Nyheder • 28/08/2014

Bliv klar til fremtiden: Forretning er forandring

Når Fynsk Erhverv den 23. september åbner dørene for den store handelskonference, er sociolog og forfatter Anette Prehn klar fra morgenstunden, hvor hun vil tale om at finde balancen mellem forretning og konstant forandring.

Og hun er ikke i tvivl om, at emnet er vigtigt, og at virksomhedslederne skal vænne sig til at tænke i forandringer. Altid.

“Forretning er forandring i dag. Fordi omgivelserne og markederne er så omskiftelige. Fordi de teknologiske tigerspring er så massive. Forandring er ikke længere en begivenhed – noget der kommer og går, og som vi venter på skal “gå over”. Forandring er blevet vilkår,” siger Anette Prehn, der opfordrer lederne til at arbejde med at give de nye vaner videre.

“Jeg møder tit erhvervsledere, der ærgrer sig over, at medarbejderne ikke er særlig “forandringsparate”. Men hvor mange ledere har husket at træne medarbejderne i de værktøjer, der sætter hjernen i stand til at ”spille med”? Mange medarbejdere – og ledere –  snubler ganske enkelt i hjernens fælder – og bliver til fejlfindere med forsvarsværn til ulempe for forretningen. De hjernesmarte værktøjer optræner fleksibel tænkning og kan ændre en forandring fra at ligne en trussel til at være noget, man forholder sig konstruktivt til og får det bedste ud af. Det er de hjernesmarte værktøjer, jeg vil dele med deltagerne på konferencen,” lover Anette Prehn, der medbringer en frisk case fra en dansk virksomhed, der stod foran at skulle udskifte alle IT-systemer.

“Alle brugerflader ville blive forandret, fra den ene dag til den anden – og medarbejderne kendte til forandringen mere end et år i forvejen. Der var med andre ord  rigeligt med tid til at hæmme forretningen gennem medarbejdernes bekymring, ærgrelse og usikkerhed. Jeg deler på dagen, hvad der er på spil i hjernen i en sådan situation – og hvordan man i organisationen tacklede forandringen på en hjernesmart måde, så den ikke længere lignede en trussel,” fortæller Anette Prehn.

Ingen lykke er evig

Til spørgsmålet om, hvorvidt man skal ændre på succeser for ændringens skyld, minder sociologen og forfatteren om, at der altid vil være noget at tage fat i, og derfor er det vigtigt at have fokus på udfordringerne.

“Alt liv er lig med forandring – alt! Men mange af os mener og ønsker, at når noget er godt – og vi f.eks. trives i en jobfunktion eller på et marked – så skal vi “leve lykkeligt til vores dages ende”. Med andre ord: Tingene skal forblive, som de er p.t. Når jeg taler om at gøre forandringsparathed til en vane, så taler jeg om at have “sort bælte” i amygdala-håndtering (dvs. tackling/neddæmpning af hjernens automatiske trusselsrespons) og en evne til at skabe fortolkningsspring til gavn for samspillet med kunder og kolleger i hverdagen og forretningens resultater,” siger Anette Prehn, som lover, at hun sender brugerne hjem med konkrete redskaber:

“De får et survival kit ift. hjernens trusselsrespons, herunder “reframing”, “lommelygten i hjernen” og ”interessecirkel/indflydelsescirkel”,” siger hun.

Sæt kryds i kalenderen tirsdag d. 23. september, og mød Anette Prehn, Claus Meyer og en perlerække af andre spændende indlægsholdere der giver dig inspiration til at få del i væksten.

Egeskov-direktør: Vi skal give gæsterne nye grunde til at komme

Henrik Neelmeyer ser et Fyn med fuld gang i idebanken. Nære naturoplevelser, glamping og store events skal være med til at udvikle oplevelsesøkonomien på øen.

Storebælt Sinatur Hotel & Konference udvikler værtskabet indefra

Medarbejdernes arbejdsglæde er fundamentet for succesen, når Danmarks Bedste Venue 2026 udvikler gæsteoplevelsen.

Sommerrevy tiltrækker rekordmange gæster og flere virksomheder

Med 21.000 gæster og voksende virksomhedssalg går Odense Sommerrevy ind i 2027 med medvind og nye ambitioner.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.

3-2-1 Erhverv: “Jeg er ikke Morten – jeg er Torsten”

Hvad gør du, når du overtager ledelsen efter en institution? Den tidligere landsholdsspiller og nuværende formand for Dansk Håndbold, Torsten Laen, har det første svar klar: Dan dit eget billede – og vær ikke bange for at stå i det uvisse.

Jacob Petz: Salgsledere skal måle mindre på fortiden og mere på fremtiden

De fleste virksomheder følger omsætning, pipeline, hitrate og ordreindgang tæt. Men hvis salgsledelsen kun interesserer sig for resultaterne, risikerer den at overse det, der skaber dem.

International gymnasieuddannelse i Odense styrker Fyns muligheder for at tiltrække global arbejdskraft

Når Nyborg Gymnasium i 2027 åbner en ny IB-afdeling i Odense, er det ikke kun en gevinst for kommende elever og familier. Det er også et vigtigt skridt for det fynske erhvervsliv, som i stigende grad konkurrerer internationalt om kvalificeret arbejdskraft. Den nye afdeling placeres tæt ved Odense Banegård, hvilket gør tilbuddet let tilgængeligt for […]

Virksomheder får nye perspektiver på HR gennem Fynsk Erhverv-forløb

Nye generationer, længere arbejdsliv og kamp om kvalificerede medarbejdere får HR til at fylde mere i virksomhederne. Fynsk Erhverv-forløb skal bringe akademikernes kompetencer tættere på de opgaver.

Fyn må ikke miste troen på fremtiden

Fyn må ikke miste troen på fremtiden. Der er ingen tvivl om, at mange lige nu følger udviklingen på Fyn med stor alvor. Historierne om Vestas’ nedskæringer på Lindø og Novo Nordisks beslutning om at trække i bremserne i Odense giver grund til bekymring. Ikke kun på grund af arbejdspladserne her og nu – men fordi de minder os om, hvor hurtigt verden omkring os kan ændre sig.