Nyheder • 16/03/2022

Odense Kommune og Fynsk Erhverv fortsætter succesfuldt samarbejde

Odense Kommune har forlænget samarbejdet med Fynsk Erhverv, der skal drive NEXT talent-programmet frem til udgangen af 2023.

I 2021 blev 63 ud af 100 ledige akademikere selvforsørgende, efter at de havde deltaget i NEXT talent-programmet, som Fynsk Erhverv har udviklet og driver for Odense Kommune. Til sammenligning blev 35 ud af 100 personer, der på landsplan havde været i ordinær virksomhedspraktik, selvforsørgende i 2021.

”Det er meget glædeligt, at det er lykkedes for så mange ledige og typisk nyuddannede akademikere at finde et fast job. Det er fedt for de personer, der nu er ude af ledighed, og det er godt for virksomhederne, for akademikere kan være med til at udvikle og åbne nye muligheder for vækst ude i virksomhederne,” siger beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholt.

Fokus er på virksomhedernes behov – ikke omvendt

Efter at have vundet et udbud fortsætter Fynsk Erhverv i 2022 og 2023 med at knytte bånd mellem ledige, typisk nyuddannede akademikere og primært organisationens 600 medlemsvirksomheder.

”En af projektets styrker er, at virksomhederne har tillid til os. Samtidig har vi vendt det traditionelle set up om, så i stedet for at tage afsæt i den lediges CV og jobønsker, fokuserer vi på virksomhedernes behov.

Så når vi kommer med en kandidat, så er døren åben, og vi har de bedste forudsætninger for sammen at lave et godt match,” siger direktør Jytte Reinholdt fra Fynsk Erhverv, der bl.a. promoverer tilbuddet og kandidaterne overfor sine medlemmer til møder, på hjemmesiden og i nyhedsbreve.

Fik fast job i stedet for praktik under samtale

For den 25-årige kandidat i international virksomhedskommunikation, Katja Lysemose Brandt, gik det hurtigt med at finde et job, efter at hun kom med i Next Talent-programmet.

”Jeg havde sendt 20-30 ansøgninger om måneden hen over sommer og efterår, men var kun blevet kaldt til en enkelt samtale. Selv om vi som nyuddannede akademikere kommer med den nyeste viden, har vi i sagens natur ikke den erfaring, arbejdsgiverne forlanger,” siger Katja Lysemose Brandt, som hurtigt blev kaldt mig til samtale hos Base2Charge, der sælger ladestandere til elbiler.

”Under samtalen var kemien så god, at jeg foreslog dem at tilbyde mig en praktikstilling, hvilket direktøren heldigvis bakkede op om,” siger Katja Lysemose Brandt, der siden november 2021 har været ansat i Base2Charge, hvor direktøren er tilfreds med forløbet.

Fynsk Erhverv vidste, hvad jeg havde brug for, så de kunne hurtigt spotte en ny marketingmanager til mig. Nærmest som når man scouter talenter i sportens verden. Så slap jeg for at bruge tid på den opgave og kunne koncentrere mig om driften,” siger John Nyhøj Kristensen.

Skal vi også hjælpe din virksomhed? 

Kontakt os på 66 14 47 14 for at høre mere om NEXT talent og hvilke muligheder, din virksomhed har.

Kontakt os her

Du kan også læse mere om programmet her

Når verden rykker sig – og virksomheder skal følge med

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Tietgenprismodtager bygger videre på ejerfamiliernes værdier

Dorthe Lund Kaack har ikke haft for vane at stille sig selv forrest. Som direktør i C.C.N. Holding, bestyrelsesmedlem i Micro Matic og en del af den ene ejerfamilie bag den globale Odense-virksomhed kommer hun fra et ejerskab, hvor fællesskabet traditionelt har fyldt mere end den enkelte person.

Dorthe Lund Kaack modtager Tietgenprisen 2026

Direktør i C.C.N. Holding og bestyrelsesmedlem i Micro Matic, Dorthe Lund Kaack, modtager Tietgenprisen 2026 fra Fynsk Erhverv og TietgenSkolen.

Sirius-leder vil skærpe erhvervslivets mentale parathed

Forventningsafstemning, samarbejde, ærlig feedback og restitution er ifølge tidligere Sirius-leder og militærpsykolog afgørende, hvis mennesker og organisationer skal holde til pres over tid

Tænk jer om – beslutningen kan have meget store konsekvenser

Når Odense Byråd 29. april skal tage stilling til reservationszonen for Ring 3 Vest, handler det om mere end en vej. Det handler om, hvorvidt vi som by vælger at bevare vores strategiske handlemuligheder, eller om vi én gang for alle lukker en dør, som vi senere kan få brug for.

Podcast: Kvinder i bestyrelser handler om forretning og ikke om køn

Der mangler kvinder i de danske bestyrelser. Det er Mille Lindskrog Knudsen, professionelt bestyrelsesmedlem og leder af Bestyrelseskvinder, ikke i tvivl om. Men hun bruger ikke kønsdiskussionen til at åbne døren til bestyrelseslokalerne.

Ny medlemsportal og digital transformation i støbeskeen

Fynsk Erhverv er i fuld gang med en omfattende digital transformation, der skal løfte servicen til medlemsvirksomhederne, styrke organisationens interne effektivitet og skabe et stærkt fundament for fremtidens medlemsdrevne erhvervsorganisation.

Tillykke – og nu: Mindre bøvl, tak!

Direktør i Fynsk Erhverv Anne Dyrehauge taler på vegne af tusindvis af arbejdspladser på Fyn: Her er hendes store ønske. Fjern unødvendigt bureaukrati, som rammer de små og mellemstore virksomheder ekstra hårdt. Det skal være nemmere at drive virksomhed.

Nyt bestyrelsesmedlem fra HumanTrust vil styrke Fyns virksomheder

Med en baggrund i rekruttering og ledelse vil Marlie Hede være med til at styrke virksomhedernes adgang til arbejdskraft og udvikle Fynsk Erhverv 3.0.