Debat • 31/12/2015

Nytårskronik: Velkommen til en ny epoke

Af Jytte Reinholdt, direktør i Fynsk Erhverv

2015 har været et år, der på flere fronter har varslet nye tider. Ny udfordringer og nye muligheder.

Kigger vi ud i den store verden, kan vi se tilbage på et år med voldsomme konflikter og terroraktioner, der også ramte Europa og Danmark. Som konsekvens steg presset på Europas ydre grænser betydeligt i 2015, og mange af os kan fortsat kalde forfærdelige billeder frem på nethinden. Vi blev i 2015 for alvor udfordret på vores sammenhængskraft – og på vores tryghed og tillid til hinanden.

Kigger vi på Fyn og det fynske erhvervsliv, får vi nogle andre billeder frem på nethinden. Virksomhederne har fået etableret sig på et nyt fundament efter kriseårene. De har alle gjort sig nogle erfaringer og står stærkere nu end før. Mange har skåret deres forretning til og skærpet fokus på kerneprodukterne, andre har købt op eller er fusioneret for at opnå kritisk masse. Nogle er rykket tættere sammen i værdikæden og samarbejder i klynger, mens andre trives med dyb specialisering i egen nieche. Det går sådan set ganske fornuftigt rundt omkring i de fleste brancher og virksomheder. Lave renter – og oliepriser – og en stigende investeringslyst både i den offentlige og private sektor betyder større aktivitet. Og vi hører om imponerende vækstrater i det fynske. Fælles for de fynske virksomheder er deres positive forventninger til det nye år, der betyder stigende efterspørgsel efter dygtige og velkvalificerede medarbejdere på alle niveauer – fra faglært til højtuddannet specialist.

Det generelle billede er positivt, om end det spænder bredt. Men der er behov for konstant politisk fokus på det fynske erhvervsklima, for at virksomhederne kan styrke deres produktivitet, udvikle sig og skabe vækst. Den vækst, der er forudsætning for kvaliteten i den offentlige velfærd. Lad mig derfor pege på tre konkrete forhold, som vi gerne ser de fynske borgmestre og folketingspolitikere stiller sig i fælles front for i 2016, fordi de har stor indflydelse på de fynske virksomheders konkurrencekraft nu og i fremtiden: ’Adgang til viden og kvalificeret arbejdskraft’, ’en velfungerende infrastruktur’ og ’færre økonomiske byrder’.

Der er udsigt til et attraktivt jobmarked på Fyn, og det bliver afgørende for væksten, at det lykkes at tiltrække de mange, dygtige medarbejdere, ledere og specialister med den viden, erfaring og det mind-set, som de fynske virksomheder efterspørger. Derfor skal vi for alvor have ’brandet’ Fyn som et attraktivt sted at arbejde og bo. Med udsigt til knap 400 statslige jobs på Fyn de kommende år vil der være gode karrieremuligheder – også for ægtefællerne, hvis vi viser dem de fantastiske muligheder, der ligger i at bosætte sig midt i Danmark, i den skønneste natur – og aktivt bidrage i en landsdel i udvikling.

Den fynske motorvej er presset til det yderste på sin kapacitet, og der sker for mange uheld. Alligevel lyder beskeden fra Christiansborg: ”Der er ingen penge til udvidelsen.” Det er naturligvis kortsigtet og helt uholdbart – det bremser mobiliteten, samhandelen og væksten. Samme negative effekt har de høje broafgifter over Storebælt, dog er problematikken en anden. Her er kapaciteten i top, men taksterne den reelle barriere.

For erhvervslivet vil det være attraktivt at få harmoniseret de kommunale skatter, afgifter og gebyrer på samme lave niveau i alle fynske kommuner. Det vil lette de økonomiske byrder på de fynske virksomheder, gøre Fyn til en attraktiv erhvervsregion, samtidig med at den indbyrdes konkurrence mellem kommunerne elimineres. Så vil virksomheder uden for Fyn finde det fynske erhvervsklima og samarbejde attraktivt og etablere sig her. Det samme gælder borgerne, dvs. arbejdskraften. Det handler populært sagt om at gøre ’kagen større’, så vi kan styrke fundamentet for den fynske velfærd.

Jeg tror, at 2015 bliver det år, hvor vi for alvor slap kriseretorikken og holdt op med at sammenligne med tiden før og efter kriseårene. Forandringerne tager fart, og den tid, hvor man kunne tage bestik af fremtiden ved at kigge i bakspejlet, er for længst forpasset. En række megatrends vil påvirke vores samfund og udfordre os alle – men samtidig åbne nye muligheder. Klimaforandringerne adresserer f.eks. nye måder at leve, forbruge og producere på. Den voksende globalemiddelklasse vil efterspørge en lang række produkter og ydelser, som fynske virksomheder vil byde ind på i skarp konkurrence med resten af verden. Og digitaliseringen vil for alvor skubbe til vores måde at interagere på og til de traditionelle forretningsmodeller – og nye, agile konstellationer vil opstå.

