Debat • 05/01/2024

Formandens nytårshilsen

Kære partnervirksomheder i Fynsk Erhverv

Godt nytår! Jeg håber, at I alle har haft en dejlig ferie og er klar til at tage hul på et nyt og spændende år.

2023 var et af de mest aktive og spændende år i Fynsk Erhvervs historie. Og vi vil fortsætte med at styrke det fynske erhvervsliv gennem vores mange arrangementer, netværksaktiviteter, topmøder, seminarer, virksomhedsbesøg, business barer, m.fl.  Jeres store opbakning vidner om et stort ønske om at hente inspiration og holde sig opdateret med nyeste viden. Og ikke mindst om at blive klogere på, hvordan vi på tværs af brancher og geografi kan bruge hinandens erfaringer og kontakter og på den måde få realiseret de potentialer, vi har i vores virksomheder og lederskab.

Den stærkeste valuta, vi har i vores fællesskab i Fynsk Erhverv, er den viden, de erfaringer og de kontakter, vi kan bringe i spil for hinanden.

En valuta, der er i konstant høj kurs og uden påvirkning af inflation, krig eller andre katastrofer. Det handler alene om at række ud, så aktiverer vi netværket!

Vi i Fynsk Erhverv har lagt os i selen for at styrke vores tilbud til jer, tilbyde gode mødefaciliteter i Cortex Business Park og sørge for, at I får ny viden og inspiration løbende. Og vi har styrket vores samarbejde med lokale aktører rundt på Fyn i 2023, fordi vi er optaget af at skabe de bedste tilbud til de fynske virksomheder.

På den erhvervspolitiske scene har vi talt erhvervslivets sag og givet et utal af høringssvar på alt fra bystrategier, grøn mobilitetsplan og fremtidens kollektive trafiksystem til lokal turisme-strategi og kommunale beskæftigelsesplaner rundt omkring på hele Fyn. Mobiliteten på Fyn er et vigtigt rammevilkår, derfor havde vi også i 2023 bl.a. inviteret transportministeren til et dialogmøde med virksomhederne for at give ham indsigt i det fynske erhvervslivs ønsker og behov og for at høre hans tanker og visioner for den fremtidige infrastruktur og afgiftstryk på branchen.

I 2024 vil dette arbejde naturligvis fortsætte, og vi vil kæmpe for de bedste rammebetingelser for det fynske erhvervsliv.

Jeres indsigt og energi fra dagligdagens udfordringer er det, der driver både os og resultaterne.

Jeres input til Det fynske Vækstbarometer og de andre spørgeskemaundersøgelser, som vi løbende sender ud, er et af værktøjerne til, at vi hele tiden kan være aktuelle og gå forrest, når det gælder påvirkningen af de administrative og politiske beslutninger, der påvirker udviklingen i  det fynske erhvervsliv.

Året 2024 ser ud til igen at bringe en vis usikkerhed ind i nogle brancher. Stopper kunderne op med at købe vores produkter? Kommer der recession? Falder eksporten? Kan vi skaffe arbejdskraft nok? Dette er blot nogle af de tanker, som vi som erhvervsledere står overfor. Set fra min stol tror jeg, at 2024 bliver mulighedernes år. Den danske økonomi er solid, forbrugernes købekraft stiger, og alene det store fokus på ESG tvinger os alle til at tænke i nye baner. De fleste af os har de senere år skulle være enormt omstillingsparate, og det betyder, at vi idag hurtigere kan reagere på forandringerne i vores omgivelser, skabe luft til nytænkning og gribe nye forretningsmuligheder – ikke mindst i kraft af vores stærke netværk og vidensdeling i Fynsk Erhverv.

Omverdens krav ændres med raketfart, og det stiller nye krav til bestyrelserne og virksomhedsejerne. Har vi de rigtige kompetencer? Har vi det rigtige miks af personer? Sådanne spørgsmål presser sig på i alle virksomheder – også i Fynsk Erhverv. Derfor har vi, som du måske har set, igangsat en proces i bestyrelsen i Fynsk Erhverv, der skal sikre, at vi er på forkant med virksomhedernes behov og kan udvikle det fynske erhvervslivs egen, uafhængige netværks- og interesseorganisation til altid at være det foretrukne fællesskab for de fynske virksomheder og erhvervsledere på tværs af brancher og professioner.  Det kommer I til at høre meget mere om i løbet af 2024.

I 2024 skal vi fortsat forvente forandringer, men der vil også vise sig en masse muligheder.

Gå ind i 2024 med fokus på udsyn, nysgerrighed, optimisme og god energi, og prioritér at deltage i nogle af vores mange aktiviteter i Fynsk Erhverv, så bliver du bedre rustet til det, der kommer.

Jeg ser frem til at samarbejde med jer og gøre det fynske erhvervsliv endnu stærkere.

Godt nytår.

Henrik Neelmeyer
Formand

Lars Bak: Samtaler på cyklen er noget særligt

Ifølge eks-pro Lars Bak, så er cykelture perfekte til at lære hinanden at kende. Og kombinationen af cykling, erhvervsliv og personlig udvikling er det perfekte match.

