Debat • 28/04/2015

Storebælt: Endnu et parti bakker op om lavere afgifter

Formand for De Konservative fortæller i dagens Fyens Stiftstidende, at broafgiften over Storebælt skal ned for alle, ikke blot pendlerne. Udmeldingen kommer, efter den konservative formand sammen med politisk ordfører Mai Mercado var på besøg hos  Rynkeby Foods, hvor bestyrelsesmedlem i Fynsk Erhverv, Jørgen Dirksen, er direktør. 

I mandags havde Rynkeby besøg af formand for De Konservative, Søren Pape, samt partiets fynskvalgte politiske ordfører, Mai Mercado, og her afslørede formanden overfor Fyens Stiftstidende, at partiet vil kæmpe for lavere storebæltsafgifter for alle efter folketingsvalget.

Pape ville ikke sige, præcist hvor meget de skal reduceres, eller hvordan reduceringen skal finansieres, men han nævnte, at det f. eks. kunne ske på den måde, Fynsk Erhverv har foreslået, med en forlængelse af tilbagebetalingstiden. Fynsk Erhverv er meget begejstrede over udmeldingen.

– Så kom den Konservative partiformand på banen i dagens Fyens Stiftstidende, hvor han åbner op for lavere broafgifter for alle over Storebæltsbroen. Viborg-borgmesteren har tydeligvis forstået, at broafgiften over Storebælt er en vækstbarriere for hele landet, og ikke bare for Fyn. Vores samfundsøkonomiske analyse af en afgiftsnedsættelse af broafgiften viser med al tydelighed, at en reduktion af broafgifterne vil øge produktivitet og jobskabelse fra Nordjylland til Nordsjælland – og være en ubetinget fordel for provinsen som helhed.  Vi taler om et vækspotentiale i størrelsesordenen 16,3 mia. kr., udtaler Jytte Reinholdt, direktør i Fynsk Erhverv, og fortsætter:

– Når Søren Pape antyder, at en nedsættelse af broafgiften evt. kunne finansieres med en forlængelse af tilbagebetalingsperioden, ligger det helt i tråd med Fynsk Erhvervs forslag om en 25 procents reduktion for alle trafikanter fra i morgen, hvilket kan finansieres af broens brugere med en forlængelse på blot fire år. Med dette scenarie stiger vækstpotentialet til mindst 28 mia. kr., uden det koster hverken skatteydere en krone eller kræver offentlige besparelser, hvilket også bør få de øvrige partiledere på banen.

Indtil videre støtter Liberal Alliance og De Konservative lavere broafgifter for alle. Venstre støtter lavere afgifter for pendlere, hvilket Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre ikke afviser. SF og Enhedslisten er imod lavere broafgifter til bilister.

Bcompany.dk satser på vækst med AI og trivsel

Efter en sanering har direktør Tanja Bluhme sat kursen mod vækst, hvor stærkere netværk og et kompromisløst fokus på trivsel skal styrke bcompany.dk’s konkurrencekraft.

Københavnsk tilflytter engagerer sig i det fynske erhvervsliv

Rikke Maj Thauer har taget en markant beslutning: Hun og hendes mand har rykket teltpælene op i hovedstaden for at lancere Thauer Stresscenter og Østerlund Refugium. Med flytningen følger også et ønske om at blive en aktiv del af det fynske erhvervsliv. “Vi vil gerne bidrage til udviklingen her på Fyn, og derfor giver det […]

Mentorprojekt viser styrken i fortrolige relationer

Da Rikke Bech Skougaard søgte en mentor gennem Fynsk Erhverv, blev hun sat i forbindelse med Jan Sterobo. Det udviklede sig til et forløb, hvor erfaring, sparring og tillid har skabt nye perspektiver – og vist, hvordan netværket kan bruges aktivt.

Det fynske Vækstbarometer 2025

Det fynske Vækstbarometer 2025 er klar. Her er viden og inspiration fra de fynske virksomheder til at realisere yderligere potentiale og skabe en positiv udvikling og vækst i virksomhederne i fremtiden.

Bæredygtighed når vinden vender

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, vejret skaber berettigede og uberettigede overskrifter, og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab.

Brinkmann: Ledelse handler også om menneskekendskab

En god leder er ikke nødvendigvis den, der ved mest om teknologi eller har styr på flest KPI’er. Ifølge professor i psykologi ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann er det vigtigere at kende mennesker – og at have autoritet i ordets egentlige betydning.

BCM Transtech løfter datasikkerheden til næste niveau

BCM Transtech A/S arbejder hver dag i krydsfeltet mellem avanceret mekanik, digitalisering og kundernes høje krav til driftssikkerhed. Den kombination gør datasikkerhed til en strategisk nødvendighed – og en disciplin, virksomheden nu styrker yderligere.

Unge ledere giver ny energi til fynske virksomheder

Young PRO-netværket i Fynsk Erhverv samler unge ledere og fagansvarlige i små, fortrolige grupper. Seks gange om året mødes de for at dele erfaringer, udfordre hinanden og få nye perspektiver på ledelse – nogle gange gennem besøg hos fynske virksomheder.

Fynsk tech-startup tager kampen op mod billedmisbrug

Kan man bygge en teknologisk verdensnyhed fra Odense? Thomas Eriksson mener ikke bare, at man kan – han er i fuld gang med at bevise det. Får han ret, kan Sasha blive en økonomisk succeshistorie.