Debat • 08/10/2015

Statsjob: Se mulighederne, Fyn

Leder: Ganske som lovet spillede regeringen ud med sin plan for udflytning af statslige arbejdspladser til provinsen inden Folketingets åbning. Og ganske som forventet gav det anledning til en del murren i krogene – både i de berørte styrelser og institutioner, der ligefrem fik tilbudt krisehjælp, og i de byer og egne, der føler sig forbigået.

Uanset resultatet er der grund til at rose regeringen for at sætte handling bag ord. Det er en af de beslutninger, hvor der ved første øjekast er flere tabere end vindere. Men det er en beslutning, som er nødvendig for at genskabe noget af den tabte sammenhængskraft i Danmark.

Mere end hver tredje fynske virksomhedsleder udpegede før Folketingsvalget i juni måned ’Flere statslige arbejdspladser i provinsen’ som et af de væsentligste temaer, den nye regering skulle tage fat på.  Hvorfor nu det? Jo, fordi statslige arbejdspladser kan være med til at skabe øget aktivitet og gøre et område attraktivt for nye familier, hvor den ene part kan gør karriere i det private erhvervsliv, og ægtefællen kan søge job i den offentlige sektor. Altså et godt argument, når man ønsker at tiltrække den dygtigste specialist eller skarpeste tekniker til et godt job i en fynsk virksomhed. Hertil kommer muligheden for at få skabt flere attraktive studiejobs samt nye offentlige/private partnerskaber.

I alt 38.000 statslige jobs er vurderet at være egnede til udflytning. Det betyder, at kun godt 10 procent af disse flyttes ud i provinsen inden 2018. Knap 400 af dem placeres på Fyn, nærmere bestemt i Odense og Middelfart. De fleste placeres i Odense, hvor Socialstyrelsen samler sit hovedkontor, og så tilføres Spillemyndigheden og Det Frie Forskningsråd. I Middelfart får SKAT tilført såvel nye som eksisterende jobs.

Det er fuldt forståeligt, at Svendborg føler sig overset i forhold til Søfartsstyrelsen. En placering her ville netop have levet op til regeringens egne kriterier for udflytning.  Af planen ”Bedre balance – statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder – Oktober 2015” fremgår det, ”… at statslige institutioner tilstræbes placeret i områder, hvor der kan opnås sammenhængende faglige miljøer og synergier. Ved at samle statslige arbejdspladser, der har overlappende eller ensartede opgaveområder og medarbejderprofiler, skabes der grobund for nyttige samarbejder institutioner imellem, ligesom det bliver muligt at opnå synergieffekter mellem statslige institutioner, uddannelsesinstitutioner og private aktører i erhvervslivet.”  Set fra Fyn stod der Svendborg på Søfartsstyrelsen.  Men det faldt som bekendt anderledes ud.

Når skuffelsen har lagt sig, kan vi glæde os over, at det lykkedes andre stærke faglige miljøer på Fyn at tiltrække nye kolleger og funktioner.  Der er dermed skabt basis for at optimere processer og arbejdsgange og udvikle mere velfungerende organisationer og myndigheder – til gavn for borgere og erhvervsliv. Der vil med garanti også blive ledige stillinger til besættelse i disse statslige myndigheder, og det vil komme hele Fyn til gavn.  Generelt er der udsigt til, at de statslige myndigheder over tid vil få større indsigt i og flere nuancer på den virkelighed, der tegner sig uden for Hovedstaden, og at det vil påvirke kulturen, attituden og på sigt centraladministrationens input til politikskabelsen. Så vil der være flere vindere end tabere.

Regeringen varsler, at flere tiltag er i spil for at styrke balancen mellem hovedstanden og provinsen, herunder en ny politiskole i Vestdanmark. Det bliver spændende at se, hvilke kriterier der vil ligge til grund for placeringen af den. Med et glimt i øjet måske antallet af kriminelle eller fartsyndere i området …

 

Bureaukrati kan bremse virksomhederne – men optimismen spirer

Der var både valgflæsk, debat og klare erhvervspolitiske budskaber, da Fynsk Erhverv og Middelfart Erhverv samlede lokale virksomhedsledere og borgmesterkandidater til dialog om fremtidens rammer for erhvervslivet.

Kommunalvalget sætter rammerne for virksomhedernes hverdag

Når fynboerne går til stemmeurnerne i november, bliver det også et valg om erhvervslivets rammevilkår, vurderer Roger Buch, forskningslektor og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der fremhæver skoler, dagtilbud og infrastruktur som afgørende for virksomhedernes adgang til arbejdskraft.

Kansas skaber forspring med bæredygtighed og digital styrke

Fristads Kansas står i en branche, hvor prisen ofte er et parameter, og konkurrencen er intensiv. Alligevel fastholder virksomheden sin position gennem en kombination af digitalisering, stærke bæredygtighedstiltag og ordentlighed.

HCA Marathon satte deltagerrekord med støtte fra hele Fyn

Søndag den 28. september 2025 satte HCA Marathon rekord med 8.940 løbere fra ind- og udland. Blikket er allerede rettet mod næste år, hvor målet er at gøre 2026 til en endnu større byfest, hvor hele Odense er involveret.

Nordea: Pessimismen afløst af optimisme i det fynske erhvervsliv

For blot et år siden var bekymringerne mange. Inflationen pressede, renterne steg, og udsigten til en opbremsning i verdensøkonomien på grund af krigen i Ukraine og usikkerhed omkring Donald Trumps’ og USA's kurs ...

Bcompany.dk satser på vækst med AI og trivsel

Efter en sanering har direktør Tanja Bluhme sat kursen mod vækst, hvor stærkere netværk og et kompromisløst fokus på trivsel skal styrke bcompany.dk’s konkurrencekraft.

Københavnsk tilflytter engagerer sig i det fynske erhvervsliv

Rikke Maj Thauer har taget en markant beslutning: Hun og hendes mand har rykket teltpælene op i hovedstaden for at lancere Thauer Stresscenter og Østerlund Refugium. Med flytningen følger også et ønske om at blive en aktiv del af det fynske erhvervsliv. “Vi vil gerne bidrage til udviklingen her på Fyn, og derfor giver det […]

Mentorprojekt viser styrken i fortrolige relationer

Da Rikke Bech Skougaard søgte en mentor gennem Fynsk Erhverv, blev hun sat i forbindelse med Jan Sterobo. Det udviklede sig til et forløb, hvor erfaring, sparring og tillid har skabt nye perspektiver – og vist, hvordan netværket kan bruges aktivt.

Det fynske Vækstbarometer 2025

Det fynske Vækstbarometer 2025 er klar. Her er viden og inspiration fra de fynske virksomheder til at realisere yderligere potentiale og skabe en positiv udvikling og vækst i virksomhederne i fremtiden.