Nyheder • 29/06/2020

Hold dig opdateret på offentlige udbud og opgaver – og byd dig til

Hvis din virksomhed har kunder i den offentlige forvaltning – eller overvejer at få det, er den gratis online-tjeneste Comdia et oplagt redskab at tage i anvendelse. Du finder den lige her på www.fynskerhverv.dk under “Viden og værktøjer”.

Med Comdia kan virksomheder både orientere sig i forhold til offentliggjorte projekter, men også skrive sig op på “Leverandørlister” – en slags matchmaking med de offentlige ordregivere, hvor virksomhederne kan beskrive deres kompetencer og på den måde blive synlige og komme i betragtning til opgaver.

Ifølge Comdia-direktør Casper Helbo-Nielsen er der masser af gode grunde til at tjekke ind i systemet, uanset om virksomhedens produkter er kendte eller ej hos det offentlige.

“Odense Kommune bruger for eksempel i stigende grad Comdia til markedsdialog, hvor kommunen beskriver, hvad der er planer om at sætte i udbud i de kommende fem år. På den måde kan virksomhederne byde ind med, hvad de kan, og hvad de vil foreslå af andre løsninger, før opgaven er beskrevet i et endeligt udbud,” siger Casper Helbo-Nielsen.

På Comdia er dialogen mellem det offentlige og virksomhederne helt åben, og på den måde sikres det, at fremsynede virksomheder får mulighed for at byde ind med deres visionære tanker før et endeligt bud – og samtidig har andre eksperter mulighed for at kommentere for at sikre, at udbuddet i sidste ende lever op til de højeste standarder på markedet.

“Hvis en virksomhed kommer med forslag, der favoriserer deres egne produkter, kan konkurrenterne se det og komme med indsigelser. Det sikrer, at beslutningstagerne i det offentlige i hvert fald er klædt på til at beskrive ønskerne bedst muligt,” forklarer Casper Helbo-Nielsen, som understreger, at udbudsloven i høj grad er skrevet, så den understøtter det lokale erhvervsliv frem for de store internationale spillere:

Der er meget snak om, at alle opgaver skal i EU-udbud, men faktisk er det omvendt. Udbudsloven siger, at kommunerne direkte skal begrunde, hvorfor en given opgave ikke bør udføres af små og mellemstore virksomheder, så systemet understøtter både lokal konkurrence og lokale leverandører.

Læs mere om Comdia, der drives af virksomheden Processio på Den fynske virksomhedsportal.

Velatir vil gøre Odense til afsæt for europæisk AI-vækst

Da Velatir meldte sig ind i Fynsk Erhverv, handlede det ikke kun om at blive en del af endnu et netværk. For den odenseanske softwarevirksomhed er medlemskabet også en mulighed for at komme tættere på det fynske erhvervsliv og bruge sin egen viden om kunstig intelligens, teknologi og digital sikkerhed i en lokal sammenhæng. Virksomheden […]

AI binder design og forretning sammen i JABS Group

Når Fynsk Erhverv og Hesehus 28. maj afholder Den Fynske E-handelskonference, bliver AI og digital transformation sat ind i en konkret forretningsmæssig ramme. Arrangementet samler beslutningstagere, digitale ledere og e-handelsprofessionelle til en formiddag med cases, keynote, paneldebat og netværk om, hvordan nye teknologier kan skabe reel værdi i virksomhedernes hverdag.

Startups skal have bedre rammer på Fyn

Fyn har gode muligheder for at skabe stærke startups, men der mangler stadig kapital, kommerciel erfaring og tættere adgang til de første kunder. Det mener Lisbeth Chawes, techleder, investor, bestyrelsesmedlem i Fynsk Erhverv og CEO i softwarevirksomheden Finari.dk. Det fortæller hun i podcasten 3-2-1 Erhverv, hvor hun mødes med Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk Erhverv, […]

Fynsk Erhverv og Fynske Bank samler netværk i Masterclass

Da Fynsk Erhverv og Fynske Bank samlede virksomheder til Fynske Masterclass med militærpsykolog Anders Kjærgaard, skete det som en del af Fynsk Erhvervs Topmøde på Frederik VI’s Hotel. Her blev deltagerne præsenteret for erfaringer fra ekstreme miljøer, men også for pointer, der rammer direkte ind i en travl ledelseshverdag. For Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk […]

Når verden rykker sig – og virksomheder skal følge med

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Tietgenprismodtager bygger videre på ejerfamiliernes værdier

Dorthe Lund Kaack har ikke haft for vane at stille sig selv forrest. Som direktør i C.C.N. Holding, bestyrelsesmedlem i Micro Matic og en del af den ene ejerfamilie bag den globale Odense-virksomhed kommer hun fra et ejerskab, hvor fællesskabet traditionelt har fyldt mere end den enkelte person.

Dorthe Lund Kaack modtager Tietgenprisen 2026

Direktør i C.C.N. Holding og bestyrelsesmedlem i Micro Matic, Dorthe Lund Kaack, modtager Tietgenprisen 2026 fra Fynsk Erhverv og TietgenSkolen.

Sirius-leder vil skærpe erhvervslivets mentale parathed

Forventningsafstemning, samarbejde, ærlig feedback og restitution er ifølge tidligere Sirius-leder og militærpsykolog afgørende, hvis mennesker og organisationer skal holde til pres over tid

Tænk jer om – beslutningen kan have meget store konsekvenser

Når Odense Byråd 29. april skal tage stilling til reservationszonen for Ring 3 Vest, handler det om mere end en vej. Det handler om, hvorvidt vi som by vælger at bevare vores strategiske handlemuligheder, eller om vi én gang for alle lukker en dør, som vi senere kan få brug for.