Ved udgangen af 2015 kan vi nu definitivt trække en streg i sandet og rette blikket mod en ny epoke. En ny virkelighed er ved at indfinde sig, med masser af nye udfordringer og muligheder – og med ’vindstyrker’, der overstiger enhver metereologs fantasi. Lad os derfor bygge vindmøller sammen – i stedet for læhegn. Lad os demonstrere den fynske sammenhængskraft, så vi kan få sat den fynske region på landkortet og sikre Fyn en attraktiv position i den ny virkelighed. Sammen står vi stærkest.

Godt nytår, Fyn.

Hesehus: Vil vinde hele verden med brugerdreven innovation af teknologierne som løftestang

Interview med Lars Hedal, administrerende direktør i Hesehus For 22 år siden var det ikke mange, der så mulighederne indenfor digitalisering og tech – eller EDB, som det blev kaldt dengang. Men det gjorde det nystiftede e-handelshus Hesehus. Medstifter og administrerende direktør Lars Hedal fortæller, at virksomheden fra starten havde en målsætning om at skabe […]

BG Burcharth i 100 år: Fra smøreolie til CO₂-fangst og grøn innovation

BG Burcharth er en af pionererne inden for bæredygtige løsninger, og virksomheden arbejder målrettet på at forblive aktuelle i et hurtigt skiftende marked. Men under den moderne facade ligger der en historie, der strækker sig tilbage til 1924, hvor BG Burcharth blev grundlagt i en baggård i Odense som leverandør af olie og smøreudstyr til byens værksteder.

USA’s nye verdensorden: Trusler og muligheder for fynske virksomheder under Trump

Efter nyhedsbureauet APs udmelding om, at Donald Trump har vundet det amerikanske præsidentvalg, står verden over for en betydelig omvæltning, mener tidligere forsvarschef Peter Bartram. Den 21. november kommer Peter Bartram til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor han deler sin viden og erfaringer om, hvad den nye globale verdensorden har af betydning for de fynske virksomheder.

HJHansen Recycling Group: Bæredygtighed som katalysator for god forretning

Interview med administrerende direktør Mogens Bach Christensen Bæredygtighed er på ingen måde et nyt koncept for HJHansen Recycling Group. Faktisk ligger det i virksomhedens DNA, forklarer administrerende direktør Mogens Bach Christensen. Siden 1880’erne har virksomheden arbejdet med cirkulær økonomi og et ansvarligt forbrug af ressourcer ved at opkøbe, forarbejde og videresælge hestesko, klude og ben […]

Integris Composites: Konkurrence styrker innovationen

VISSENBJERG: Integris Composites (Integris) er et fynsk ingeniør- og designhus med dybe rødder i det fynske, idet virksomheden oprindeligt udspringer fra det A.P. Møller-ejede Roulund. Virksomheden har gennem årene opbygget en produktion baseret på dyb materialeindsigt, og i dag er Integris etableret som en international aktør inden for avancerede kompositmaterialer til forsvarsindustrien. Med højteknologiske løsninger, […]

Nyt MasterClass-forløb: Anerkendt forretningsudvikler klæder fynske SMV’ere på til en foranderlig verden

Fynske Bank og Fynsk Erhverv tilbyder nu i samarbejde en helt ny MasterClass for fynske SMV’er, der får mulighed for at styrke deres forretningsmodel gennem et forløb med den anerkendte forretningsudvikler Michael N. Wilkens. Han har erfaring med strategiarbejde i mere end 200 danske og internationale virksomheder og oplever stor succes med sit fokus på […]

Lucia Care: Boost produktiviteten og arbejdsglæden

Dyb træthed er i dag et problem mange oplever, hvilket er med til at reducere både arbejdsglæden, kreativiteten og performance i de danske virksomheder. For at komme problemet til livs, har speciallægerne Nanna Kirkebjerg og Christian Bøving fra Lucia Care invitereret partnervirksomheder til foredrag om danskernes søvnudfordringer.

Lyt til erhvervslivet

De kommunale budgetter for det kommende år er på plads, og det afslører, at 2025 er kommunalt valgår. Fyn er et naturligt arbejdskraftopland for enhver virksomhed, uanset postnummer. Eller burde i hvert fald være det. Desværre har vi en utilstrækkelige kollektiv trafik, der gør det vanskeligere at tiltrække dygtige medarbejdere udenfor Odense og de fynske købstæder. Det kalder på en plan og på handling.

Orifarm: Imponerende vækstrejse bygger på mod og ambitioner

Orifarms imponerende vækstrejse har fra starten været præget af at tænke ud over Danmarks grænser. I dag ser virksomheden et stort potentiale for Odense inden for Life Science, som kan være med til at styrke hele Fyn.