Nyheder • 13/04/2016

Sidste frist: Byd på fagentrepriser på parkeringskælder i Odense

Odense Kommune genudbyder en række fagentrepriser i forbindelse med opførelsen af den sydlige parkeringskælder i Thomas B. Thriges Gade-projektet. Sidste frist for prækvalifikation er den 25. april. 

Som en del af omdannelsen af Thomas B. Thrigesgade i Odense skal der bygges nye parkeringskældre.  Fristen for prækvalifikation til den sydlige parkeringskælder er den 25. april, og der er brug for mange forskellige typer virksomheder.

Omdannelsen af den firesporede Thomas B. Thriges Gade startede 30. juni 2014 i den nordlige del af projektområdet. Den første byggeaktivitet i projektet er etableringen af det nordlige p–anlæg, som ventes at stå færdigt i september 2016. Derefter kan byggeriet på gadeplan gå i gang. Projektet er det mest gennemgribende byomdannelsesprojekt i Odenses historie, og i hele projektet bygges ca. 53.000 etage m2.
 
Projektet gennemføres som et partnerskab mellem Odense Kommune og Realdania. Team Entasis er totalrådgiver for projektet og Cowi er bygherrerådgiver.

Lokale, fynske virksomheder har tidligere været flittige til at byde ind på fagentrepriserne i forbindelse med de omfattende byggeprojekter i Odense og har i mange tilfælde leveret de bedste bud og dermed vundet entreprisen.

– Der ligger mange interessante opgaver på det offentlige marked, som fynske virksomheder med fordel kan byde ind på.  Jeg hører ofte, at opgaverne er for store for de fynske virksomheder.  Men så er det vigtigt at have nogle gode kolleger i branchen, man kan byde ind sammen med, siger Jytte Reinholdt, direktør i Fynsk Erhverv.

Læs mere om fagentrepriserne og kravene for at deltage på projektets hjemmeside fragadetilby.dk under fanebladet Udbud. Her finder du også ansøgningsformularen, som underskrives, scannes og sendes til Bent.Raben@sweco.dk.

 

Fynsk industrivirksomhed skaber løsninger til klimatilpasningsprojekter

I en verden, hvor klimaændringerne bliver mere tydelige for hvert år, og hvor regnvandsmængder, overløb og udledningsgrænser udfordrer den danske infrastruktur, spiller WaterCare i Assens en stadig større rolle. Virksomheden udvikler og producerer plasttanke og brønde til håndtering og rensning af regnvand og spildevand, og løsningerne bliver efterspurgt i takt med, at kommuner, forsyninger og […]

PwC: Fynske ejerledere sætter markant aftryk på landkortet

Fynske ejerledere spiller en afgørende rolle i dansk erhvervsliv – dét blev for alvor slået fast, da PwC ved en velbesøgt landskåring netop har kåret Dorte og Jan Milling fra Milling Hotels som Årets Ejerleder 2025 og Benny Graff Mortensen fra IFAD TS som modtager af Årets Temapris 2025. Det er første gang, at begge […]

Genbrug og gåpåmod: Direktøren, der samlede stumperne op

Freebee i Nyborg er specialiseret i at genbruge fluorbaserede inorganiske salte til metalindustrien – men det er ikke kemi, der fylder mest hos direktør Jørgen R. Kildegaard. Det er mennesker, løsninger og evnen til at få ting til at ske. Det begyndte i 2006, da Koppers i Nyborg lukkede sin trading-aktivitet. Jørgen R. Kildegaard, der […]

Stærke erhvervsfællesskaber styrker Fyens Væddeløbsbane

Fyens Væddeløbsbane ser markante gevinster i at dele viden og indgå i stærke netværk. Direktør Annette Lylover Jensen oplever, at de vigtigste perspektiver ofte opstår på tværs af brancher.

Efter 12 år siger direktør farvel til C.C. Jensen – og til en helt særlig kultur

Den 5. december 2025 går Stig Due på pension efter 12 år som direktør i den sydfynske industrivirksomhed C.C. Jensen. Han efterlader sig et stærkt regnskab til afløseren Jens Kjell Larsen – men endnu vigtigere, mener han selv, en kultur, der ikke kan måles i nøgletal. Da Stig Due trådte ind ad døren hos C.C. […]

Bureaukrati kan bremse virksomhederne – men optimismen spirer

Der var både valgflæsk, debat og klare erhvervspolitiske budskaber, da Fynsk Erhverv og Middelfart Erhverv samlede lokale virksomhedsledere og borgmesterkandidater til dialog om fremtidens rammer for erhvervslivet.

Kommunalvalget sætter rammerne for virksomhedernes hverdag

Når fynboerne går til stemmeurnerne i november, bliver det også et valg om erhvervslivets rammevilkår, vurderer Roger Buch, forskningslektor og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der fremhæver skoler, dagtilbud og infrastruktur som afgørende for virksomhedernes adgang til arbejdskraft.

Kansas skaber forspring med bæredygtighed og digital styrke

Fristads Kansas står i en branche, hvor prisen ofte er et parameter, og konkurrencen er intensiv. Alligevel fastholder virksomheden sin position gennem en kombination af digitalisering, stærke bæredygtighedstiltag og ordentlighed.

HCA Marathon satte deltagerrekord med støtte fra hele Fyn

Søndag den 28. september 2025 satte HCA Marathon rekord med 8.940 løbere fra ind- og udland. Blikket er allerede rettet mod næste år, hvor målet er at gøre 2026 til en endnu større byfest, hvor hele Odense er involveret.