Nyheder • 02/12/2025

PwC: Fynske ejerledere sætter markant aftryk på landkortet

Foto: PwC. Benny Graff Mortensen fra IFAD TS samt Dorte og Jan Milling fra Milling Hotels

Fynske ejerledere spiller en afgørende rolle i dansk erhvervsliv – dét blev for alvor slået fast, da PwC ved en velbesøgt landskåring netop har kåret Dorte og Jan Milling fra Milling Hotels som Årets Ejerleder 2025 og Benny Graff Mortensen fra IFAD TS som modtager af Årets Temapris 2025. Det er første gang, at begge de prestigefyldte priser tilfalder ejerledere fra Fyn. Bag de flotte resultater står mennesker, der tager ansvar, skaber arbejdspladser, innoverer og leder virksomheder fremad med stærke værdier og handlekraft.

”Årets Ejerleder sætter fokus på mennesket bag ejerlederen. Dem, der hver dag tager ansvar, sætter retning og gør en forskel. De har ofte satset alt – ikke blot økonomisk, men også personligt og familiemæssigt. De har virkelig noget på spil. Det er helt klart ejerlederne og de ejerledede virksomheder, der er med til at drive væksten i Danmark,” siger Claus Damhave, partner og medlem af ledelsen på PwC’s kontor i Odense og ansvarlig for afviklingen af Årets Ejerleder i region Fyn.

“Ejerledede virksomheder kan disrupte sig selv, træffe hurtige beslutninger og samtidig fastholde en stærk kultur. De definerer ikke kun retningen for deres egen virksomhed, men også for dansk erhvervsliv som helhed,” siger han.

Derfor handler Årets Ejerleder ikke kun om nøgletal og vækst, men om at dele de gode historier og på den baggrund inspirere andre.

”Vi søger efter det der helt unikke ejerleder-DNA – det menneskelige engagement, der ligger bag virksomheden. Når mine kolleger og jeg besøger de nominerede ejerledere, mærker vi med det samme deres motivation og drivkraft. Deres fortællinger er dybt inspirerende, og de brænder virkelig igennem på en helt særlig måde. For juryen handler det om mere end blot tal og fakta, og indstillingerne præsenteres med blik for det, der gør netop denne ejerleder unik,” fortæller Claus Damhave.

Og de to fynske vindere i 2025 viser netop, hvad ejerlederskab kan være, når det for alvor virker, mener han.

Et unikt servicekoncept

Jan og Dorte Milling fra Milling Hotels blev kåret til Årets Ejerleder 2025 på baggrund af deres imponerende indsats med at opbygge en stærk hotelkæde bestående af 11 hoteller. Juryen fremhævede især deres evne til at udvikle et unikt servicekoncept, der kombinerer hjemlig komfort med stor fleksibilitet. Siden 1994, hvor virksomheden blev grundlagt, har de samtidig professionaliseret virksomheden ved at etablere en bestyrelse og grundigt forberede næste generation til at overtage livsværket.

”De har skabt en stærk forretningsmodel ved at automatisere og optimere både prissætning og kapacitetsudnyttelse, samtidig med at de bevarer en menneskelig og værdibaseret tilgang til ledelse. Det er ret unikt,” understreger Claus Damhave.

Årets Temapris – med temaet konkurrencekraft – gik til Benny Graff Mortensen fra IFAD TS. Han har i mere end to årtier udviklet avancerede simulationssystemer til Forsvaret og skabt en virksomhed, der forener teknisk spidskompetence med stabil vækst og langsigtet ledelse.

“Benny er et skoleeksempel på en ejerleder, der tør satse og tænke nyt. Han har bygget en højt specialiseret virksomhed op omkring sit tekniske talent og sin evne til at forudse, hvad markedet har brug for,” understreger Claus Damhave.

Samtidig har Benny Graff Mortensen været pioner i forhold til fleksible arbejdsformer og har allerede lagt sporene til det kommende generationsskifte.

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.

Fynske direktører finder nyt ledelsesmæssigt overskud i naturen

Uden dagsordener, mødelokaler og driftsstøj opstod der et andet overblik. Direktører deler erfaringer fra et lederforløb med jordforbindelse.