Nyheder • 11/02/2016

100 års jubilæum: Fynsk Erhvervs studielegater sender unge fynboer til udlandet i virksomheders tjeneste

Siden 1916 har Fynsk Erhvervs studielegater hjulpet unge studerende med tilknytning til Fyn i at søge erfaring og læring i studieophold i udlandet og bringe viden hjem til en fynsk virksomhed. Lars Ullehus Iversen læser til diplomingeniør i Global Management and Manufacturing på Syddansk Universitet, og i efterårssemesteret 2015 tilbragte han fem måneder hos National University of Singapore, hvor han udfærdigede en markedsrapport for Odense-virksomheden H. C. Andersen Wathces.

Fynsk Erhvervs studielegater har i nu 100 år støttet studerende med tilknytning til Fyn til at studere eller få praktikophold i udlandet. De studerende skal læse på en merkantil eller handelsorienteret uddannelse, der skal være på bachelor- eller kandidatniveau.

De studerende skal også have en særlig tilknytning til Fyn. Dvs., at de enten skal være født her eller have boet på Fyn i en længere periode, som ikke var i forbindelse med uddannelse. Og så skal de have en aftale på plads med en fynsk virksomhed, som den studerende under opholdet udfører en konsulentopgave for.

Legatudvalget under Fynsk Erhverv bestemmer, hvilke ansøgere der kan få legatmidler.

Blandt de studerende, som modtog studielegat fra Fynsk Erhverv i efteråret 2015, var bl.a. Lars Ullehus Iversen fra Odense, som  læser til diplomingeniør i Global Management and Manufacturing på Syddansk Universitet. Han er netop kommet hjem fra et fem måneders ophold i østaten Singapore, hvor han tog et semester på National University of Singapore og samtidig udfærdigede en markedsrapport for Odense-virksomheden H. C. Andersen Wathces.

Asiens bedste universitet
– Jeg valgte National University of Singapore, fordi det er det højest rangerede af SDUs samarbejdsuniversiteter. Det er helt i toppen over asiatiske universiteter, i nogle målinger faktisk det bedste, og også langt foran de danske på verdensranglisterne. Og så pga. klimaet. Der er varmt i Singapore, det må jeg indrømme også spillede ind, fortæller Lars Ullehus Iversen.

Kulturen på universitetet var mærkbart anderledes end herhjemme.

– Engagementet var det samme, men de bruger langt mere tid på at læse. Hvis nogen skrev et spørgsmål på vores online studieportal kl. to om natten, svarede alle med det samme. De var oppe for at læse lektier. På samme måde var der aktivitet på campus fra tidligt om morgenen til meget sent om aftenen, fortæller Lars Ullehus Iversen.

H. C. Andersen i Asien
Udover undervisningen arbejdede Lars Ullehus Iversen på en markedsundersøgelse for Odense-virksomheden H.C. Andersen Watches, der har fået lov til at bruge den kendte forfatters underskrift og kontrafej på deres ure.

– Jeg tænkte, der kunne være et marked for deres produkter i Asien, fordi H.C. Andersen er meget populær derovre, så jeg tog kontakt til virksomheden for at høre, om de var interesserede i en markedsanalyse – og det var de, fortæller han og fortsætter:

– Jeg har ikke afleveret min rapport til dem endnu, men jeg har fundet ud af, at der er interesse for produktet hos i hvert fald de uddannede derovre. De kender H. C. Andersen, og hans navn er i sig selv et godt brand. Der findes f.eks. også en Andersen’s of Denmark Ice Cream i Singapore, som er drevet af australiere. H. C. Andersen Watches kunne evt. søge et samarbejde med dem, fortæller Lars Ullehus Iversen og fortsætter:

– Jeg fandt også ud af, at H.C. Andersen i høj grad forbindes med eventyr og noget eventyrligt, så koncernen Norbreeze, som jeg var i kontakt med, foreslog, at repertoiret skulle udvides med smykker, da den slags produkter ligger i forlængelse af den eventyrlige fortælling om H.C. Andersen.

Markedsundersøgelse og kontakter
Henning Glasdam, direktør i H.C. Andersen Watches, fortæller, at virksomheden takkede ja til at få lavet en rapport fra Lars Ullehus Iversen, fordi det var en god måde at undersøge et spændende marked på, samtidig med at han kunne skabe kontakter.

