Nyheder • 27/01/2025

Revy-ejer: “Jeg er vant til at skabe noget ud af ingenting”

Niels Olsen og Lars Arvad på scenen i Odense Sommerrevy

Lars Arvad er direktør og ejer af Odense Sommerrevy, en af Danmarks førende revyer. Virksomheden drives i dag med en professionel bestyrelse og et strategisk fokus, der sikrer både kunstnerisk og økonomisk succes. Lars Arvad har selv haft en central rolle i udviklingen, fra at stå for alt i starten til at samarbejde med erhvervsfolk, der skærper retningen for revyen.

“Det har været en stor omvæltning fra at stå alene med det hele til at have en professionel bestyrelse. I dag handler det ikke kun om at lave revy, men også om strategi, udvikling og samarbejde. Det har gjort os stærkere.”

Sparring med bestyrelsen har lært Lars Arvad at tænke langsigtet, men også at holde fast i sin egen vision for, hvad revyen skal være.
“Jeg bliver udfordret på mine holdninger, og det gør os skarpere. Men jeg holder fast i, at vi ikke kan gå på kompromis med revyens DNA. Vi skal have balance mellem økonomi og kvalitet – og nogle gange må jeg insistere på, at mavefornemmelsen er vigtigere end tallene.”

En drøm, der blev til virkelighed

Som 18-årig drømte Lars Arvad om en revy på engen. I dag er den drøm realiseret, men rejsen har ikke været uden udfordringer.

“De første år var hårde. I 2016 tabte vi 1,5 millioner kroner, og året efter var underskuddet steg med en million, så på det tidspunkt var vi samlet bagud med en million. Det var svært at få det til at løbe rundt, men jeg solgte en del af virksomheden til investorer for at sikre projektet. Det var en nødvendig beslutning, selvom det ikke var nemt.”

Efter flere år med økonomisk kamp vendte udviklingen. I 2018 var der for første gang balance i økonomien, og revyen begyndte at tjene penge. Store navne som Bodil Jørgensen, Niels Olsen, Thomas Mørk og Vicki Berlin var med til at trække publikum, og billetsalget steg markant.

“Vi gik fra 11.000 til 23.000 solgte billetter, og det gav os mulighed for at investere i endnu bedre produktioner. Vi blev for alvor en del af den danske revyscene,” siger Lars Arvad, der også selv var på scenen med ovenstående stjernebesætning.

Mod, krise og genopbygning

Lars Arvad har altid været drevet af lysten til at skabe, men det har også krævet mod at tage chancer.

“At satse noget er en del af iværksætteri. Der er altid en risiko, men det er også dér, magien opstår.”

Som mange andre blev Odense Sommerrevy ramt af coronapandemien, der satte hele branchen på pause.

“Vi havde skudt billetsalget til 2020 i gang, og alt så lovende ud – indtil coronaen kom. Det ændrede publikums vaner, og vi kæmper stadig med eftervirkningerne. Men vi er kommet stærkt igen og er foran på billetsalget nu,” fortæller Lars Arvad, der giver en stor del af æren for den genopstandelse videre.

“I 2020 ansatte jeg Jani Methmann som direktør, og hun havde en meget stor aktie i, at vi kom igennem coronakrisen, og jeg har heldigvis masser at gøre med hende, for i dag er hun direktør i Revy Danmark, som jeg er formand for,” siger Lars Arvad, som i dag har købt investorerne ud og står som eneejer af virksomheden, som han også er direktør for.

“Det betyder meget for mig at have fuld kontrol igen. Vi har stadig det samme CVR-nummer som i 2008, og jeg er stolt af, at vi har holdt fast i vores oprindelige værdier, samtidig med at vi har udviklet os.”

Fornyelse i en traditionsrig genre

Lars Arvad på scenen i Odense Sommerrevy
Lars Arvad på scenen i Odense Sommerrevy

Revyens styrke ligger ifølge Lars Arvad i dens evne til at kombinere humor med samfundsrelevans.

“Vi skal turde tage fat i samfundet, sparke opad og gøre grin med magthaverne. Det er dér, revyen har sin berettigelse. Det handler om at ramme publikum med satire, parodier og komik, der både er aktuelt og sjovt.”

Revygenren har gennem årene været udfordret, men Lars Arvad ser stort potentiale i at forny den.

