Tips og gode råd • 28/01/2015

10 gode innovationsråd

Innovation er ikke bare et smart ord, man kan kaste ind i en peptalk om sin virksomhed, det er ganske enkelt en forudsætning for at overleve på markedet i det lange løb. Det var én pointerne i et morgenseminar, Martin Brems fra Brems & Co og Kristoffer Kelstrup fra MOEF afholdt i Fynsk Erhvervs lokaler fredag formiddag.

Kristoffer Kelstrup fra MOEF og Martin Brems fra Brems & Co afholdt fredag formiddag seminar i Fynsk Erhvervs lokaler om innovation i virksomheder.

– Innovation er ikke bare noget, man lige kan ordne med et par dages brainstorming eller ved at lave en afdeling til det, innovation bliver nødt til at gennemsyre alle led af organisationen – fortsået på den måde, at man hele tiden vil se fremad og fokusere på sine kunders behov. Og den slags forandring er nødt til at komme fra oven, fortæller Martin Brems (billedet til venstre), der mener, at innovation er nødt til at være en del af selve organisationskulturen i en virksomhed, før det har den ønskede effekt.

Martin Brems har været marketingchef for it-selskaberne Netcompany og ALSO Actebis (Børsen Gazelle), har bidraget til at opbygge reklamebureauet INCLUSIVE, har arbejdet for en af de største reklamebureauer i Danmark, Nørgård Mikkelsen i Odense, og har udviklet nytænkende LEGO-koncepter og produkter i hjertet af LEGO’s innovationsafdeling, “Future Lab”, hvor han har gennemført et hav af LEGO-koncepttests og været kommercielt ansvarlig for LEGOs største globale produktlancering i 2013: Legends of Chima.

I 2014 startede han innovations- og strategibureauet Brems & Co, der hjælper virksomheder til at skabe vækst.

– Selv de største spillere på et marked kan helt forsvinde, hvis de bliver for magelige og ensporede og ikke konstant har fokus på, hvad deres kunder vil have i morgen. Tænk bare på et teleselskab som Nokia, der sad på toppen af mobilmarkedet i mange år, men som blev kørt helt bagom dansen, fordi de alt for sent indrettede sig efter, at mobilkunder vil have smartphones. Brugerinddragelse er helt essentielt, forklarer Martin Brems, og fortsætter:

– Forbrugere er slet ikke så loyale, som man kan forlede sig selv til at tro; de vælger raskt væk én fra, hvis nogle andre opfinder et bedre og/eller billigere produkt.

Innovationskultur
Martin Brems understreger, at innovationskultur ikke nødvendigvis betyder, at man konstant sprøjter nye produkter ud på markedet. Innovationskultur betyder, at man hele tiden er på forkant med, hvad markedet efterspørger, og hvor markedet er på vej hen.

– Lego er f.eks en virksomhed, hvor innovation er en meget indgroet del af organisationskulturen, men de har ikke den mest innovative produktlinje på markedet. Lego fandt ud af, at deres brugere helst ville have forskellige varianter af deres kerneprodukter, de traditionelle legoklodser, og så omstillede de produktionen til det, efter at have afprøvet en hel masse andre produkter, som de ikke havde succes med, siger Martin Brems.

Selv de største spillere på et marked kan helt forsvinde, hvis de bliver for magelige og ensporede og ikke konstant har fokus på, hvad deres kunder vil have i morgen. Tænk bare på et teleselskab som Nokia.

En gennemgående innovationskultur starter ved topledelsen i et firma.

– Det kan måske virke lidt svært og unaturligt for en leder med mange års erfaring at lade én eller anden ung fløs komme og lære ham noget, men her er det altså vigtigt, at man som leder bestræber sig på at have et åbent sind og på at være tolerant overfor nye input, også selvom det jo langt fra er alle nye idéer, der er gode idéer. Men det er samtidig også vigtigt, at  innovationskulturen kommer ud i alle led af organisationen. Hvis f. eks virksomhedens sælgere føler, at nu bliver én eller anden smart ny idé igen trukket ned over hovedet på dem, så stiller de sig måske på bagbenene. Så alle skal med, fortæller Martin Brems.

Han understreger også, at innovation er en forudsætning for succes og overlevelse indenfor samtlige brancher, og at især små- og mellemstore virksomheder, som der er mange af på Fyn, er nødt til at handle innovativt.

