Nyheder • 07/01/2015

Redtz: Månedens virksomhed taler Fyns sag

Årets første ‘månedens virksomhed’ er Redtz fra Odense. Redtz producerer glas- og alufacader til bygninger og har i de senere år haft stor vækst – bl.a. med kontrakter på flere af de store nye offentlige anlægsprojekter i Odense – og så har de på positiv vis blandet sig i debatten om fremtiden for fynsk erhvervsliv. 

For halvandet år siden flyttede familievirksomheden Redtz fra Skibhuskvarteret i Odense til deres nuværende adresse på Niels Bohrs Allé. Firmaet havde længe haft større og større ordrer i bogen, så der var simpelthen nødt til at blive mere plads.

– Det har egentlig aldrig gået skidt for os, men vi har haft nogle særligt gode år på det seneste, bl.a. fordi vi har turde sige ja til flere store ordrer. Og det har betalt sig, for vores omsætning er fordoblet på ret kort tid, fortæller direktør og indehaver siden 2011, Morten Redtz Jensen, der er tredje generation Redtz i spidsen for virksomheden, der havde 100 års jubilæum sidste år. 

Redtz producerer glas- og aluminiumsfacader til bygninger – se eksempler her – og de arbejder i dag bl.a. på Cortex Park ved det nye OUH, hvor Redtz udfører lukningsentreprisen med alufacader og Uglas (se billedet til højre, red.) samt det tilhørende kollegie og tillægsbygningen til universitetet, OU44. Alle sammen projekter, som stammer fra de store, offentlige investeringer, der kommer Odense og Fyn til gode i disse år.

– Det er vigtigt, at det er fynske virksomheder, som får de her entrepriser, så det er på Fyn, man får glæde af pengene. Vi har jo også en stor geografisk fordel, som gør, at vi kan arbejde meget mere fleksibelt, siger Morten Redtz.

Gode ansatte gør forskellen
Han siger også, at det især er firmaets specialisering og medfølgende ekspertise, som giver dem en konkurrencefordel i branchen, og så muligheden for at være fleksible overfor kundens ønsker. Og alt det er kun muligt, fordi Redtz har virkelig dygtige ansatte.

– Jeg kan ikke sige andet end dét: det er ekspertisen i vores medarbejderstab, som gør hele forskellen. Der har jeg været meget heldig med at få de helt rigtige ansatte på de rigtige tidspunkter, siger Morten Redtz.

 “Vi har mistet mange mindre opgaver på Sjælland, fordi det bliver for dyrt for kunden også at skulle betale broafgiften. Ved større og længerevarende opgaver på Sjælland flytter vores ansatte på hotel, så de slipper for at pendle.”

Firmaet har en fyldt ordrebog året ud og ser positivt på fremtiden, men man regner ikke med noget.

– Byggebranchen er generelt meget usikker, især efter krisen, så vi arbejder ikke ud fra femårsplaner eller andet i den stil. Vi tager både udfordringer og chancer, som de kommer, og når de kommer, forklarer Morten Redtz.

Presset på prisen – og på broafgiften
I byggebranchen er kompetencer og kvalitet dog ikke det eneste, kunder kigger efter, prisen er også vigtig.

– Prisen er måske halvdelen, og så kommer ting som kvalitet, geografisk afstand til opgaven, erfaring, fleksibilitet og kompetencer længere nede på listen, siger Morten Redtz.

Priskonkurrencen gør, at en ting som broafgiften for at køre over Storebæltsbroen bliver en afgørende faktor i mange opgaver.

– Vi har mistet mange mindre opgaver på Sjælland, fordi det bliver for dyrt for kunden også at skulle betale broafgiften. Ved større og længerevarende opgaver på Sjælland flytter vores ansatte på hotel, så de slipper for at pendle, fortæller Morten Redtz.

På samme måde bevirker broafgiften også, at Redtz slet ikke tænker i rekruttering fra Sjælland, fordi det vil være for dyrt for medarbejdere at pendle til arbejde på Fyn.

Derfor har Redtz også været i medierne for at fortælle om, hvordan broafgiften påvirker det fynske erhvervsliv, og virksomheden er glad for, at Fynsk Erhverv kæmper samme sag.

Mindre uddannelser på Fyn
Skulle Morten Redtz Jensen nævne en anden sag, som Fynsk Erhverv kunne være med til at kæmpe for virksomheder som hans egen, så kunne det være at få de små erhvervsuddannelser til Fyn.

– Der er f.eks. kun én glarmesteruddannelse i Danmark, og den ligger i Holbæk. Med de her små uddannelser, hvor eleverne skal i lære og på praktikophold, så kunne det måske være en god idé, at skolen lå midt i landet, siger Morten Redtz.

Læs mere om Redtz her

 

 

Åbent morgenmøde: Digital strategi skal styrke forretningen

Hvordan arbejder man konkret med digitale muligheder, så de ikke ender som løsrevne IT-initiativer, men bliver en del af virksomhedens forretningsstrategi? Det er kernen, når Fynsk Erhverv inviterer CIO’s, IT-chefer og andre med ansvar for digital strategi til åbent morgenmøde sammen med NetværksForum for Digital Transformation. Morgenmødet giver dels indblik i netværket og i, hvad […]

Fynsk startup udvikler nyt system til elbilbrande på færger

To nyuddannede fra SIMAC står bag startupvirksomheden EVstinguish, der vil løse et voksende problem i den maritime sektor: elbilbrande på færger.

Legatordning skaber værdi for både studerende og virksomhed

International erfaring og lokal forankring mødes, når en studerende via et legat hos Fynsk Erhverv kobler sit studieophold i Portugal med et konkret projekt for Scandic i Odense

Lykke Friis: Den gamle verden vender aldrig tilbage

En ny geopolitisk virkelighed tvinger Europa – og danske virksomheder – til at gentænke afhængighed og samarbejde

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Den fynske familievirksomhed har flyttet værdien fra maskiner til drift og ansvar.

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.