“Stand-up-bølgen i 90’erne satte os under pres, men revyen har noget, stand-up ikke har. Vi kan favne bredere, være mindre navlebeskuende og skabe et fællesskab, som alle kan spejle sig i. Det er vores styrke.”

Blik mod fremtiden

I dag er Odense Sommerrevy mere end blot en forestilling. Det er en oplevelse, der samler publikum under unikke rammer i Fruens Bøge. Lars Arvad står stadig i spidsen og bruger sin erfaring som skuespiller og instruktør til at sikre, at revyen hele tiden udvikler sig.

“Jeg arbejder tæt med holdet og sørger for, at vi altid er på omgangshøjde med publikum. Det er vigtigt at lytte, tilpasse sig og tage de rigtige beslutninger – nogle gange på ren intuition.”

Odense Sommerrevy står stærkere end nogensinde før, men Lars Arvad hviler ikke på laurbærrene.

“Jeg elsker at skabe noget, der samler folk. For mig handler det om at bygge videre på det, vi har skabt, og sikre, at revyen fortsætter med at være relevant i fremtiden.”

 

Genbrug og gåpåmod: Direktøren, der samlede stumperne op

Freebee i Nyborg er specialiseret i at genbruge fluorbaserede inorganiske salte til metalindustrien – men det er ikke kemi, der fylder mest hos direktør Jørgen R. Kildegaard. Det er mennesker, løsninger og evnen til at få ting til at ske. Det begyndte i 2006, da Koppers i Nyborg lukkede sin trading-aktivitet. Jørgen R. Kildegaard, der […]

Stærke erhvervsfællesskaber styrker Fyens Væddeløbsbane

Fyens Væddeløbsbane ser markante gevinster i at dele viden og indgå i stærke netværk. Direktør Annette Lylover Jensen oplever, at de vigtigste perspektiver ofte opstår på tværs af brancher.

Efter 12 år siger direktør farvel til C.C. Jensen – og til en helt særlig kultur

Den 5. december 2025 går Stig Due på pension efter 12 år som direktør i den sydfynske industrivirksomhed C.C. Jensen. Han efterlader sig et stærkt regnskab til afløseren Jens Kjell Larsen – men endnu vigtigere, mener han selv, en kultur, der ikke kan måles i nøgletal. Da Stig Due trådte ind ad døren hos C.C. […]

Bureaukrati kan bremse virksomhederne – men optimismen spirer

Der var både valgflæsk, debat og klare erhvervspolitiske budskaber, da Fynsk Erhverv og Middelfart Erhverv samlede lokale virksomhedsledere og borgmesterkandidater til dialog om fremtidens rammer for erhvervslivet.

Kommunalvalget sætter rammerne for virksomhedernes hverdag

Når fynboerne går til stemmeurnerne i november, bliver det også et valg om erhvervslivets rammevilkår, vurderer Roger Buch, forskningslektor og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der fremhæver skoler, dagtilbud og infrastruktur som afgørende for virksomhedernes adgang til arbejdskraft.

Kansas skaber forspring med bæredygtighed og digital styrke

Fristads Kansas står i en branche, hvor prisen ofte er et parameter, og konkurrencen er intensiv. Alligevel fastholder virksomheden sin position gennem en kombination af digitalisering, stærke bæredygtighedstiltag og ordentlighed.

HCA Marathon satte deltagerrekord med støtte fra hele Fyn

Søndag den 28. september 2025 satte HCA Marathon rekord med 8.940 løbere fra ind- og udland. Blikket er allerede rettet mod næste år, hvor målet er at gøre 2026 til en endnu større byfest, hvor hele Odense er involveret.

Nordea: Pessimismen afløst af optimisme i det fynske erhvervsliv

For blot et år siden var bekymringerne mange. Inflationen pressede, renterne steg, og udsigten til en opbremsning i verdensøkonomien på grund af krigen i Ukraine og usikkerhed omkring Donald Trumps’ og USA's kurs ...

Bcompany.dk satser på vækst med AI og trivsel

Efter en sanering har direktør Tanja Bluhme sat kursen mod vækst, hvor stærkere netværk og et kompromisløst fokus på trivsel skal styrke bcompany.dk’s konkurrencekraft.