Nyheder • 04/11/2014

Vandt Femern-kontrakt: ‘Danmark er stadig kendt for at levere kvalitet’

Det nye Fynsk Erhverv-medlem Lykkegaard A/S har vundet en stor kontrakt på Femern-forbindelsen. Den over 100 år gamle Ferritslev-virksomhed, der stadig er under ledelse af Lykkegaard-familien, peger på kvalitet og specialisering som altafgørende for danske fremstillingsvirksomheder. “Vi er kendt for at producere kvalitet i Danmark, og vi skal virkelig passe på, vi ikke smider den arv på gulvet,” fortæller Karsten Lykkegaard, direktør i Lykkegaard A/S.

Det nye medlem af Fynsk Erhverv, Lykkegaard A/S, er en virksomhed fra Ferritslev, der siden grundlæggelsen i 1883 har produceret store kvalitetspumper – i stigende grad til akvakultursektoren. Firmaet producerer pumperne fra bunden af og klarer selv hele processen fra design til testning. I 1994 overtog Karsten Lykkegaard ledelsen i som den fjerde generation i familien siden opstarten.

– Firmaet har været i familiens eje siden 1883, og vi ligger stadig på samme adresse som for 132 år siden, fortæller Karsten Lykkegaard til Fynsk Erhverv.

Virksomheden har netop vundet en kontrakt på Femern Bælt-forbindelsen til levering og vedligehold af tre store propelpumper til en ny pumpestation i Rødbyhavn. Lykkegaard A/S har også planer om at byde ind på de pumper, der skal benyttes i selve tunnelsen.

Bo Eske Nielsen, direktør i Femern A/S, gav som begrundelse for valget af Lykkegaard A/S, at virksomheden kunne “levere den mest optimale løsning i forhold til pumpekapacitet, drift og vedligehold.”

“Nogle danske virksomheder tænker for kortsigtet på den hurtige vækst – især hvis de er blevet opkøbt af en stor kapitalfond eller lignende. Så gør de meget hurtigt alt hvad de kan for at skære ned på omkostningerne i deres virksomhed, hvilket giver et stort afkast lige nu og her, men i det lange løb kan de ikke konkurrere længere, fordi de også har smidt en del af kvaliteten overbords.”

Og det stemmer overens med Lykkegaards virksomhedsfilosofi: at levere den bedst mulige kvalitet.

– Vi plejer at sige, at vi laver nogle af de dyreste, men absolut bedste pumper på markedet, fortæller Karsten Lykkegaard, og fortsætter:

– Vi eksporterer til over 50 lande, og i udlandet er Danmark stadig kendt for at levere kvalitet. Vi har haft kinesiske kunder, som specifikt gik efter enten danske eller vesttyske virksomheder, fordi de så vidste, at de fik ordentlige produkter. Danmark skal være meget påpasselige med, at vi ikke smider den arv over bord, for så kan det hele risikere at tippe.

Få en bestyrelse – og en langsigtet plan
Da Karsten Lykkegaard i 1994 overtog ledelsen i Lykkegaard A/S var han “bare en håndværker”, som han formulerer det. Han kendte til produktionen og til kundekredsen, men alle de andre ting ved at drive virksomhed vidste han ikke så meget om.

– Derfor fik jeg som noget af det første en professionel bestyrelse, og det er en af de klogeste beslutninger, jeg nogensinde har truffet, siger han.

Sammen med bestyrelsen sørger Karsten Lykkegaard hvert år for, at firmaet har en langsigtet strategi at følge.

– I Danmark kan vi ikke konkurrere med lavtlønslandene om at producere billigst, men vi kan konkurrere om at producere de bedste produkter og om nicheproduktion på specialiserede markeder. Nogle danske virksomheder tænker for kortsigtet på den hurtige vækst – især hvis de er blevet opkøbt af en stor kapitalfond eller lignende. Så gør de meget hurtigt alt hvad de kan for at skære ned på omkostningerne i deres virksomhed, hvilket giver et stort afkast lige nu og her, men i det lange løb kan de ikke konkurrere længere, fordi de også har smidt en del af kvaliteten overbords, forklarer Karsten Lykkegaard.

Et godt ry og kort afstand mellem beslutning og handling
I de 20 år, Karsten Lykkegaard har været direktør i firmaet, har han aldrig oplevet andet end fremgang.

– Vi har kun haft gode år, selv efter finanskrisen. Og det tror jeg, er fordi, vi netop har så godt et ry. Men også fordi vi som mellemstor virksomhed har meget nemt ved at tilpasse os omstændighederne og f.eks. indordne os under et projekt som Femern-forbindelsen. Vi kan have meget kort afstand mellem beslutning og handling, fordi vi kun er en 15-20 mand, fortæller Karsten Lykkegaard.

Han vil i øvrigt gerne rose Femern A/S for at kræve, at de firmaer, der skal være med til at bygge forbindelsen skal ansætte danske lærlinge.

– Det er vigtigt, de på den måde er med til at tage socialt ansvar, siger Karsten Lykkegaard, der i øvrigt mener, det generelt er godt og priviligeret at drive virksomhed i Danmark.

Læs mere om Lykkegaard A/S her.

 

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.

Fynske direktører finder nyt ledelsesmæssigt overskud i naturen

Uden dagsordener, mødelokaler og driftsstøj opstod der et andet overblik. Direktører deler erfaringer fra et lederforløb med jordforbindelse.