Nyheder • 14/11/2013

UNIVERSAL ROBOTS ringede med NASDAQ-klokken

 

Tirsdag ringede robotarmen UR5 fra Universal Robots med NASDAQ-klokken, der markerer, at handlen er lukket. Anledningen var, at NASDAQ åbner et nyt børsindeks for robotteknologi. Indekset, der hedder ROBO-STOX™, Global Robotics and Automation Index ETF (tickersymbol: ROBO). Det er første gang nogensinde, at noget andet end et menneske udfører denne fornemme opgave.
ROBO-STOX har valgt Universal Robots, den danske producent af industrirobotter, til at repræsentere den dynamiske, voksende robotindustri. Tirsdag den 12. november kl. 16.00 EST trykkede Universal Robots’ robotarm UR5, der var udstyret med en trefingret griber fra SCHUNK, på den knap, der aktiverede NASDAQ’s klokke som markering af afslutningen på al handel på børsen. Lyden af klokken markerede lanceringen af det nye børsindeks for robotteknologi, ROBO-STOX™ Global Robotics and Automation Index ETF.
Medstifteren af ROBO-STOX og udgiveren af The Robot Report, Frank Tobe, udtaler, at valget af Universal Robots som “klokker” skyldtes virksomhedens enestående position i branchen:
“Vi ville ikke bare vise en robot, der kun bruges i et forskningslaboratorium. Vi ønskede at vise en levedygtig robotteknologi, der var velplaceret for en fremtidig børsintroduktion, som sælger, og som nu indføres i en bred vifte af industrier.”
Ed Mullen, der er National Sales Manager hos Universal Robots i USA, glæder sig over, at det er UR5-robotarmen, der er valgt til at markere lanceringen af ROBO-STOX:
“Vores samarbejdende robotter har skabt en ny trend inden for automatisering, der gør det muligt for medarbejderne at arbejde direkte sammen med en bærbar robot, som er let at programmere, og som ikke kræver sikkerhedsafskærmning”, fortæller han. “Din nye kollega kan være en robot, der optimerer produktionen og fritager arbejdstagerne fra monotont arbejde, så de bliver frigjort til mere kvalificeret arbejde”.
Universal Robots kom ind på det amerikanske marked i september of 2012, hvor de etablerede en højteknologisk distributionskanal i USA og Canada. Den danske virksomhed er leverandør til en bred vifte af industrier, såsom bilindustrien, maskinværktøjer, lægemiddelvirksomheder, emballage, montage, medicinsk udstyr og elektronik.
Anvendelse af robotter i forskellige industrier skaber fortsat vækst i sektoren, siger Rob Wilson, Chief Executive Officer i ROBO-STOX: “Robotter kan i stigende grad øge produktiviteten til rimelige omkostninger, hvilket sammen med den øgede teknologiske kapacitet har bidraget til gøre robotsektoren levedygtig”, fortæller Wilson. “Ved at indføre den første omfattende og fokuserede målestok for værdien af robotteknologi, automatik og dertil knyttede teknologier giver vi investorerne verdens første benchmark for det nye vækstområde, robotteknologi”.
“Klokkeren”, robotarmen UR5 fra Universal Robots, der er markedsførende på sit felt, blev valgt for at synliggøre de “samarbejdende robotter” – en ny type robotter, som fremmer brugen af robotteknologi i virksomheder, som aldrig ville have troet, at de ville komme til at bruge en robot, dels på grund af omkostningerne, dels på grund af deres kompleksitet.
Vice President og CCO hos Universal Robots, Thomas Visti, fortæller, at virksomheden sigter mod et nyt marked for automatisering i små og mellemstore virksomheder ved at lave en robot, som kan arbejde side om side med medarbejderne uden sikkerhedsproblemer, er til at købe for penge og let at bruge.
“Bevægelserne i klokkeringningsapplikationen er programmeret i “indlæringstilstand”, hvor brugeren simpelthen kan tage fat i robotarmen og vise den de bevægelser, den skal udføre,” fortæller han. “På den måde undgår man den stejle indlæringskurve, man ofte kommer ud for, når man forsøger at programmere og arbejde med en robot.”
Om “Klokkeren”
I NASDAQ’s klokkeringningsapplikation er robotarmen UR5 integreret med en trefingret SDH-gribeanordning fremstillet af den tyske produktionsvirksomhed SCHUNK med bistand fra Universal Robots’ distributør, Cross Company’s Automation Group. Den seksaksede UR5 veje kun ca. 20 kg, kan håndtere løft på op til ca. 5,7 kg og har en arbejdsradius på op til 1 meter. Med en gentagelsesnøjagtighed på +/- 0,004″ kan den med stor og hurtig præcision håndtere selv mikroskopisk små dele. Programmeringen sker ved hjælp af en intuitiv 3D berøringsfølsom tabletskærm – eller simpelthen ved at tage fat i robotarmen og vise den den ønskede bevægelse.
Hvis robotten kommer i kontakt med en medarbejder, begrænser den indbyggede kraftkontrol kontaktkraften og skader ikke medarbejderen, idet den overholder de nugældende sikkerhedskrav for begrænsning af kraft og drejningsmoment. 80 % eller derover af de mere end 2 000 UR-robotter, der anvendes globalt, opererer uden sikkerhedsværn og i umiddelbar nærhed af medarbejderne. Robotten er let og hurtig at flytte omkring og kan integreres i alle industrier – fra den lille maskinfabrik til det store samlebånd i bilindustrien. Robotten vil typisk have tjent sig selv ind på 3-8 måneder.
Om ROBO-STOX, LLC
ROBO-STOX LLC har skabt det første benchmarkindeks for det globale marked for robotteknologi og automatisering. Takket være ROBO-STOX’ eksperter og strategiske rådgivere er ROBO-STOX nu på udkik efter nye innovationer inden for robotteknologi fra virksomheder i alle størrelser og retninger for at skabe vækst for investorerne – både enkeltpersoner og institutioner. Med hovedkvarteret i Dallas, Texas, er ROBO-STOX anerkendt som verdens førende inden for udvikling af investeringsløsninger, der er rettet mod robotteknologi, automatisering og dertil knyttede teknologisektorer. Læs mere om ROBO-STOX på www.robostox.com
Om Universal Robots
Universal Robots er førende inden for et nyt segment af samarbejdende robotter med fokus på brugervenlighed og fleksibilitet. Siden den første UR-robot kom på markedet i 2009 har virksomheden oplevet stor vækst, og robotarmene sælges nu i over 50 lande i hele verden. Virksomhedens hovedsæde ligger i Odense, Danmark, hvor al udvikling og produktion foregår. Universal Robots beskæftiger godt 100 medarbejdere.

