Nyheder • 19/04/2022

Albani fører traditionerne videre med ny teknologi

Med mere end 160 år på bagen og en adresse på en af de mest prominente placeringer i Odense, er Albani et særdeles veletableret brand i fynboernes bevidsthed.

Og ligesom at der er løbet meget vand gennem Odense Å siden cand.pharm. Theodor Schiøtz i 1859 etablerede bryggeriet som en af de første industrivirksomheder i byen, så er der også sket store ændringer på bryggeriet, der i dag er en del af Royal Unibrew-koncernen. De seneste tiltag handler i høj grad om fleksibilitet via automation og indførelse af robotteknologi.

“Selve opskriften på grundproduktet er der ikke pillet så meget ved i de 160 år, virksomheden har eksisteret, men bag facaden er der virkelig sket noget, og ikke mindst i de senere år.

Det er nødvendigt at have blik for de teknologiske muligheder, hvis man skal kunne omstille sig til efterspørgslen hurtigt og samtidig bevare rentabiliteten, sådan som vi kan i dag

fortæller produktionschef for Albani Bryggerierne, Lars Boe Larsen.

Et eksempel på fleksibiliteten ses ved, at klassikeren ‘H.C Andersen’ brygges og ved siden af har husets brygmestre parallelt arbejdet med at udvikle nye Albani-bryg og til mikrobryggeriet Anarkist, som siden sommeren 2017 har budt fynboerne på masser af forskellige øl såvel som gastronomiske oplevelser i bryggeriets gamle bygninger.

Ud over de sæsonbestemte øl har Albani Bryggerierne i de seneste år nemlig satset stort på produktionen af en lang række specialbryg til et voksende ølmarked, og i den forbindelse er topmoderne udstyr særdeles vigtigt for at kunne imødekomme de skiftende trends.

“De helt store produktioner fra Royal Unibrew tappes i Faxe, hvor vi har fuldautomatiske linjer, og her i Odense har vi i 2017 etableret et mikrobryggeri, der også har en høj grad af automation. Det giver plads til selve håndværket og til brygmestrenes kreativitet. I mikrobryggeriet har vi mulighed for særligt hurtig omstilling af mindre serier af specialbryg, hvis efterspørgslen fra markedet kræver det, og det er simpelthen nødvendigt, hvis det skal være en god forretning,” siger Lars Boe Larsen videre.

Albani Bryggeriernes seneste større investering er en ny dåsekolonne, der kan understøtte Albani Bryggeriernes position som Royal Unibrews fleksible danske specialbryggeri. Kolonnen er også designet med henblik på hurtige omstillinger mellem de forskellige formater.

Vi siger typisk, at vores største varenummer er ’omstilling’. Omstilling og omstillingsparathed er en del af vores DNA

fortæller produktionschefen, som selv har været godt beskæftiget med projektet undervejs.

“Uden at jeg kan sige det helt præcist, så vil jeg gætte på, at jeg selv har brugt 15% af min tid på den opgave i projektperioden. Opgraderingerne betyder også, at vi løbende ansætter folk med nye kompetencer, så vores procesudvikling kan matche kravene til vores produktudvikling. Det betyder blandt andet, at vi på Albani har ansat flere yngre ingeniører, maskinmestre og håndværkere og ikke mindst investeret i efteruddannelse af vores dygtige og loyale medarbejdere, så de hele tiden har den viden, som vi har brug for. Det er utrolig spændende,” slutter Lars Boe Larsen.

Er du interesseret i at vide, hvordan det går i de fynske virksomheder indenfor bl.a. professionalisering og digitalisering? Så hent inspiration i Det fynske Vækstbarometer 2021 her.

Lyt til erhvervslivet

I 13 spændende episoder deler fynske ledere, virksomhedsejere, iværksættere og eksperter deres perspektiver på emner som ledelse, netværk, bestyrelsesarbejde, bæredygtighed, karriereudvikling og forretningsvækst.

Lifa Digital-direktør fik et nyt blik på moderne bestyrelsesarbejde

En akademisk tilgang til bestyrelseslokalet har givet Morten Lennert et stærkere teoretisk fundament og har samtidig givet ham mere mod på samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv

Mark Blæsbjerg styrker bestyrelsesarbejdet med faglig tyngde

På bestyrelsesuddannelsen ved Aarhus Universitet fik Chili Securitys CEO nye værktøjer, nye perspektiver og et skarpere blik på virksomhedens næste skridt.

Hotel Christiansminde: Tv-serie skal løfte Sydfyn hele året

Svendborg Kommunes tv-satsning kan styrke både turismen, erhvervslivet og det lokale samarbejde, mener direktør Tom Pedersen

Egeskov-direktør: Vi skal give gæsterne nye grunde til at komme

Henrik Neelmeyer ser et Fyn med fuld gang i idebanken. Nære naturoplevelser, glamping og store events skal være med til at udvikle oplevelsesøkonomien på øen.

Storebælt Sinatur Hotel & Konference udvikler værtskabet indefra

Medarbejdernes arbejdsglæde er fundamentet for succesen, når Danmarks Bedste Venue 2026 udvikler gæsteoplevelsen.

Sommerrevy tiltrækker rekordmange gæster og flere virksomheder

Med 21.000 gæster og voksende virksomhedssalg går Odense Sommerrevy ind i 2027 med medvind og nye ambitioner.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.

3-2-1 Erhverv: “Jeg er ikke Morten – jeg er Torsten”

Hvad gør du, når du overtager ledelsen efter en institution? Den tidligere landsholdsspiller og nuværende formand for Dansk Håndbold, Torsten Laen, har det første svar klar: Dan dit eget billede – og vær ikke bange for at stå i det uvisse.