Nyheder • 19/02/2015

Torskegilde: “Mange driver virksomhed af interesse for deres fag – ikke for at lede”

Torsdag d. 26. februar holdt professor i selskabsret ved Århus Universitet, Mette Neville, oplæg om vækst og ledelse til Fynsk Erhvervs Torskegilde. Hun fortalte om, hvorfor vækst egentlig er så vigtigt for en virksomhed, og hvordan man opnår den.

Professor i selskabsret ved Århus Universitet og flittigt anvendt foredragsholder, Mette Neville, holdt oplæg ved årets Torskegilde torsdag d. 26. februar i Fynsk Erhverv. Her talte hun om vækst og ledelse med særligt fokus på de små- og mellemstore virksomheder, som kendetegner det danske erhvervsliv bredt og det fynske erhvervsliv især.

Vækst i virksomheder er vigtigt af forskellige årsager, som især afhænger af, hvem der har perspektivet. Set med Mette Nevillesamfundsøkonomiske briller er vækst en god ting af den simple årsag, at det øger hele samfundets velstand.

– Hvis lederne i små virksomheder bliver dygtigere til at udnytte SMVernes potentiale for vækst og jobskabelse, vil det kunne yde et kæmpestort bidrag til den danske velstand. SMVer er rygraden i dansk erhvervsliv, og øget velstand er derfor afhængig af, at de vokser og skaber flere job, fortalte Mette Neville.

I bestemmer selv – men udnyt jeres potentiale
Den private ejendomsret gælder også for virksomhedsejere, så de må selvfølgelig gøre med deres forretning, som de lyster, men ifølge Mette Neville findes der reelle problemer med vækst blandt mange virksomheder, som faktisk har lyst til at blive større.

– Jeg kommer selv fra en ejerlederfamilie, og tager jeg de briller på, er det egentlig min holdning, at ejerlederne selv må bestemme, om de vil vokse. Det er deres penge og deres arbejdskraft. Men … der er mange virksomheder, som ikke udnytter deres vækstpotentiale, og der er rigtig mange virksomheder, som gerne vil vokse, men hvor der er interne barrierer, der gør, at de ikke bryder gennem vækstloftet. Det er dem, vi skal hjælpe fremad, sagde Mette Neville.

Interne barrierer for vækst
Mange ting kan stå i vejen for en vækstdagsorden hos en virksomhed, og det er ikke dem alle, man selv kan gøre noget ved, men en vækstorienteret ledelse og strategi er meget ofte nødvendige forudsætninger for væksten.

 “SMVerne og deres forretningsmodel er under pres, og strategi er ikke længere noget, man laver for en femårig periode og så ligger ned i skuffen. Den skal der arbejdes med løbende.”

– Ejerledere er enormt dygtige, dynamiske og kreative mennesker, men de kan ikke alt. Ledelsesressourcen er ofte for snæver, og de er ikke ledelsesmæssigt gearet til de udfordringer, en vækst giver. De mangler den ledelsesmæssige værktøjskasse, der er behov for, eller måske mangler de bare ledelseslyst. Mange driver virksomhed af interesse for deres fag og ikke for at lede. De har en faglig baggrund og mangler derfor nogle af de værktøjer, der er nødvendige, f. eks. om strategi, innovation mv., fortalte Mette Neville.

Hun mente også, virksomheder kan gå glip af vækst ved at blive fanget i dagligdagen og glemme at se på fremtiden på den lange bane.

– En anden vigtig faktor er tiden. I stedet for at tage en “tur op i helikopteren” og få overblik over virksomheden og dens fremtidige udviklingspotentiale graver mange ejerledere sig ned i den daglige drift. Det kan have betydelige konsekven­ser i forhold til værdiskabelsen i virksomheden. Især i dag, hvor forandringstempoet er i top grundet ting som finansiel krise, markedsforandringer og teknologiske udvikling.

– SMVerne og deres forretningsmodel er under pres, og strategi er ikke længere noget, man laver for en femårig periode og så ligger ned i skuffen. Den skal der arbejdes med løbende. At arbejde med fornyelse af sin forretningsmodel og have et knivskarpt strategisk fokus kan være et spørgsmål om vind eller forsvind for virksomheden, sagde Mette Neville.

Hvad skal der arbejdes med – og hvordan?
Det er én ting at lokalisere udfordringer, en anden er at gøre det nødvendige for at imødekomme dem. Og her er det vigtigt, at virksomhederne ikke er bange for at søge forpligtende rådgivning.