– Vi er generelt interesserede i det asiatiske marked, og Norbreeze er bl.a. til stede i Singapore. Det var interessant for os at få lavet en markedsanalyse af mulighederne for vores produkter, samtidig med at vi måske kunne få nogle gode kontakter, der kunne være med til at gøde jorden, siger Henning Glasdam.

Søg om et studielegat
Studerende, som har planlagt et semester eller praktikophold i udlandet, kan ansøge om Fynsk Erhvervs Studielegat, hvis følgende fire kriterier er opfyldt: 

  1. Ansøger er i gang med en videregående uddannelse med et handelsorienteret fokus (dog ingen ph.d.-studerende.) 
  2. Ansøger er født og opvokset eller har været bosiddende på Fyn gennem en længere årrække (mere end et studieforløb)
  3. Ansøger under opholdet i udlandet udfører en konsulentopgave for en fynsk virksomhed, der dokumenteres i en selvstændig rapport.
  4. Ansøger efter hjemkomst returnerer en skriftlig rapport til Fynsk Erhverv underskrevet af den pågældende virksomhed.

Der er ansøgningsfrist 1. maj og 1. november

Stadil: Fremtidens lederskab kræver sult, mod og kant

Christian Stadil har altid gået sine egne veje. Han kombinerer buddhisme med benhård forretning og investeringer i startups med meditation og meningsfulde arbejdsfællesskaber. Til september gæster han Learn X, hvor han deler sine erfaringer med at lede i en tid præget af AI, innovation og strategisk usikkerhed.

Klimapraktikanter gav Danren Bogdol fremdrift og struktur

Danren Bogdol er en professionel servicevirksomhed med base i Odense, der gennem mere end 40 år har leveret rengøringsydelser til offentlige og private kunder i hele landet. Virksomheden bygger på faglighed, effektivitet og ordentlighed.

HR-netværk gav LAIT værktøjer til aktuel udfordring

Da Gert Rasmussen fra det digitale bureau LAIT i begyndelsen af året præsenterede en konkret HR-udfordring i Fynsk Erhvervs HR-netværk, gjorde han det med et klart formål: At få andres ærlige blik på situationen

Fokusér på personalet: Tidlig indsats kan skabe bedre trivsel

Flere virksomheder rykker fokus fra brandslukning til forebyggelse, når det gælder medarbejdernes trivsel. Det handler om at være tæt på, tilgængelig – og klar, før problemerne vokser sig store. Det fortæller blandt andre Betina Dich Skipper, der driver virksomheden Human Navigator.

Masterclass i strategi og innovation begejstrede deltagerne

At skabe vækst og innovation kræver tid og refleksion – en udfordring for mange virksomheder, hvor daglig drift ofte tager al opmærksomhed. Masterclass-forløbet i strategi og innovation fra Fynske Bank og Fynsk Erhverv har imidlertid givet en række fynske virksomheder en unik mulighed for at arbejde målrettet med forretningsudvikling og netværk. “Alene det at sætte […]

Titech-direktør: At sige målene højt var første skridt mod succes

Fra eltavler i kælderen til landsdækkende koncern. Ulrik Juul har altid tænkt stort – og sagt det højt. Nu er Titech Electric solgt, men han fortsætter rejsen mod endnu større ambitioner som direktør i sit livsværk

Forsker: Bestyrelsesuddannelse kan være nøglen til, at SMV’ere omstiller sig til fremtiden

Bestyrelser i små og mellemstore virksomheder (SMV’er) står midt i en tid med hastige forandringer. Teknologiske fremskridt, bæredygtighed og geopolitiske ændringer kræver hurtig tilpasning

Krautwald: Nye vaner skal slå rod, før strategi bliver til virkelighed

Ifølge arbejdsmarkedsresearcher Alexandra Krautwald giver målstyring kun mening, når virksomheden ser helheden og har tålmodighed til at fastholde forandringer, indtil de har bidt sig fast.

Lokale virksomheder forholder sig til Odenses fremtid

En række lokale virksomheder greb muligheden, da Fynsk Erhverv for nylig inviterede til dialogmøde om Odense fremtidige udvikling. Anledningen var det forslag til Kommuneplan 2024-2036, som Byrådet havde sendt i høring. Også rådmand Søren Windel, adm. Direktør Erik Jespersen og byudviklingschef Karin Niemann-Christensen var mødt op for at præsentere planforslaget og lytte til virksomhedernes ønsker […]