Nyheder • 07/01/2021

Det er nu, vi skal tro på fremtiden!

Henrik Neelmeyer

Som erhvervsleder står du sandsynligvis ikke kun ved begyndelsen af et nyt kalenderår, men også ved begyndelsen af et nyt budgetår. Det vil for nogen være som at styre et skib uden kompas eller fast kurs.

Der er mange uafklarede markedseffekter i spil. Tiden efter Trump, Brexit-effekter, hastigheden på Corona- smitten og vaccinationernes effekter, eventuel handelskrig med Kina. Og hvad sker der for det europæiske lokomotiv Tysklands økonomi og eksport, som er så vigtig for os i Danmark?

Ja, overvejelserne er mange, og netop ved indgangen til sådan et år er det, at vi som virksomhedsledere skal holde fast og sikre os, at vi er skarpe. Vi skal observere, hvad sker der i markedet, hvad gør konkurrenterne, rykker teknologien osv.

Netop det gør, at du som erhvervsleder med fordel kan søge sparring hos andre, søge fakta og blive inspireret til at udvikle forretningen – også i 2021.

Selv om det er svært at spå om 2021, er jeg ret sikker på, at følgende bør være en prioritet på vores agenda som erhvervsledere:

  1. Forretningsudvikling under og efter Covid19, herunder digitalisering
  2. Strategisk fokus og sparring gennem netværk
  3. Bæredygtighed
  4. Tilretning af organisation og kompetencer

Uanset branche, hjælpepakker og svære vilkår er det nu, vi skal tro på fremtiden, investere og innovere i vore virksomheder – og i Fynsk Erhverv.

Vi holder fast og styrker i 2021 vore netværksaktiviteter og arrangementer og kommer med nye tilbud, der kan understøtte dig som erhvervsleder og din virksomhed.  Et af disse er NEXT talent, der taler direkte til de fleste af os. For måske mangler du også tid og ressourcer til at få strammet op på procedurer og planer, der kan øge effektiviteten? Synligheden? Markedsværdien? Eller at få skabt et bedre overblik, f.eks. over din værdikæde og supply chain?  Så kan vi i Fynsk Erhverv nu tilbyde dig at møde en velkvalificeret, ung dimittend, der har afsluttet sin uddannelse inden for det seneste år, og som står på spring for at vise sit værd i netop din virksomhed.

Det er blot et af de nye tiltag, der skal bringe dig og din virksomhed godt videre, når pandemien slipper sit greb.   Vil du vide mere?  Så kontakt os straks for nærmere information – eller invitér på en kop kaffe. Så kommer vi gerne på besøg på din virksomhed og lytter til dine gode idéer, og hvad du i øvrigt har behov for.   For Fynsk Erhverv er din netværks- og interesseorganisation. Vi er her for dig!

2021 er valgår i kommunerne.  Vi i Fynsk Erhverv vil styrke dialogen med politikerne, indsamle data fra vores partnervirksomheder og få sat erhvervsklimaet på den lokale agenda, når der til november skal vælges nye kommunalpolitikere. Ligesom vi fortsat vil styrke dialogen med de fynske folketingspolitikere og lokale EU-parlamentarikere, så vi kan få skabt de bedste rammer og vilkår for det fynske erhvervsliv.

Nogle gange skal der store beslutninger til. Dem har vi i 2020 truffet i Fynsk Erhverv.

Beslutningen om at sælge vores domicil på Albani Torv 4 i Odense Centrum er historisk, men visionær.  Netop den beslutning skal gøre det muligt for Fynsk Erhverv at imødekomme de fremtidige ønsker og behov hos vores fynske erhvervsledere og virksomheder.

Derfor er beslutningen også starten på en professionalisering af Fynsk Erhverv, så vi løbende kan inspirere, facilitere og præsentere nye løsninger og muligheder for vores partnervirksomheder – og for Fyn.

Derfor har vi oprustet på flere poster i organisationen:  Kim Lyngbek er tiltrådt som forretningsudviklingsdirektør, Lolle H. Schierff er udnævnt til markedsdirektør og Lena Bech Rasmussen tiltrådt som projektleder.     Vi møder 2021 med flere ressourcer, stærke kompetencer, stort engagement og indsigt i de fynske virksomheders hverdag.  Vi er klar – og sammen sætter vi kursen!

Godt nytår og god vind i 2021!

Henrik Neelmeyer
Formand

Mentorprojekt viser styrken i fortrolige relationer

Da Rikke Bech Skougaard søgte en mentor gennem Fynsk Erhverv, blev hun sat i forbindelse med Jan Sterobo. Det udviklede sig til et forløb, hvor erfaring, sparring og tillid har skabt nye perspektiver – og vist, hvordan netværket kan bruges aktivt.

Det fynske Vækstbarometer 2025

Det fynske Vækstbarometer 2025 er klar. Her er viden og inspiration fra de fynske virksomheder til at realisere yderligere potentiale og skabe en positiv udvikling og vækst i virksomhederne i fremtiden.

Bæredygtighed når vinden vender

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, vejret skaber berettigede og uberettigede overskrifter, og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab.

Brinkmann: Ledelse handler også om menneskekendskab

En god leder er ikke nødvendigvis den, der ved mest om teknologi eller har styr på flest KPI’er. Ifølge professor i psykologi ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann er det vigtigere at kende mennesker – og at have autoritet i ordets egentlige betydning.

BCM Transtech løfter datasikkerheden til næste niveau

BCM Transtech A/S arbejder hver dag i krydsfeltet mellem avanceret mekanik, digitalisering og kundernes høje krav til driftssikkerhed. Den kombination gør datasikkerhed til en strategisk nødvendighed – og en disciplin, virksomheden nu styrker yderligere.

Unge ledere giver ny energi til fynske virksomheder

Young PRO-netværket i Fynsk Erhverv samler unge ledere og fagansvarlige i små, fortrolige grupper. Seks gange om året mødes de for at dele erfaringer, udfordre hinanden og få nye perspektiver på ledelse – nogle gange gennem besøg hos fynske virksomheder.

Fynsk tech-startup tager kampen op mod billedmisbrug

Kan man bygge en teknologisk verdensnyhed fra Odense? Thomas Eriksson mener ikke bare, at man kan – han er i fuld gang med at bevise det. Får han ret, kan Sasha blive en økonomisk succeshistorie.

Sommerhilsen fra direktør Anne Dyrehauge

Kære alle Tak for en fantastisk velkomst i Fynsk Erhverv. Jeg er stadig i færd med at dykke ned i alle hjørner af foreningen, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg er landet det helt rigtige sted. I sidste uge sagde vi farvel til Jytte med en flot og meget velbesøgt reception, der […]

VGP rykker ind i Odense med rekordstort grundkøb

Et af de største enkeltstående salg af erhvervsjord i Odense Kommunes historie blev officielt præsenteret tirsdag den 24. juni ved et større pressearrangement på en vindblæst mark, hvor borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell var med til at løfte sløret for projektet. Bag købet står den paneuropæiske ejendomsudvikler VGP, der med underskrifterne har […]