“Min erfaring er, at kurser ikke er vejen frem. Der er for meget push-viden. Vi fortæller om problemer og løsninger, som de så selv skal hjem og omsætte til praksis, og det sker ikke. Der er derfor behov for noget andet og mere.”

– Vi ved, hvor ”skoen trykker” i SMVer. Hvad det er, de ikke gør eller ikke kan. F.eks. at de mangler de ledelsesmæssige redskaber osv. Så det, der står tilbage, er jo, hvad der så skal til for at ”løfte SMVerne” på de områder? Her er det vores opgave at skabe tilbud, der gør det interessant at ”løfte sig”. Min erfaring er, at kurser ikke er vejen frem. Der er for meget push-viden. Vi fortæller om problemer og løsninger, som de så selv skal hjem og omsætte til praksis, og det sker ikke. Der er derfor behov for noget andet og mere.

Det, som undersøgelser viser, der efterspørges, er:

– Rådgivning og sparring. Lederudviklingsforløbene skal være fleksible og kontekstnære for at kunne tiltrække lederne, viser en undersøgelse af Region Sjællands vækstvirksomheder.

 – Fra klassisk standardiseret undervisning med faste moduler er den internationale tendens, at lederudviklingsprogrammer i stadig højere grad baseres på løbende rådgivning og sparring kombineret med en mere kontekstuel læringsmetode.

– Nyerhvervede lederkompetencer bør integreres og implementeres løbende af lederen. Ledelseskompetencer gøres derved langtidsholdbare og bliver ikke en tjekliste, der gemmes i skuffen. Lederudvikling skal følge strategien. Sammentænkning af lederens efteruddannelse med virksomhedens strategi og behov er afgørende. Ofte tænkes virksomhedens strategi og egentlige behov for kompetenceløft ikke ind, når ledernes kompetencer skal styrkes.

 

 

Lars Erik Nielsen har løftet Uretek med dokumentation, faglig vækst og ansvarlighed

Middelfart-virksomheden Uretek har som speciale at etablere og styrke fundamenter under alt fra private boliger til komplekse byggerier. Og at Ureteks eget fundamentet er solidt, er netop bevist med et fornemt regnskab for 2024 – og en solid vækst i indeværende år. “Vi er kommet stærkt fra start i 2025, og som det ser ud […]

Stærke pointer og skarpe trends på Den Fynske E-handelskonference 2025

Temaet for konferencen var ’Tættere på kunderne’, og dagen bød på inspirerende oplæg, praktiske erfaringer og strategiske perspektiver.

Tim Frank Andersen: AI-udviklingen kræver handling nu – virksomheder risikerer at falde bagud

Mange virksomheder tøver stadig med AI, men ifølge teknologi- og AI-ekspert kan den tøven blive dyr, når konkurrenterne rykker hurtigt frem

Anne Dyrehauge bliver ny direktør i Fynsk Erhverv

Fynsk Erhverv har ansat 36-årige Anne Dyrehauge som ny direktør. Hun tiltræder stillingen den 1. juni 2025 og afløser Jytte Reinholdt, der efter eget ønske fratræder efter 17 succesfulde år på posten.

Vejlø: Fremtidens vindere kombinerer teknologi og menneskelig indsigt

Når fremtidsanalytiker og direktør for Elektronista Media, Christiane Vejlø, taler ved Fynsk Erhvervs arrangement om vækstbarometeret den 3. juni, bliver det med et klart budskab: Der er masser af gode grunde til fortsat at satse på det menneskelige.

Micro Matic ruller globale kundeoplevelser ud fra Odense

Udgangspunktet er en niche. Fadøl, kobling og haner. Men ambitionerne er globale, og de digitale redskaber er blevet afgørende, når Micro Matic skal skabe stærke kundeoplevelser i mere end 120 lande.

Dialog om udfordret varedistribution i Odense City

Varedistribution i Odense City har altid været et problem, og kombinationen af stigende godsmængder og byfortætning gør ikke udfordringerne mindre. Distributørerne oplever bl.a. dagligt trængsel og forsinkelser og P-bøder som følge af manglende parkeringsbåse til de store biler.

Paneldebat om attraktive arbejdspladser: Tid, tillid og tydelighed

Hvordan skaber vi sunde virksomheder og attraktive arbejdspladser på Fyn – og hvordan balancerer vi de mange hensyn i en kompleks tid? Det var omdrejningspunktet for en levende paneldebat på Fynsk ErhvervsTopmøde.

Video: Årets Tietgenpris-modtager bygger byer og fællesskaber

Tietgenprisen 2025 går til Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S og drivkraft bag en lang række initiativer, der har sat tydelige aftryk i Middelfart og på Fyn.