Fynsk Erhverv har netop taget temperaturen i det fynske erhvervsliv, og den viser at knap 80% af de fynske virksomheder er påvirket negativt af corona-krisen. Og selvom regeringen skal roses for hurtigt at få stablet hjælpepakker på benene, efter at DK midt i marts blev lukket ned, så viser undersøgelsen også, at hjælpepakkerne ikke yder den fornødne hjælp til alle brancher og virksomheder. Og så er de båret af en logik, der er svær at forstå i en tid, der kalder på en målrettet indsats, der retter sig mod virksomhedernes fortsatte drift og overlevelse. Hvis ikke dette bliver rettet op nu, kan det få katastrofale følger for en række brancher og deres ansatte.
Gartnerierhvervet på Fyn er med sine godt 5.000 beskæftigede og 10.000 i følgeerhvervene et skræmmende eksempel på en branche, som risikerer at blive tabt mellem to stole. Og med tanke på at godt halvdelen af gartnerierhvervet hører hjemme på Fyn, så er det et trist scenarie at kigge ind i, hvis ikke regeringen skrider til handling NU.
Et gartneri er kendetegnet ved at være en ’going koncern’. Her kan man ikke bare lukke gartnerierne ned og sende medarbejderne hjem med fuld løn og så modtage lønkompensation fra hjælpepakken. Planterne skal passes hver dag, også selvom de ikke kan afsættes. Samtidig skal der hele tiden igangsættes ny planteproduktion, så der også er planter at afsætte om 3 måneder osv. Derfor skal medarbejderne være på arbejde og tage sig af produktionen, også selvom den må ende med at blive kasseret.
Det er ikke alene gartnerierne, der bliver ramt af det faktum, at skal der opnås lønkompensation, så skal medarbejderne sendes hjem med fuld løn og holde sig i ro.
Selvom virksomhederne fortsat afholder en del af lønomkostningerne, så må de hjemsendte medarbejdere ikke arbejde overhovedet. Hvad er den indre logik i det?
Hvorfor ydes der ikke i stedet tilskud til lønomkostningerne i virksomhederne, så vi fortsat kan gøre brug af den viden og arbejdsressource, de repræsenterer, og være klar til når kunderne begynder at efterspørger varer, serviceydelser og oplevelser igen. Det ville være et stærkere incitament for virksomhederne til at fastholde medarbejderne.
Som reglerne er nu, ser en del virksomheder sig nødsaget til i stedet at opsige medarbejdere, fordi de så kan trække på dem i opsigelsesperioden.
Af Henrik Neelmeyer, formand for Fynsk Erhverv, i Fyens Stiftstidende den 2. maj 2020
Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen
Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]
GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere
Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]
Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere
Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.
