Nyheder, Tips og gode råd • 29/10/2014

Vi bruger mest IT i EU: “Det digitale skal gennemsyre hele virksomheden”

Danmark er blandt de mest digitalt kyndige i hele EU, viser en ny publikation fra Danmarks Statistik. “Det digitale skal indgå som integreret del af virksomheders forretning, ikke som isolerede projekter,” fortæller Christiane Vejlø , grundlægger og redaktør af sitet Elektronista.dk og vært på Radio 24syv-programmet Elektronista, til Fynsk Erhverv.

Danmarks Statistik har i en ny rapport fundet frem til, at danskerne er EU’s flittigste digitale brugere; f.eks. målt på, at 81 procent af danskerne mellem 16 og 74 år har besøgt offentlige myndigheders hjemmesider, hvilket er en betydeligt større andel end gennemsnittet i EU, der ligger på 37 procent af befolkningen.

Det giver sig også til udtryk i streaming. Fra ung til gammel streamer knap halvdelen af danskerne film og tv. I aldersgruppen 16 til 24 er det otte ud af 10. Men vi er samtidig også skeptiske digitale brugere. 38 procent af danske internetbrugere – eller 1,6 mio. brugere – har således afholdt sig fra at afgive personlige oplysninger til sociale medier af sikkerhedsmæssige årsager.

Generelt tegner rapporten et billede af, at danskerne er blandt de mest IT-brugende og IT-kyndige i EU.

Hele publikationen kan læses her: www.dst.dk/da/Statistik

 

Christiane Vejlø er én af Danmarks klareste og tydeligste stemmer indenfor kommunikationsteknologi og digital underholdning. Hun er vært på Radio 24syv-programmet Elektronista og redaktør på sitet ved samme navn og sidder derudover i flere tænketanke og råd til fremtidssikring af kultur- og forretningslivet i Danmark og er foredragsholder og konsulent gennem sin virksomhed But-Why. 

Til Fynsk Erhvervs Handelskonference holdt hun et meget rost oplæg om netop digitale trends og om, hvad de betyder for danske virksomheder.

Vi har spurgt hende om resultaterne af Danmarks Statistiks undersøgelse.

Er det et billede, du kan genkende, at danskerne er særligt flittige til at bruge IT?

– Jeg oplever faktisk, at interessen er der, men desværre også for tit, at borgere er frustrerede over, at tjenesterne ikke er så nemme at oprette eller betjene i hverdagen. Med den velvilje, der er, kunne Danmark gøre det meget bedre med mere brugervenlige tjenester, fortæller Christiane Vejlø.

Er danske virksomheder generelt gode nok til at implementere digitale strategier i deres forretningsmodeller?

– For mange virksomheder er der helt klart et potentiale i at se fremad og lade den forventede udvikling spille ind i både produktudvikling, forretningsmodeller og organisering af virksomheden. Men det kræver et mindset, hvor man ikke lader det digitale køre som isolerede projekter på sidelinjen, men gør det digitale til en del af virksomhedens kultur.

Undervurderer danske virksomheder deres kunders digitale færdigheder?

– Det handler ikke så meget om færdigheder, men om en brugerorienteret tilgang. Kunderne kan bruge digitale værktøjer og services, hvis de er nemme at gå til. Færdigheder lyder som noget, man skal tilegne sig, men hvis teknologi og digitale produkter fungerer optimalt, så er det netop fordi, de er udarbejdet, så de er nemme at tilgå for almindelige mennesker.

Lægger danske virksomheder for meget vægt på bestemte digitale områder, hvor de måske burde lægge energien andre steder?

– Det digitale skal gennemsyre hele organisationen og kulturen, men når det er sagt, så skal man strategisk vælge sine platforme og investeringer – og igen med brugeren som udgangspunkt.

Fynsk Erhverv og Fynske Bank samler netværk i Masterclass

Da Fynsk Erhverv og Fynske Bank samlede virksomheder til Fynske Masterclass med militærpsykolog Anders Kjærgaard, skete det som en del af Fynsk Erhvervs Topmøde på Frederik VI’s Hotel. Her blev deltagerne præsenteret for erfaringer fra ekstreme miljøer, men også for pointer, der rammer direkte ind i en travl ledelseshverdag. For Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk […]

Når verden rykker sig – og virksomheder skal følge med

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Tietgenprismodtager bygger videre på ejerfamiliernes værdier

Dorthe Lund Kaack har ikke haft for vane at stille sig selv forrest. Som direktør i C.C.N. Holding, bestyrelsesmedlem i Micro Matic og en del af den ene ejerfamilie bag den globale Odense-virksomhed kommer hun fra et ejerskab, hvor fællesskabet traditionelt har fyldt mere end den enkelte person.

Dorthe Lund Kaack modtager Tietgenprisen 2026

Direktør i C.C.N. Holding og bestyrelsesmedlem i Micro Matic, Dorthe Lund Kaack, modtager Tietgenprisen 2026 fra Fynsk Erhverv og TietgenSkolen.

Sirius-leder vil skærpe erhvervslivets mentale parathed

Forventningsafstemning, samarbejde, ærlig feedback og restitution er ifølge tidligere Sirius-leder og militærpsykolog afgørende, hvis mennesker og organisationer skal holde til pres over tid

Tænk jer om – beslutningen kan have meget store konsekvenser

Når Odense Byråd 29. april skal tage stilling til reservationszonen for Ring 3 Vest, handler det om mere end en vej. Det handler om, hvorvidt vi som by vælger at bevare vores strategiske handlemuligheder, eller om vi én gang for alle lukker en dør, som vi senere kan få brug for.

Podcast: Kvinder i bestyrelser handler om forretning og ikke om køn

Der mangler kvinder i de danske bestyrelser. Det er Mille Lindskrog Knudsen, professionelt bestyrelsesmedlem og leder af Bestyrelseskvinder, ikke i tvivl om. Men hun bruger ikke kønsdiskussionen til at åbne døren til bestyrelseslokalerne.

Ny medlemsportal og digital transformation i støbeskeen

Fynsk Erhverv er i fuld gang med en omfattende digital transformation, der skal løfte servicen til medlemsvirksomhederne, styrke organisationens interne effektivitet og skabe et stærkt fundament for fremtidens medlemsdrevne erhvervsorganisation.

Tillykke – og nu: Mindre bøvl, tak!

Direktør i Fynsk Erhverv Anne Dyrehauge taler på vegne af tusindvis af arbejdspladser på Fyn: Her er hendes store ønske. Fjern unødvendigt bureaukrati, som rammer de små og mellemstore virksomheder ekstra hårdt. Det skal være nemmere at drive virksomhed.