Nyheder • 02/01/2012

PRO MUSIC CONSULT: Fra bas til bundlinje

For de to konservatorieuddannede musikere, Rune Krogsgaard og Jeppe Lindgren, er det ikke svært at kombinere kunstnerisk integritet med kommercielle hensyn i virksomheden Pro Music Consult. Arbejdet med Audio Branding og lydlogoer for større virksomheder og organisationer fylder i øjeblikket rigtig meget i deres liv:

Hvordan har det været for jer selv at skulle starte en virksomhed op helt fra begyndelsen?

Som så mange andre milepæle man passerer, står opstarten af Pro Music Consult som et skelsættende valg. Vi er klar over, at Pro Music Consult vil få afgørende betydning for vores liv fremover – såvel professionelt som privat. Vi er gået ind i det med en fast overbevisning om, at det både skal og kan lade sig gøre at starte en sund virksomhed op helt fra bunden inden for vores fag, selvom vi ikke er placeret i hovedstadsområdet, selvom vi arbejder inden for et nicheområde og selvom folk render rundt med en evig frygt for deres økonomiske forgodtbefindende i disse erklærede krisetider. Pro Music Consult har været under udarbejdelse og udvikling i fire år nu, fordi vores koncept skal være ligeså skarpt som vores faglige håndværk. Derfor har springet fra – på papiret – hobbyvirksomhed til fuldtidsprofessionel virksomhed heller ikke været så stort. Men det giver en enorm drivkraft, da det vi arbejder med, også helt naturligt ér vores liv. Det er lysten, håndværket og den faglige stolthed driver værket.
 
Hvordan formår I at kombinere jeres musikalske faglighed og integritet med det mål for øje at skulle tjene penge?

Det er en helt naturlig ting for os. Vi har dyrket musikken hele vores liv. Både i musikskolen, på konservatoriet og som udøvende musikere. Vi er meget overbeviste om, at Audio Branding-vejen er den rette for os. Vi har som kreative ildsjæle en enorm skabertrang og et enormt videbegær. I Pro Music Consult får vi opfyldt alle behov for at skabe – i mere end én forstand. Vi skaber en virksomhed helt fra bunden, samtidig med, at vores arbejde går ud på kontinuerligt at skabe og udvikle virksomhedernes lydlige profil. Vi ved hvor vigtigt det er for en virksomhed at have en rød tråd i markedsføringen og i den visuelle profil, og med en lydlig profil som er integreret i virksomhedens værdisæt og øvrige kommunikation kan vi gå ind hjælpe virksomheder med at få en helt ny synergi i deres markedsføring. Det er den mest geniale kobling for os som konceptudviklere, musikere, kunstnere, skabere og forretningsmænd.
 
Er der stadig plads til kunstnerisk frihed?

Det er der i allerhøjeste grad. Nu opfatter vi ikke begrebet kunstnerisk frihed, som ultimativt entydigt. Vi arbejder med frihed under ansvar. Vi går meget op i, at det produkt, vi udbyder, leveres med en musikalsk overlegenhed, men samtidig også er skabt på kundens præmisser. Vi er meget kritiske – og som kunde hos os, kan man altid være sikker på, at håndværket er i orden, både teknisk og musikalsk, når vi udvikler den lydlige profil. Når en opgave lander i vores hænder, arbejder vi struktureret, men med plads til skæve vinkler. Vi anerkender og udnytter hinandens forskelligheder og kompetencer. Derfor leverer vi altid et sublimt produkt, som er usammenligneligt. Det er dér, den kreative udfordring ligger. Vi skal ikke alene være dygtige musikere/komponister, men også være gode til at afkode, vejlede og høre, hvordan vi bedst muligt kan skabe en lydlig profil ud fra ganske få toner.
 
 
Hvordan har det fynske erhvervsliv modtaget konceptet Audio Branding?

Vi er faktisk overraskede over, hvor lydhør vi er blevet modtaget. Vi opfatter os selv som pionerer inden for Audio Branding. Der er ikke mange udbydere i Danmark, så på den måde er markedet nogenlunde overskueligt. Vi har selvfølgelig været nødt til at være konkurrencedygtige som nystartet virksomhed, men vi er overvældet over, hvor åbne virksomhederne har været. Vi har skabt nogle rigtig gode relationer og er i dialog med adskillige virksomheder, som kan se fornuften og potentialet i at få en unik lyd, som gør, at de kan skille sig ud fra mængden. Der er mange, der er interesserede i at få sin egen lyd, og det er helt klart vores opfattelse, at det fynske erhvervsliv gør meget for at tænke i nye baner, og gøre Fyn til et lukrativt sted at drive forretning.
Hvad siger jeres kolleger fra konservatoriet til, at I er gået en mere ’kommerciel’ og erhvervsrettet vej, end man typisk gør som konservatorieuddannet?