 

Nyt MasterClass-forløb: Anerkendt forretningsudvikler klæder fynske SMV’ere på til en foranderlig verden

Fynske Bank og Fynsk Erhverv tilbyder nu i samarbejde en helt ny MasterClass for fynske SMV’er, der får mulighed for at styrke deres forretningsmodel gennem et forløb med den anerkendte forretningsudvikler Michael N. Wilkens. Han har erfaring med strategiarbejde i mere end 200 danske og internationale virksomheder og oplever stor succes med sit fokus på […]

Lucia Care: Boost produktiviteten og arbejdsglæden

Dyb træthed er i dag et problem mange oplever, hvilket er med til at reducere både arbejdsglæden, kreativiteten og performance i de danske virksomheder. For at komme problemet til livs, har speciallægerne Nanna Kirkebjerg og Christian Bøving fra Lucia Care invitereret partnervirksomheder til foredrag om danskernes søvnudfordringer.

Lyt til erhvervslivet

De kommunale budgetter for det kommende år er på plads, og det afslører, at 2025 er kommunalt valgår. Fyn er et naturligt arbejdskraftopland for enhver virksomhed, uanset postnummer. Eller burde i hvert fald være det. Desværre har vi en utilstrækkelige kollektiv trafik, der gør det vanskeligere at tiltrække dygtige medarbejdere udenfor Odense og de fynske købstæder. Det kalder på en plan og på handling.

Orifarm: Imponerende vækstrejse bygger på mod og ambitioner

Orifarms imponerende vækstrejse har fra starten været præget af at tænke ud over Danmarks grænser. I dag ser virksomheden et stort potentiale for Odense inden for Life Science, som kan være med til at styrke hele Fyn.

Aabo-Ideal satser benhårdt på service og support som en del af international konsolidering

Aabo-Ideal er en international topspiller inden for fremstilling af industrielle lak- og overfladebehandlingsanlæg. Men den position er ikke kommet af sig selv, og fremtidens succes kræver, at ærmerne forbliver opsmøgede.

DAMIFO: Vidensdeling kan være genvejen til fremtidens løsninger

Vidensdeling og samarbejde er, Ifølge direktør i DAMIFO Martin Johansen, nøglen til at klare de stigende krav til virksomheden og føre den trygt videre. Derfor har han meldt sig ind i Fynsk Erhvervs direktørnetværk for at drøfte hverdagens udfordringer og hente inspiration fra andre erhvervsledere.

Fynsk Erhvervs cykelnetværk på toppen

Som om de stejle bjerge ikke i sig selv var udfordring nok. Også vejret viste sig fra den lunefulde side, da 40 fynske erhvervsfolk sled sig op ad Pyrenæernes nådesløse stigninger under årets strabadserende udfordring i Fynsk Erhvervs cykelnetværk Business Challenge. Men hverken regn, torden og kølige vinde over grænselandet mellem Frankrig og Spanien forhindrede netværket […]

Vi kan hjælpe dig med arbejdskraft

Optimismen stiger i det fynske erhvervsliv, og det samme gør efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft. Vi kan hjælpe dig med at rekruttere dine næste medarbejdere. Som partnervirksomhed i Fynsk Erhverv har du direkte adgang til veluddannede medarbejdere, der står klar til med ny viden og energi at løse netop de arbejdsopgaver, som presser sig på i […]

Mindeord om Preben Greibe

Preben Greibe (79 år) er gået bort. Han vil blive husket som en tidligere respekteret og dedikeret administrerende direktør for Danske Fragtmænd Fyn og for hans mangeårige engagement i Industri- og Handelskammeret Odense-Fyn. Her gjorde han et varigt indtryk som formand i en strategisk vigtig periode frem til 2008, idet han var en central figur […]