bælt-forbindelsen ikke holder, så er jeg villig til at se på Femern Bælt-forliget igen.

Blandt publikum var der både ønsker om, at politikerne kom i erhvervspraktik i forskellige brancher, så de selv kan se, hvordan forskellige regler påvirker dagligdagen for mange mennesker, og en vis skepsis over løfterne om at skære ned i unødvendig regulering. Spørgelysten var generelt stor, og debatten var god og livlig.