Nyheder • 27/03/2025

HR-netværk gav LAIT værktøjer til aktuel udfordring

Da Gert Rasmussen fra det digitale bureau LAIT i begyndelsen af året sagde ja til at præsentere en konkret HR-udfordring i Fynsk Erhvervs HR-netværk, gjorde han det med et klart formål: At få andres ærlige blik på en situation, der ikke havde en enkel løsning. Formatet var enkelt – og helt uvant. Han havde én time. Det første kvarter brugte han på at ridse situationen op. Resten af tiden lyttede han.

“Jeg havde forberedt mig grundigt og brugte energien på at stille de rigtige spørgsmål.

Ikke for at få bekræftelse, men for at høre, hvad andre rent faktisk ville gøre. Derfra tog jeg noter, lyttede, mærkede efter – og gik hjem med konkrete tiltag, vi kunne arbejde videre med,” siger Gert Rasmussen.

Temaet kredsede om en klassisk ledelsesbalance: Hvordan skaber man et arbejdsmiljø, hvor fællesskabet er stærkt, og hvor der samtidig er klare forventninger? Hvordan anerkender man en hel gruppe uden at udvande det individuelle ansvar?

“Vi ville gerne blive bedre til at skabe en balance mellem vores forventninger til hinanden – skabe både hygge og handlekraft – uden at det bliver til tomme gestusser. Spille hinanden bedre – både ved dartskiven og i eksekveringen,” siger han.

Deltagerne i Fynsk Erhvervs HR-netværk kommer fra virksomheder med vidt forskellige forudsætninger end LAIT, og netop på grund af den alsidighed og bredde viste deres perspektiver sig at være særligt brugbare.

“Det var interessant at få feedback fra nogen, der arbejder helt anderledes end os. Samtidig med at de bekræftede nogle af mine ideer, pegede de på ting, jeg ikke selv havde overvejet. Det tvinger én til at se sin egen organisation lidt udefra, og det var virkelig gavnligt,” siger Gert Rasmussen.

Ifølge Renata Edsbjerg, der faciliterer HR-netværket i Fynsk Erhverv, var det netop idéen bag sparringssessionen: At skabe et rum, hvor virksomheder deler erfaringer og hjælper hinanden videre – også på tværs af brancher og størrelser.

“HR har en unik mulighed for at tage en aktiv rolle i udviklingen af fremtidens bæredygtige organisationer. Og det er præcis, hvad virksomhederne i vores HR-netværk gør. Vi er ikke bare med på sidelinjen – vi er med til at sætte kursen,” siger Renata Edsbjerg.

Hun oplever, at flere og flere virksomheder er klar til at give noget af sig selv – også uden at få noget tilbage her og nu.

“Det kræver mod at bede om hjælp, men tillid og fortrolighed er fundamentet i netværket. Det gør, at vi kan løfte hinanden i en tid med store forandringer,” siger Renata Edsbjerg.

Gert Rasmussen blev bekræftet i, hvor meget værdi der ligger i at lytte til perspektiver fra andre virksomheder, fra forskellige brancher, der på papiret er forskellige fra ens egen.

“Det gav noget særligt at høre input fra andre, der arbejder i andre brancher, men alligevel kender til de samme dilemmaer. Det tvinger én til at se sin egen praksis lidt udefra – og det var virkelig gavnligt. Ikke alt kan omsættes 1:1 – men alt kan anvendes til at sætte tanker i gang og heri ligger netop muligheden for, at der kan skabes forandring,” siger han.

Han gik fra sessionen med en håndfuld konkrete idéer og en større ro omkring det, han selv stod i. Ikke fordi de andre leverede færdige løsninger, men fordi det samlede billede gav nye muligheder.

“Det var sparring og feedback, der havde værdi, fordi den kom ærligt – uden hensyn. Det var guld værd for mig.”

 

Dorthe Lund Kaack modtager Tietgenprisen 2026

Direktør i C.C.N. Holding og bestyrelsesmedlem i Micro Matic, Dorthe Lund Kaack, modtager Tietgenprisen 2026 fra Fynsk Erhverv og TietgenSkolen.

Sirius-leder vil skærpe erhvervslivets mentale parathed

Forventningsafstemning, samarbejde, ærlig feedback og restitution er ifølge tidligere Sirius-leder og militærpsykolog afgørende, hvis mennesker og organisationer skal holde til pres over tid

Tænk jer om – beslutningen kan have meget store konsekvenser

Når Odense Byråd 29. april skal tage stilling til reservationszonen for Ring 3 Vest, handler det om mere end en vej. Det handler om, hvorvidt vi som by vælger at bevare vores strategiske handlemuligheder, eller om vi én gang for alle lukker en dør, som vi senere kan få brug for.

Podcast: Kvinder i bestyrelser handler om forretning og ikke om køn

Der mangler kvinder i de danske bestyrelser. Det er Mille Lindskrog Knudsen, professionelt bestyrelsesmedlem og leder af Bestyrelseskvinder, ikke i tvivl om. Men hun bruger ikke kønsdiskussionen til at åbne døren til bestyrelseslokalerne.

Ny medlemsportal og digital transformation i støbeskeen

Fynsk Erhverv er i fuld gang med en omfattende digital transformation, der skal løfte servicen til medlemsvirksomhederne, styrke organisationens interne effektivitet og skabe et stærkt fundament for fremtidens medlemsdrevne erhvervsorganisation.

Tillykke – og nu: Mindre bøvl, tak!

Direktør i Fynsk Erhverv Anne Dyrehauge taler på vegne af tusindvis af arbejdspladser på Fyn: Her er hendes store ønske. Fjern unødvendigt bureaukrati, som rammer de små og mellemstore virksomheder ekstra hårdt. Det skal være nemmere at drive virksomhed.

Nyt bestyrelsesmedlem fra HumanTrust vil styrke Fyns virksomheder

Med en baggrund i rekruttering og ledelse vil Marlie Hede være med til at styrke virksomhedernes adgang til arbejdskraft og udvikle Fynsk Erhverv 3.0.

Fynske virksomheder: Mindre bøvl og bureaukrati er topprioritet

Fynske virksomheder efterlyser først og fremmest mindre bøvl og bureaukrati. Det står klart efter en ny rundspørge og interviews blandt medlemmer i Fynsk Erhverv, hvor ønsket om færre regler, mindre dokumentation og hurtigere sagsbehandling topper listen over, hvad de fynskvalgte folketingspolitikere bør prioritere efter valget. Den melding genkender folketingsmedlem Trine Bramsen (S), som Fynsk Erhverv […]

Åbent morgenmøde: Digital strategi skal styrke forretningen

Hvordan arbejder man konkret med digitale muligheder, så de ikke ender som løsrevne IT-initiativer, men bliver en del af virksomhedens forretningsstrategi? Det er kernen, når Fynsk Erhverv inviterer CIO’s, IT-chefer og andre med ansvar for digital strategi til åbent morgenmøde sammen med NetværksForum for Digital Transformation. Morgenmødet giver dels indblik i netværket og i, hvad […]