Nyheder • 03/05/2016

Lindø næsten fuldt udlejet: “Vi var blandt de første herude – og vi har aldrig fortrudt”

Lindø Industripark A/S, et datterselskab under Odense Havn, øgede i 2015 udlejningsprocenten til 88%, en stigning på 10% i forhold til året før. Det skriver Lindø Industripark A/S i en pressemeddelelse. “Vi var blandt de allerførste til at rykke ud til den nye industripark, og vi er fortsat meget tilfredse med at være tilstede på Lindø,” fortæller Søren Nielsen, Global Managing Director i Blue Water Shipping. 

Omsætningen hos Lindø Industripark  for 2015 landede på 102 mio. kroner, og årets resultat blev 13 mio. kroner. Tallene for 2014 var henholdsvis 80%, 120 mio. kroner og 21 mio. kroner.

Bestyrelsen og ledelsen ser årets resultat som tilfredsstillende og forventeligt, idet satsningen på maritime- og offshoremarkeder er overvejende projektorienterede og opererer med lange indfasningsforløb.

De hæfter sig særligt ved den fortsatte og mere end fordoblede investeringssatsning, som dels ligger i udgifter til udvidelse af industriparkens produktionsareal, der har vist sig nødvendig under større projektafviklinger, og dels i udgifter til forbedringer af udlejede bygninger.

– Vi begynder at se og forstå det mønster, som det blå marked og dermed virksomhederne på Lindø arbejder efter, og de vilkår vi som leverandør og samarbejdspartner skal kunne imødekomme, udtaler administrerende direktør Carsten Aa, og fortsætter:

– Vi har valgt at målrette Lindø Industripark mod blå brancher med særlige plads- og logistikkrav, og resultatet af denne specialisering er et skift mellem projektafviklingsår med højt pres på alle faciliteter og ydelser og deraf følgende høj omsætning, og projektsopstartsår med lavere omsætning i de indledende projektmåneder som eksempelvis 2015.

Blandt de første
Blue Water Shipping var blandt de allerførste virksomheder, der rykkede til Lindø, da området blev omdannet fra værft til industripark tilbage i 2011.

– Vi var med fra starten, og vi har aldrig fortrudt at komme til Lindø. Vi har løbende hjulpet til med omdannelsen af området herude, så vi føler også selv en stolthed over den opblomstring, der har været i området, fortæller Søren Nielsen, Global Managing Director i Blue Water Shipping, til Fynsk Erhverv og fortsætter:

– Vi så med det samme fordelene ved at være placeret ved Lindø, da der for der er optimale faciliteter for os, bl.a. enorm lagerkapacitet, en dyb havn og en 1000 tons portalkran. Og så er rigtig mange af vores samarbejdspartnere også rykket til Lindø, så vi har et godt samarbejde herude.

Lindø Industripark A/S havde ved udgangen af 2015 23 medarbejdere.

I 2015 var der i gennemsnit ca. 2000 personer beskæftiget i Lindø industripark.

Hotel Christiansminde: Tv-serie skal løfte Sydfyn hele året

Svendborg Kommunes tv-satsning kan styrke både turismen, erhvervslivet og det lokale samarbejde, mener direktør Tom Pedersen

Egeskov-direktør: Vi skal give gæsterne nye grunde til at komme

Henrik Neelmeyer ser et Fyn med fuld gang i idebanken. Nære naturoplevelser, glamping og store events skal være med til at udvikle oplevelsesøkonomien på øen.

Storebælt Sinatur Hotel & Konference udvikler værtskabet indefra

Medarbejdernes arbejdsglæde er fundamentet for succesen, når Danmarks Bedste Venue 2026 udvikler gæsteoplevelsen.

Sommerrevy tiltrækker rekordmange gæster og flere virksomheder

Med 21.000 gæster og voksende virksomhedssalg går Odense Sommerrevy ind i 2027 med medvind og nye ambitioner.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.

3-2-1 Erhverv: “Jeg er ikke Morten – jeg er Torsten”

Hvad gør du, når du overtager ledelsen efter en institution? Den tidligere landsholdsspiller og nuværende formand for Dansk Håndbold, Torsten Laen, har det første svar klar: Dan dit eget billede – og vær ikke bange for at stå i det uvisse.

Jacob Petz: Salgsledere skal måle mindre på fortiden og mere på fremtiden

De fleste virksomheder følger omsætning, pipeline, hitrate og ordreindgang tæt. Men hvis salgsledelsen kun interesserer sig for resultaterne, risikerer den at overse det, der skaber dem.

International gymnasieuddannelse i Odense styrker Fyns muligheder for at tiltrække global arbejdskraft

Når Nyborg Gymnasium i 2027 åbner en ny IB-afdeling i Odense, er det ikke kun en gevinst for kommende elever og familier. Det er også et vigtigt skridt for det fynske erhvervsliv, som i stigende grad konkurrerer internationalt om kvalificeret arbejdskraft. Den nye afdeling placeres tæt ved Odense Banegård, hvilket gør tilbuddet let tilgængeligt for […]

Virksomheder får nye perspektiver på HR gennem Fynsk Erhverv-forløb

Nye generationer, længere arbejdsliv og kamp om kvalificerede medarbejdere får HR til at fylde mere i virksomhederne. Fynsk Erhverv-forløb skal bringe akademikernes kompetencer tættere på de opgaver.