Nyheder • 05/10/2015

Bro mellem SDU og erhvervslivet via netværk i Fynsk Erhverv

Kompetencekometerne er et nyt initiativ, der aktivt bygger bro mellem studerende ved Syddansk Universitet og det fynske erhvervsliv. Små og mellemstore virksomheder kan igennem Kompetencekometerne løse marketingrelaterede opgaver af faguddannede studerende uden at sætte ekstra personale af til oplæring og projektstyring. Virksomhederne får sikret kvalificeret løsning af opgaverne og kan uden forpligtigelser afprøve nye ressourcer og kompetencer i virksomheden – og de studerende får værdifulde point til cv’et. Initiativet blev hjulpet igang igennem Fynsk Erhvervs Business Challenge-netværk. 

Kompetencekometerne er et nyt initiativ, som blev skudt igang ved hjælp af én af initiativtagernes erhvervsnetværk i Fynsk Erhvervs Business Challenge.

Det særlige ved Kompetencekometerne er, at de studerende får backup og sparring fra en erfaren og professionel mentor inden for fagområdet.

– Kompetencekometerne opstod, fordi vi oplevede, at mange små- og mellemstore virksomheder godt kan bruge studerende til hjælp med opgaver, men at de ofte ikke har ressourcerne til at oprette en hel stilling til dem, og at de måske også er nervøse ved, om kvaliteten af opgaver lavet af studerende lever op til en standard, de vil betale for. Der er mentoren i Kompetencekometerne virksomhedens garant for kvalitet og et ordentligt udført stykke arbejde, fortæller Helene Fast Seefeldt fra SDU Erhverv til Fynsk Erhverv.

På den måde bygger kompetencekometerne bro mellem de studerende og det fynske erhvervsliv, der er kendetegnet ved mange små- og mellemstore virksomheder.

– De studerende er også glade for at få professionel sparring med mentoren – samtidig med at de får konkret erhvervserfaring, fortæller Helene Fast Seefeldt.

Godt netværk er karrierefremmende
Christian Bang Bové er sammen med Helene Fast Seefeldt initiativtager bag projektet, og han fungerer desuden som mentor for de studerende i Kompetencekometerne. Han er selvstændig digital rådgiver med ni års erfaring som forsideredaktør og redaktionschef på tv2.dk.

“For mit eget vedkommende gjorde jeg blandt andet brug af mit erhvervsnetværk fra Fynsk Erhverv, Business Challenge, hvor fynske erhvervsledere cykler sammen, da vi skulle begynde pilotprojektet. Faktisk har jeg cyklet sammen med tre af de første fire virksomheder til Kompetencekometerne, og der er ingen tvivl om, at det personlige forhold gjorde det væsentligt lettere at komme i gang.”

– I min egen virksomhed stødte jeg tit på problemet, når virksomheder skulle have løftet små opgaver. De havde ikke selv kompetencerne eller tiden til at ansætte kvalificeret studentermedhjælp, og på SDU var udfordringen den samme med omvendt fortegn. De havde alle de dygtige studerende, men jobbene var ikke slået op. Med kompetencekometerne kan jeg hjælpe parterne til at mødes under kontrollerede vilkår, og indtil nu har det været en forrygende succes, hvor de studerende har kunnet bruge deres ny tilegnede viden til at få rigtige job. Virksomhederne har løftet sig på kommunikationen og markedsføringen og samtidig har de nu fået øjnene op for alle de kapaciteter, der findes på SDU, siger Christian Bové og fortsætter:

– Ud over at de unge får værdifuld erfaring, så får de også opbygget det erhvervsnetværk, resten af deres karriere bygger på. For mit eget vedkommende gjorde jeg blandt andet brug af mit erhvervsnetværk fra Fynsk Erhverv, Business Challenge, hvor fynske erhvervsledere cykler sammen, da vi skulle begynde pilotprojektet. Faktisk har jeg cyklet sammen med tre af de første fire virksomheder til Kompetencekometerne, og der er ingen tvivl om, at det personlige forhold gjorde det væsentligt lettere at komme i gang. De kendte mig og vidste, jeg kunne stå inde for kvaliteten. Og nu har vi ingen problemer med at tiltrække fynske virksomheder, som har tidsbegrænsede marketingrelaterede opgaver, fortæller Christian Bang Bové og fortsætter:

– Konceptet passer rigtig godt til det fynske erhvervsliv, fordi der er så mange mindre virksomheder, som måske ikke umiddelbart har ressourcerne eller opgaverne til at hyre en fast studentermedhjælp, men som har enkelte marketingopgaver, de gerne vil have hjælp til at løse.

De skabte kontakten
IT-virksomheden Bach, Drud & Larsen A/S er blandt de virksomheder, der gennem Fynsk Erhvervs Business Challenge-netværk kom i kontakt med Christian Bang Bové fra Kompetencekometerne.

– Igennem kompetencekometerne fik vi kontakten til SDU, det var det vigtigste, fortæller Kenneth Drud, direktør og partner i BDL, og fortsætter:

– Men hos os førte det faktisk til, at vi ansatte to studentermedhjælpere på timebasis og ikke kun på i det tidsbegrænsede forløb. Vi er meget positive overfor alle initiativer, der bringer de studerende og erhvervslivet tættere sammen, og vi har været meget glade for vores ansættelser.

Marketing og kommunikation er kun begyndelsen
Indtil videre løser Kompetencekometerne kun opgaver, der relaterer sig til marketing, men initiativet kan meget vel blive udvidet.

– Vi har hurtigt fået så gode erfaringer, at vi tænker, Kompetencekometerne kan udvides til andre fagområder. IT og optimering af processor er oplagte områder, hvor både studerende og virksomheder kan få noget ud af et mentordrevent samarbejde, slutter Helene Fast Seefeldt.

For yderligere information om Kompetencekometerne kontakt:

Christian Bové

Konsulent/Mentor

christian@bangbove.dk

Telefon: 31 209 209

 

Helle Voss Marker

Projektleder, SDU Erhverv

hvm@sdu.dk

Telefon: 21 17 76 13

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.

Lyt til erhvervslivet

I 13 spændende episoder deler fynske ledere, virksomhedsejere, iværksættere og eksperter deres perspektiver på emner som ledelse, netværk, bestyrelsesarbejde, bæredygtighed, karriereudvikling og forretningsvækst.

Lifa Digital-direktør fik et nyt blik på moderne bestyrelsesarbejde

En akademisk tilgang til bestyrelseslokalet har givet Morten Lennert et stærkere teoretisk fundament og har samtidig givet ham mere mod på samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv

Mark Blæsbjerg styrker bestyrelsesarbejdet med faglig tyngde

På bestyrelsesuddannelsen ved Aarhus Universitet fik Chili Securitys CEO nye værktøjer, nye perspektiver og et skarpere blik på virksomhedens næste skridt.