– Små og mellemstore virksomheder er ofte nødt til at være ekstremt innovative for at finde de ledige huller på markedet, før de etablerede spillere lukker dem, siger Martin Brems.

10 gode råd til at skabe en innovationskultur:

1. Vær en leder, der interesser sig for sine medarbejdere og deres ideer.

2. Vær din egen leder.

3. Tag udgangspunkt i virksomhedens DNA, når du udvikler nyt.

4. Optimér, optimér, optimér.

5. Vær altid grundig og professionel.

6. Stil krav til dig selv og dine omgivelser.

7. Brug faste kriterier til at vurdere et koncepts potentiale.

8. Vær helt tæt på dine forbrugere.

9. Hav klare innovations-KPI’er

10. Giv gode og klare incitamenter.

International gymnasieuddannelse i Odense styrker Fyns muligheder for at tiltrække global arbejdskraft

Når Nyborg Gymnasium i 2027 åbner en ny IB-afdeling i Odense, er det ikke kun en gevinst for kommende elever og familier. Det er også et vigtigt skridt for det fynske erhvervsliv, som i stigende grad konkurrerer internationalt om kvalificeret arbejdskraft. Den nye afdeling placeres tæt ved Odense Banegård, hvilket gør tilbuddet let tilgængeligt for […]

Virksomheder får nye perspektiver på HR gennem Fynsk Erhverv-forløb

Nye generationer, længere arbejdsliv og kamp om kvalificerede medarbejdere får HR til at fylde mere i virksomhederne. Fynsk Erhverv-forløb skal bringe akademikernes kompetencer tættere på de opgaver.

Fyn må ikke miste troen på fremtiden

Fyn må ikke miste troen på fremtiden. Der er ingen tvivl om, at mange lige nu følger udviklingen på Fyn med stor alvor. Historierne om Vestas’ nedskæringer på Lindø og Novo Nordisks beslutning om at trække i bremserne i Odense giver grund til bekymring. Ikke kun på grund af arbejdspladserne her og nu – men fordi de minder os om, hvor hurtigt verden omkring os kan ændre sig.

Velatir vil gøre Odense til afsæt for europæisk AI-vækst

Da Velatir meldte sig ind i Fynsk Erhverv, handlede det ikke kun om at blive en del af endnu et netværk. For den odenseanske softwarevirksomhed er medlemskabet også en mulighed for at komme tættere på det fynske erhvervsliv og bruge sin egen viden om kunstig intelligens, teknologi og digital sikkerhed i en lokal sammenhæng. Virksomheden […]

AI binder design og forretning sammen i JABS Group

Når Fynsk Erhverv og Hesehus 28. maj afholder Den Fynske E-handelskonference, bliver AI og digital transformation sat ind i en konkret forretningsmæssig ramme. Arrangementet samler beslutningstagere, digitale ledere og e-handelsprofessionelle til en formiddag med cases, keynote, paneldebat og netværk om, hvordan nye teknologier kan skabe reel værdi i virksomhedernes hverdag.

Startups skal have bedre rammer på Fyn

Fyn har gode muligheder for at skabe stærke startups, men der mangler stadig kapital, kommerciel erfaring og tættere adgang til de første kunder. Det mener Lisbeth Chawes, techleder, investor, bestyrelsesmedlem i Fynsk Erhverv og CEO i softwarevirksomheden Finari.dk. Det fortæller hun i podcasten 3-2-1 Erhverv, hvor hun mødes med Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk Erhverv, […]

Fynsk Erhverv og Fynske Bank samler netværk i Masterclass

Da Fynsk Erhverv og Fynske Bank samlede virksomheder til Fynske Masterclass med militærpsykolog Anders Kjærgaard, skete det som en del af Fynsk Erhvervs Topmøde på Frederik VI’s Hotel. Her blev deltagerne præsenteret for erfaringer fra ekstreme miljøer, men også for pointer, der rammer direkte ind i en travl ledelseshverdag. For Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk […]

Når verden rykker sig – og virksomheder skal følge med

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Tietgenprismodtager bygger videre på ejerfamiliernes værdier

Dorthe Lund Kaack har ikke haft for vane at stille sig selv forrest. Som direktør i C.C.N. Holding, bestyrelsesmedlem i Micro Matic og en del af den ene ejerfamilie bag den globale Odense-virksomhed kommer hun fra et ejerskab, hvor fællesskabet traditionelt har fyldt mere end den enkelte person.