Nyheder • 04/11/2015

Nyt medlem: “Det er en kæmpe fordel for os at komme fra Danmark”

Gejst er en odenseansk virksomhed, der designer inventar til hjemmet. Gejst er netop blevet medlem af Fynsk Erhverv, hvor de er tilmeldt NEXT Level

Gejst blev grundlagt i foråret 2013 af de to designere Søren Nielsen og Niels Grubak Iversen. Siden da er mærket kommet til salg i over 90 danske forhandlere og 10-11 udenlandske.

– Vi er til stede over hele Danmark i dag, så vores fokus de næste år er på organisk vækst i udlandet, fortæller Niels Grubak Iversen til Fynsk Erhverv.

Gejst4Vækstambitionerne er én af grundende til, Gejst har tilmeldt sig Fynsk Erhvervs NEXT Level.

– Dét, og så hjælp til at hive kompetente folk til virksomheden. Søren og jeg har været kolleger tidligere, hvor vi arbejdede sammen om at lave elbiler, hvilket jo var noget helt andet, men vi er typiske for en ejerledet virksomhed på den måde, at vi grundlagde virksomheden pga. interesse for vores fag og startede ud med at have alle kasketter på selv. Vi har fået en mindre salgsorganisation nu, men vi vil gerne udvide med folk, som har kompetencer til at hjælpe os med at ekspandere, siger Niels Grubak Iversen.

Gejst udvider løbende deres sortiment og har en vision om at “kunne indrette et helt hjem” med egne produkter. Som designvirksomhed får de produceret deres produkter af underleverandører, og de sælger både fra deres hjemmeside og igennem butikker i Danmark og udlandet – indtil videre fortrinsvis i Nordeuropa.

– Det er en kæmpe fordel for os at komme fra Danmark. “Danish Design” er et enormt stærkt varemærke i udlandet, og ikke kun for de tidligere, kendte designere, også for nye spillere på markedet som os, slutter Niels Grubak Iversen.

Læs mere om Gejst her.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.

Fynske direktører finder nyt ledelsesmæssigt overskud i naturen

Uden dagsordener, mødelokaler og driftsstøj opstod der et andet overblik. Direktører deler erfaringer fra et lederforløb med jordforbindelse.

Fynsk industrivirksomhed skaber løsninger til klimatilpasningsprojekter

I en verden, hvor klimaændringerne bliver mere tydelige for hvert år, og hvor regnvandsmængder, overløb og udledningsgrænser udfordrer den danske infrastruktur, spiller WaterCare i Assens en stadig større rolle. Virksomheden udvikler og producerer plasttanke og brønde til håndtering og rensning af regnvand og spildevand, og løsningerne bliver efterspurgt i takt med, at kommuner, forsyninger og […]

PwC: Fynske ejerledere sætter markant aftryk på landkortet

Fynske ejerledere spiller en afgørende rolle i dansk erhvervsliv – dét blev for alvor slået fast, da PwC ved en velbesøgt landskåring netop har kåret Dorte og Jan Milling fra Milling Hotels som Årets Ejerleder 2025 og Benny Graff Mortensen fra IFAD TS som modtager af Årets Temapris 2025. Det er første gang, at begge […]

Genbrug og gåpåmod: Direktøren, der samlede stumperne op

Freebee i Nyborg er specialiseret i at genbruge fluorbaserede inorganiske salte til metalindustrien – men det er ikke kemi, der fylder mest hos direktør Jørgen R. Kildegaard. Det er mennesker, løsninger og evnen til at få ting til at ske. Det begyndte i 2006, da Koppers i Nyborg lukkede sin trading-aktivitet. Jørgen R. Kildegaard, der […]

Stærke erhvervsfællesskaber styrker Fyens Væddeløbsbane

Fyens Væddeløbsbane ser markante gevinster i at dele viden og indgå i stærke netværk. Direktør Annette Lylover Jensen oplever, at de vigtigste perspektiver ofte opstår på tværs af brancher.

Efter 12 år siger direktør farvel til C.C. Jensen – og til en helt særlig kultur

Den 5. december 2025 går Stig Due på pension efter 12 år som direktør i den sydfynske industrivirksomhed C.C. Jensen. Han efterlader sig et stærkt regnskab til afløseren Jens Kjell Larsen – men endnu vigtigere, mener han selv, en kultur, der ikke kan måles i nøgletal. Da Stig Due trådte ind ad døren hos C.C. […]

Bureaukrati kan bremse virksomhederne – men optimismen spirer

Der var både valgflæsk, debat og klare erhvervspolitiske budskaber, da Fynsk Erhverv og Middelfart Erhverv samlede lokale virksomhedsledere og borgmesterkandidater til dialog om fremtidens rammer for erhvervslivet.

Kommunalvalget sætter rammerne for virksomhedernes hverdag

Når fynboerne går til stemmeurnerne i november, bliver det også et valg om erhvervslivets rammevilkår, vurderer Roger Buch, forskningslektor og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der fremhæver skoler, dagtilbud og infrastruktur som afgørende for virksomhedernes adgang til arbejdskraft.