Der er generelt en oprigtig respekt og nysgerrighed omkring det. Indenfor musikerkredse er man rigtig gode til at se hinanden som kollegaer og sparringspartnere, så vi er ikke blevet mødt af nogen som helst form for skepsis. Tværtimod. Idag er man som musiker også tvunget til at tænke kreativt for at tjene penge. Der er mange eksempler på, at en konservatorieuddannet vælger en afart eller kommerciel forgrening af musikken som sin levevej. Der er også mange eksempler på konservatorieuddannede, der videreuddanner sig. Vi er heller ingen undtagelse. Vi har selv fuldført kurser på universitetet i audiodesign, digital lydproduktion og audiovisualitet, så vi så at sige har flere tangenter at spille på.
Hvad gør Pro Music Consult til en unik virksomhed?

Først og fremmest beskæftiger vi os passioneret med vores håndværk. Vi er klar over, at vi ikke skiller os hørbart ud fra mængden, bare ved at hævde at vi er de bedste, eller at vi er unikke. Derfor gør vi alt for at vise, at vi rent faktisk er de bedste. Vi lader lyden tale på vores vegne. Det er sådan, at når noget slipper vores hænder, skal der ikke være noget som helst at sætte på produktet. Vi ved godt, at vi skal dygtiggøre os hele tiden, for at leve op til egne og kundens forventninger. Derfor er vi selvfølgelig også i konstant udvikling. Vi arbejder ud fra en holistisk tankegang, hvor vi udbyder helhedsorienterede løsninger til vores kunder, hvor vi har fokus på dialogbasseret udvikling. Vi arbejder ud fra et nøje kalkuleret udviklingsfaseforløb, der imødekommer vores kunders behov. På den måde opnår vi det bedste resultat.


Få en smagsprøve på Jeppe og Runes Audio Branding på
www.promusicconsult.com

Fynsk Erhverv og Fynske Bank samler netværk i Masterclass

Da Fynsk Erhverv og Fynske Bank samlede virksomheder til Fynske Masterclass med militærpsykolog Anders Kjærgaard, skete det som en del af Fynsk Erhvervs Topmøde på Frederik VI’s Hotel. Her blev deltagerne præsenteret for erfaringer fra ekstreme miljøer, men også for pointer, der rammer direkte ind i en travl ledelseshverdag. For Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk […]

Når verden rykker sig – og virksomheder skal følge med

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Tietgenprismodtager bygger videre på ejerfamiliernes værdier

Dorthe Lund Kaack har ikke haft for vane at stille sig selv forrest. Som direktør i C.C.N. Holding, bestyrelsesmedlem i Micro Matic og en del af den ene ejerfamilie bag den globale Odense-virksomhed kommer hun fra et ejerskab, hvor fællesskabet traditionelt har fyldt mere end den enkelte person.

Dorthe Lund Kaack modtager Tietgenprisen 2026

Direktør i C.C.N. Holding og bestyrelsesmedlem i Micro Matic, Dorthe Lund Kaack, modtager Tietgenprisen 2026 fra Fynsk Erhverv og TietgenSkolen.

Sirius-leder vil skærpe erhvervslivets mentale parathed

Forventningsafstemning, samarbejde, ærlig feedback og restitution er ifølge tidligere Sirius-leder og militærpsykolog afgørende, hvis mennesker og organisationer skal holde til pres over tid

Tænk jer om – beslutningen kan have meget store konsekvenser

Når Odense Byråd 29. april skal tage stilling til reservationszonen for Ring 3 Vest, handler det om mere end en vej. Det handler om, hvorvidt vi som by vælger at bevare vores strategiske handlemuligheder, eller om vi én gang for alle lukker en dør, som vi senere kan få brug for.

Podcast: Kvinder i bestyrelser handler om forretning og ikke om køn

Der mangler kvinder i de danske bestyrelser. Det er Mille Lindskrog Knudsen, professionelt bestyrelsesmedlem og leder af Bestyrelseskvinder, ikke i tvivl om. Men hun bruger ikke kønsdiskussionen til at åbne døren til bestyrelseslokalerne.

Ny medlemsportal og digital transformation i støbeskeen

Fynsk Erhverv er i fuld gang med en omfattende digital transformation, der skal løfte servicen til medlemsvirksomhederne, styrke organisationens interne effektivitet og skabe et stærkt fundament for fremtidens medlemsdrevne erhvervsorganisation.

Tillykke – og nu: Mindre bøvl, tak!

Direktør i Fynsk Erhverv Anne Dyrehauge taler på vegne af tusindvis af arbejdspladser på Fyn: Her er hendes store ønske. Fjern unødvendigt bureaukrati, som rammer de små og mellemstore virksomheder ekstra hårdt. Det skal være nemmere at drive virksomhed.