Nyheder • 03/04/2014

VINDER AF BÆREDYGTIGHEDSPRISEN: Økologi Haven blev Rosborgs redning

Vinderen af Odense Bæredygtighedspris 2013 blev Økologi Haven ApS, som hører under gartneriet Rosborg. Og Økologi Haven er et godt eksempel på, at bæredygtighed går hånd i hånd med vækst og udvikling.
Her tænkes i fødevaresikkerhed og grøn energi. Men også i CSR og medarbejderinvolvering.
Fynsk Erhverv har snakket med en både glad og stolt adm. direktør, Johnny Albertsen, som straks benytter lejligheden til at rose sine ansatte:

 Vi skal jo først og fremmest tænke på, at mine 130 knalddygtige medarbejdere har reddet deres egne arbejdspladser – deres egen virksomhed. Det er simpelthen en kæmpe indsats, de har gjort.

For adm. direktør Johnny Albertsen lægger nemlig ikke skjul på, at der i de senere år har været tale om en regulær krisestyring, som i dag har styrket gartneriet Rosborg i en proces fra potentiel afvikling – til udvikling og fremsynet nytænkning med Økologi Haven:

Vi har nu skabt muligheden for storkøkkenerne i Danmark, så de i dag har et valg om at købe dansk produceret økologiske krydderurter. Og det er der heldigvis mange, der gerne vil.

Ikke mindre end 4.000 storkøkkener, hoteller, kantiner (herunder bl.a. Vestas og SAS) køber i dag krydderurter fra Økologi Haven.

        Vi opdagede et hul i markedet og allierede os med en fremragende foodservicemand, som fik den strategiske opgave at bygge denne del op. Og i dag har vi skabt en virksomhed med vægt på dansk fødevaresikkerhed.

Økologi Haven startede på forsøgsplan i 2007 med 10 m2 at boltre sig på. I dag råder Økologi Haven over 20.000 m2. Og adm. direktør Johnny Albertsen er tydeligt passioneret omkring dansk økologi og fødevaresikkerhed:

          Dansk fødevareproduktion er ikke nogen selvfølge. Og det er derfor vigtigt at have en ordentlig mærkning, for vi skal værne om den danske fødevaresikkerhed.

Økologi Haven ApS bruger bl.a. overskudsvarme fra Fynsværket og vandgennemstrømning, og da prisen blev overrakt af Odenses borgmester, Anker Boye med disse ord:

Vi har brug for vækst, hvis Odense skal overkomme de store udfordringer, vi står over for. Og så glæder det mig selvfølgelig meget, når vi har en odenseansk virksomhed, som tjener penge på økologisk produktion samtidig med, at der målrettet arbejdes med miljøteknologiske løsninger og fremme af en mangfoldig arbejdsplads. Og det vil Odense Bæredygtighedsråd gerne belønne med denne pris.

Om Økologi Haven ApS
Økologi Haven ApS blev etableret i 2008 som et datterselskab under Gartneriet Rosborg Bellinge A/S. Virksomheden drives med fokus på bæredygtige løsninger og producerer friske danske økologiske krydderurter til 1.200 detailbutikker og til 4.000 storkøkkener i Danmark. Økologi Haven ApS er delvist ejet af en mangfoldig medarbejdergruppe og er på seks år vokset fra 0 til 20.000 kvadratmeter. Virksomheden havde i 2013 en omsætning på 20 millioner kr.

Økologi Haven har målrettet investeret i en lang række miljøteknologiske løsninger, til gavn for både miljøet og virksomhedens produktivitet.
Økologi Haven ApS har vist, at bæredygtige investeringer og målrettet CSR-arbejde skaber vækst både socialt, økonomisk og miljømæssigt.

Foruden Økologi Haven ApS var også Haver til Maver og Fyns Laksefisk nomineret til Odense Bæredygtighedspris 2013.

 

Af Susanne Siig Petersen, Fynsk Erhverv

Egeskov-direktør: Vi skal give gæsterne nye grunde til at komme

Henrik Neelmeyer ser et Fyn med fuld gang i idebanken. Nære naturoplevelser, glamping og store events skal være med til at udvikle oplevelsesøkonomien på øen.

Storebælt Sinatur Hotel & Konference udvikler værtskabet indefra

Medarbejdernes arbejdsglæde er fundamentet for succesen, når Danmarks Bedste Venue 2026 udvikler gæsteoplevelsen.

Sommerrevy tiltrækker rekordmange gæster og flere virksomheder

Med 21.000 gæster og voksende virksomhedssalg går Odense Sommerrevy ind i 2027 med medvind og nye ambitioner.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.

3-2-1 Erhverv: “Jeg er ikke Morten – jeg er Torsten”

Hvad gør du, når du overtager ledelsen efter en institution? Den tidligere landsholdsspiller og nuværende formand for Dansk Håndbold, Torsten Laen, har det første svar klar: Dan dit eget billede – og vær ikke bange for at stå i det uvisse.

Jacob Petz: Salgsledere skal måle mindre på fortiden og mere på fremtiden

De fleste virksomheder følger omsætning, pipeline, hitrate og ordreindgang tæt. Men hvis salgsledelsen kun interesserer sig for resultaterne, risikerer den at overse det, der skaber dem.

International gymnasieuddannelse i Odense styrker Fyns muligheder for at tiltrække global arbejdskraft

Når Nyborg Gymnasium i 2027 åbner en ny IB-afdeling i Odense, er det ikke kun en gevinst for kommende elever og familier. Det er også et vigtigt skridt for det fynske erhvervsliv, som i stigende grad konkurrerer internationalt om kvalificeret arbejdskraft. Den nye afdeling placeres tæt ved Odense Banegård, hvilket gør tilbuddet let tilgængeligt for […]

Virksomheder får nye perspektiver på HR gennem Fynsk Erhverv-forløb

Nye generationer, længere arbejdsliv og kamp om kvalificerede medarbejdere får HR til at fylde mere i virksomhederne. Fynsk Erhverv-forløb skal bringe akademikernes kompetencer tættere på de opgaver.

Fyn må ikke miste troen på fremtiden

Fyn må ikke miste troen på fremtiden. Der er ingen tvivl om, at mange lige nu følger udviklingen på Fyn med stor alvor. Historierne om Vestas’ nedskæringer på Lindø og Novo Nordisks beslutning om at trække i bremserne i Odense giver grund til bekymring. Ikke kun på grund af arbejdspladserne her og nu – men fordi de minder os om, hvor hurtigt verden omkring os kan ændre sig.