Unge ledere skal styrkes i nye netværk hos Fynsk Erhverv

Hos Fynsk Erhverv åbnes dørene nu til et helt særligt Young Pro-netværk, der skal hjælpe unge ledere med at udvikle sig fagligt og personligt i et fortroligt og inspirerende forum. Thomas Olsen, som er udpeget til at facilitere netværket, bringer mere end 20 års erfaring med ledelse og udvikling af nye ledere ind i projektet. […]

BCM Transtech: Fra lokal maskinfabrik til global markedsleder

Broby: Da BCM Transtech besluttede at satse alt på en enkelt niche, ændrede det virksomhedens kurs for altid. Fra at have været en klassisk, lokal maskinfabrik med et bredt fokus på at løse alle nærværende udfordringer, blev fokus i begyndelsen af 2000’erne skarpt rettet mod ét enkelt marked. Den strategi har gjort dem til verdens […]

Hesehus: Vil vinde hele verden med brugerdreven innovation af teknologierne som løftestang

Interview med Lars Hedal, administrerende direktør i Hesehus For 22 år siden var det ikke mange, der så mulighederne indenfor digitalisering og tech – eller EDB, som det blev kaldt dengang. Men det gjorde det nystiftede e-handelshus Hesehus. Medstifter og administrerende direktør Lars Hedal fortæller, at virksomheden fra starten havde en målsætning om at skabe […]

BG Burcharth i 100 år: Fra smøreolie til CO₂-fangst og grøn innovation

BG Burcharth er en af pionererne inden for bæredygtige løsninger, og virksomheden arbejder målrettet på at forblive aktuelle i et hurtigt skiftende marked. Men under den moderne facade ligger der en historie, der strækker sig tilbage til 1924, hvor BG Burcharth blev grundlagt i en baggård i Odense som leverandør af olie og smøreudstyr til byens værksteder.

USA’s nye verdensorden: Trusler og muligheder for fynske virksomheder under Trump

Efter nyhedsbureauet APs udmelding om, at Donald Trump har vundet det amerikanske præsidentvalg, står verden over for en betydelig omvæltning, mener tidligere forsvarschef Peter Bartram. Den 21. november kommer Peter Bartram til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor han deler sin viden og erfaringer om, hvad den nye globale verdensorden har af betydning for de fynske virksomheder.

HJHansen Recycling Group: Bæredygtighed som katalysator for god forretning

Interview med administrerende direktør Mogens Bach Christensen Bæredygtighed er på ingen måde et nyt koncept for HJHansen Recycling Group. Faktisk ligger det i virksomhedens DNA, forklarer administrerende direktør Mogens Bach Christensen. Siden 1880’erne har virksomheden arbejdet med cirkulær økonomi og et ansvarligt forbrug af ressourcer ved at opkøbe, forarbejde og videresælge hestesko, klude og ben […]

Integris Composites: Konkurrence styrker innovationen

VISSENBJERG: Integris Composites (Integris) er et fynsk ingeniør- og designhus med dybe rødder i det fynske, idet virksomheden oprindeligt udspringer fra det A.P. Møller-ejede Roulund. Virksomheden har gennem årene opbygget en produktion baseret på dyb materialeindsigt, og i dag er Integris etableret som en international aktør inden for avancerede kompositmaterialer til forsvarsindustrien. Med højteknologiske løsninger, […]

Nyt MasterClass-forløb: Anerkendt forretningsudvikler klæder fynske SMV’ere på til en foranderlig verden

Fynske Bank og Fynsk Erhverv tilbyder nu i samarbejde en helt ny MasterClass for fynske SMV’er, der får mulighed for at styrke deres forretningsmodel gennem et forløb med den anerkendte forretningsudvikler Michael N. Wilkens. Han har erfaring med strategiarbejde i mere end 200 danske og internationale virksomheder og oplever stor succes med sit fokus på […]

Lucia Care: Boost produktiviteten og arbejdsglæden

Dyb træthed er i dag et problem mange oplever, hvilket er med til at reducere både arbejdsglæden, kreativiteten og performance i de danske virksomheder. For at komme problemet til livs, har speciallægerne Nanna Kirkebjerg og Christian Bøving fra Lucia Care invitereret partnervirksomheder til foredrag om danskernes søvnudfordringer.

Lyt til erhvervslivet

De kommunale budgetter for det kommende år er på plads, og det afslører, at 2025 er kommunalt valgår. Fyn er et naturligt arbejdskraftopland for enhver virksomhed, uanset postnummer. Eller burde i hvert fald være det. Desværre har vi en utilstrækkelige kollektiv trafik, der gør det vanskeligere at tiltrække dygtige medarbejdere udenfor Odense og de fynske købstæder. Det kalder på en plan og på handling.

Orifarm: Imponerende vækstrejse bygger på mod og ambitioner

Orifarms imponerende vækstrejse har fra starten været præget af at tænke ud over Danmarks grænser. I dag ser virksomheden et stort potentiale for Odense inden for Life Science, som kan være med til at styrke hele Fyn.