Debat • 16/10/2024

Lyt til erhvervslivet

De kommunale budgetter for det kommende år er på plads, og det afslører, at 2025 er kommunalt valgår. Der er afsat midler til stort som småt, og i flere fynske kommuner er der udført godt politisk håndværk, der sikrer fuld opbakning til budgettet.

En af de helt store udfordringer for såvel kommunerne som for os i de private virksomheder er adgangen til kvalificeret arbejdskraft.

Fyn er et naturligt arbejdskraftopland for enhver virksomhed, uanset postnummer. Eller burde i hvert fald være det. Desværre har vi en utilstrækkelige kollektiv trafik, der gør det vanskeligere at tiltrække dygtige medarbejdere udenfor Odense og de fynske købstæder. Det kalder på en plan og på handling.

Mobilitet og tilgængelighed er nøgleord for et velfungerende arbejdsmarked. Og for den sags skyld også for et velfungerende byliv.

Restauranter, caféer, hoteller, butikker m.fl. skal have varer leveret løbende for at tiltrække kunder og gæster. Og der skal varer ud, herunder affald, returemballager og leverancer fra webshop m.fl. Ellers bliver der hurtigt tomt i hovedgaderne.

Ligeledes skal håndværkere m.fl. let og ubesværet kunne betjene såvel det pulserende erhvervsliv som beboerne i bymidterne. Det kræver adgang og plads i bybilledet til varedistribution, håndværkerbiler m.fl.

Det gælder i alle vores byer – du kender remsen: Odense, Bogense, Middelfart og Assens, Faaborg, Svendborg, Nyborg, Kerteminde.

Særligt i Odense er mobiliteten og tilgængeligheden dog udfordret, og med den grønne mobilitetsplan bliver det endnu vanskeligere som erhvervsdrivende at drive og betjene virksomheder, forretninger, restaurationer m.fl. i midtbyen.

Vi appellerer til, at der lyttes til erhvervslivet og findes pragmatiske løsninger, der understøtter det pulserende byliv med plads til servicering og betjening af kunder i centrum.

Vi appellerer til en pragmatisk tilgang til bilismen, ikke mindst i lyset af ny undersøgelse, foretaget af forskere ved Nationalt Center for Energi og Miljø (DCE) på Aarhus Universitet, der har udarbejdet evalueringen af de skærpede miljøzoner for dieselpersonbiler for Miljøstyrelsen. Den viser med al tydelighed, at man ved at forbyde selv de mest forurenende biler i byerne ikke redder danskerne fra luftforurening.

Effekten af de store foranstaltninger, der er lagt an til i Odense for så vidt nulemissionszone, lukning af Skibhusvej for biltrafik, indførelse af busbane på Sdr. Boulevard m.fl. er derfor i højere grad symbolske end reelle klimabidrag. Og det bekymrer os, for det kommer med en høj pris for de erhvervsdrivende.

Konsekvenserne af disse tiltag kan risikere at blive mindre attraktive bymidter og bydele, et svært tilgængeligt kulturliv og et centrum uden virksomheder, spændende forretninger, restaurationer, m.fl. – kort sagt uden dem, der skaber anledningerne til at besøge og bosætte sig i området.

 

Debatindlæg af formand Henrik Neelmeyer, Fynsk Erhverv

Mentorprojekt viser styrken i fortrolige relationer

Da Rikke Bech Skougaard søgte en mentor gennem Fynsk Erhverv, blev hun sat i forbindelse med Jan Sterobo. Det udviklede sig til et forløb, hvor erfaring, sparring og tillid har skabt nye perspektiver – og vist, hvordan netværket kan bruges aktivt.

Det fynske Vækstbarometer 2025

Det fynske Vækstbarometer 2025 er klar. Her er viden og inspiration fra de fynske virksomheder til at realisere yderligere potentiale og skabe en positiv udvikling og vækst i virksomhederne i fremtiden.

Bæredygtighed når vinden vender

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, vejret skaber berettigede og uberettigede overskrifter, og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab.

Brinkmann: Ledelse handler også om menneskekendskab

En god leder er ikke nødvendigvis den, der ved mest om teknologi eller har styr på flest KPI’er. Ifølge professor i psykologi ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann er det vigtigere at kende mennesker – og at have autoritet i ordets egentlige betydning.

BCM Transtech løfter datasikkerheden til næste niveau

BCM Transtech A/S arbejder hver dag i krydsfeltet mellem avanceret mekanik, digitalisering og kundernes høje krav til driftssikkerhed. Den kombination gør datasikkerhed til en strategisk nødvendighed – og en disciplin, virksomheden nu styrker yderligere.

Unge ledere giver ny energi til fynske virksomheder

Young PRO-netværket i Fynsk Erhverv samler unge ledere og fagansvarlige i små, fortrolige grupper. Seks gange om året mødes de for at dele erfaringer, udfordre hinanden og få nye perspektiver på ledelse – nogle gange gennem besøg hos fynske virksomheder.

Fynsk tech-startup tager kampen op mod billedmisbrug

Kan man bygge en teknologisk verdensnyhed fra Odense? Thomas Eriksson mener ikke bare, at man kan – han er i fuld gang med at bevise det. Får han ret, kan Sasha blive en økonomisk succeshistorie.

Sommerhilsen fra direktør Anne Dyrehauge

Kære alle Tak for en fantastisk velkomst i Fynsk Erhverv. Jeg er stadig i færd med at dykke ned i alle hjørner af foreningen, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg er landet det helt rigtige sted. I sidste uge sagde vi farvel til Jytte med en flot og meget velbesøgt reception, der […]

VGP rykker ind i Odense med rekordstort grundkøb

Et af de største enkeltstående salg af erhvervsjord i Odense Kommunes historie blev officielt præsenteret tirsdag den 24. juni ved et større pressearrangement på en vindblæst mark, hvor borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell var med til at løfte sløret for projektet. Bag købet står den paneuropæiske ejendomsudvikler VGP, der med underskrifterne har […]