Minister: Storebælt skal ikke betale for Femern-forbindelse

Jørgen Dirksen fra Fynsk Erhverv var med i P1 Business fredag d. 27. marts for at debattere broafgifter og Femern Bælt-forbindelsen med transportminister Magnus Heunicke. Her fortalte ministeren bl. a., at han ikke vil lade storebæltsafgifterne betale for Femern Bælt-forbindelsen.

Femern-forbindelsen risikerer at blive meget dyrere end først beregnet, og den risikerer også at blive forsinket i flere år. Fynsk Erhvervs formand, Finn Buus Nielsen, har i en kronik i Fynsk Stiftstidende forfægtet det synspunkt, at Storebæltforbindelsens økonomi på alle måder skal holdes ude af økonomien på Femern Bælt, og det samme gjorde medlem af Fynsk Erhvervs bestyrelse, Jørgen Dirksen, i P1 Business fredag den 27. marts.

Transportminister Magnus Heunicke fortalte i udsendelsen, at forbindelsen i sig selv vil øge trafikken mellem København og Hamborg, og at alene vedligeholdet af broen vil kræve omkring 400 faste arbejdspladser, og at han har talt med flere virksomhedsledere, som har tænkt sig at flytte tættere på den fremtidige forbindelse.

Og så sagde han også, at en stor del af den forventede trafik over Femern Bælt forventes at komme fra tog og lastbiler, der i dag bruger Storebælt. “Forbindelsen skaber kun tre procent ny trafik, resten er flytninger,” fortalte ministeren.

Til det sagde Jørgen Dirksen:

– Jeg frygter det finansielle efterspil. Vi har allerede set, hvordan Storebælt har været med til at finansiere andre projekter og dermed været med til at forlænge afbetalingen på Storebælt. Og der kan jeg godt være bange for, at man med det her meget dyre projekt vil finansiere nogle ting eller holde en kunstig høj pris længere end nødvendigt over Storebælt. Og det synes jeg ikke er rimeligt – at sætte den nationale sammenhængskraft over styr og pålægge erhvervslivet, som betaler op mod 70 procent af afgifterne over Storebælt, at bøde for det.

Derefter spurgte P1-værten Solveig Bjørnestad direkte ministeren: “Kan du garantere, Magnus Heunicke, at det ikke kommer Storebæltskunderne til skade, at I anlægger Femern-forbindelsen,” hvorefter ministeren ordret svarede:

– Ja, det kan jeg. Jeg forstår udmærket den indvendig, der kommer fra Fynsk Erhverv, men jeg vil opfordre til, at man læser den anlægslov, jeg netop har præsenteret for Folketinget. Her står det sort på hvidt, at Storebælt ikke skal betale Femern Bælt.

“Men du kan da være nødt til at holde høje priser på Storebælt for at forhindre, at folk ikke vælger den i stedet for Femern?” spurgte Bjørnestad.

– Nej, det kan jeg ikke, for Femern vil være åben lang tid, før Storebælt er betalt hjem, og det er altså en 150 kilometer kortere tur fra København til Hamborg Havn at køre over Femern. Det står direkte i loven, at Femern-forbindelsen skal være brugerbetalt, og kan den ikke finansiere sig selv igennem brugerbetaling, så er det statskassen og ingen andre, der skal betale, svarede Magnus Heunicke.

Som Finn Buus Nielsen har skrevet i et indlæg i Børsen 6. marts, så er vi i Fynsk Erhverv glade for ministerens garanti for, at Storebælt ikke skal fungere som malkeko for Femern Bælt-forbindelsen, og vi vil holde evt. fremtidige transportministre op på både den nuværende ministers udtalelser og på anlægsloven for Femern-forbindelsens bogstav.

Hvorfor Femern?
Magnus Heunicke begrundede sin støtte til Femern Bælt-forbindelsen med, at vi med Storebælt- og Øresundforbindelsen havde to meget gode erfaringer med store bro-og tunnelprojekter i Danmark, og at Tyskland er vores største eksportmarked, samt at Lolland og Falster har brug for den økonomiske udvikling, Femern Bælt-forbindelsen ventes at give til regionen, i hvert fald i anlægsperioden.

Det er alene Danmark, der skal betale for den 18 kilometer lange tunnel mellem Lolland og den tyske ø Femahrn (på dansk Femern), men tyskerne skal stå for passende infrastruktur på deres side bæltet. Bl.a. anlæg af en tosporet togbane til to milliarder Euro, og der har vist sig forsinkelser i den forbindelse. Derfor ser det nu ud til, at Femern Bælt-forbindelsens åbning må skydes fra 2021 til 2024. Derudover er der også lokale lommer af modstand af bl.a. miljømæssig karakter i Nordtyskland.

Danmark søger desuden om penge til projektet hos EU med en forhåbning om 25 procent europæisk finansiering, og Danmark skal i hvert fald have et tocifret milliardbeløb til forbindelsen fra EU, fortæller Magnus Heunicke.

– Det er afgørende. Vi kan ikke finansiere den her tunnel og gøre den brugerbetalt uden støtte fra EU, sagde ministeren i udsendelsen.

Prisen steget med 44 procent
På bare syv år er udgifterne til forbindelsen steget med 44 procent. Det er det statslige firma Femern A/S, der står for at anlægge tunnellen mellem Danmark og Tyskland, og selskabet vurderede i en analyse fra 2008, at den ville koste i alt knap 40 milliarder kroner.

I dag er det beløb steget med over 20 milliarder, og det er selve tunnelbyggeriet, som nu vurderes at blive langt dyrere end først antaget – 49 milliarder i alt for blot tunnelen. Magnus Heunicke mener dog, at den pris kan falde igen, hvis man slækker på tidsplanen, hvilket allerede ser ud til at blive aktuelt grundet tyskernes anlægsarbejder.

Professor og samfundsforsker Bent Flyvbjerg var med i studiet over telefon, og han tvivler på Femern Bælt-projektets rentabilitet.

– Sjælland og især hovedstadsregionen får en mere direkte adgang til Kontinentaleuropa for både tog og biler, men forbindelsen vil sandsynligvis ikke generere vækst for Lolland Falster. Det er noget, man har undersøgt på andre tilsvarende projekter, og det er hovedsageligt de store byer i forbindelsernes nærhed, som i dette tilfælde er København og Hamborg, der har glæde af dem i længden. Trafikken mellem København og Hamborg er dog så relativt lille, at jeg vurderer, der er større chance for at tabe penge på forbindelsen end at vinde på den. Det begrunder jeg med, at lignende projekter med mere trafik har haft svært ved at få økonomien til at køre rundt, sagde Flyvbjerg.