Nyheder • 19/02/2015

Nyt medlem skal pansre norske kampvogne

TenCate Advanced Armour Danmark A/S fra Vissenbjerg er nyt medlem af Fynsk Erhverv. Virksomheden er en del af TenCate-koncernen og producerer beskyttelsesmaterialer til forsvars- og politienheder i hele verden. En ny, stor ordre til det norske forsvar betyder, at virksomheden hyrer fem nye medarbejdere. 

Den danske division af TenCate ligger i Vissenbjerg på Fyn og har 35 medarbejdere, men en ny ordre fra det norske forsvar betyder, at det antal snart stiger til 40. Den danske virksomhed er delt i to afdelinger med hver deres direktør: TenCate Advanced Armour Danmark A/S, som laver passive forsvarssystemer, og den nye afdeling Active Protection, der laver aktive sikkerhedssystemer.

– Vi producerer et system, der bedst kan sammenlignes med en airbag, man sætter under lettere pansrede køretøjer. Fornemmer systemet en sprængning under køretøjet, som fra en mine, så aktiveres det, fortæller Peter Bertelsen, direktør for TenCate Active Protection, og fortsætter:

– Vi har udviklet på det i tre år, og der findes ikke et lignende produkt i verden. Vi regner med, det bliver godkendt til marts i først USA og derefter Europa.

“Vi producerer et system, der bedst kan sammenlignes med en airbag, man sætter under lettere pansrede køretøjer. Fornemmer systemet en sprængning under køretøjet, som fra en mine, så aktiveres det.”

TenCate Advanced Armour Danmark producerer beskyttelsesmaterialer til militær- og politiudstyr, og ordren til det norske forsvar går på at udstyre 144 pansrede kampkøretøjer af mærket CV90 fra de svenske producenter BAE Systems Hägglund og Bofors med TenCates særlige letvægtsarmering, der beskytter mod skud, eksplosioner og lignende. 

Armeringen er lavet af et særligt kunstfibermateriale, som væves sammen og sammenlægges i lag. Det er mere mobilt og vejer halvt så meget som traditionalt pladepanser i stål, hvilket er vigtigt i forhold til brændstofforbruget og dermed rækkevidden på en i forvejen tungt pansret mandskabsvogn.

TenCate har mange konkurrenter på det internationale marked, men mener selv, de vandt ordren fra det norske forsvar, fordi de kunne levere den bedste service ift. den komplicerede proces med at sikkerhedsgodkende og kvalitetssikre de mange dele af beskyttelsesmaterialet.

– Vi er i en meget speciel branche, fordi vi skal skal have alt godkendt af justitsministeriet, før vi gør noget. Vi bevæger os hele tiden i et politisk felt, fortæller Helle Specht, direktør for TenCate Advanced Armour, og fortsætter:

– Vi leverer typisk heller ikke vores produkt direkte til køberen af det endelige produkt, men til en anden producent, som sælger deres køretøjer, fly eller hvad det nu er, videre. Vi har meget strenge regler at overholde og en klar liste over, hvem vi må lave forretninger med, og hvem vi ikke må. Og vi kan sagtens udvikle et produkt i samarbejde med en potentiel kunde i to, tre og fire år, uden vi er sikre på at få ordren.

“Vi er i en meget speciel branche, fordi vi skal skal have alt godkendt af justitsministeriet, før vi gør noget. Vi bevæger os hele tiden i et politisk felt.”

TenCate er blandt de to-tre største producenter indenfor deres branche, og ift. beskyttelse af flådefartøjer vurderer de selv, de er verdens førende. Beskyttelse af skibe udgør dog langt fra den største del af virksomhedens omsætning, da flådefartøjer, selvom de er store, sjældent bliver bestilt i mere end nogle få stykker ad gangen, hvor landfartøjer, fly og helikoptere kan komme i noget større partier.

Meget gamle rødder
TenCate Advanced Armour A/S er en underafdeling af den multinationale virksomhed TenCate med rødder og hovedsæde i Holland. Ten Cate er navnet på den hollandske familie, der grundlagde firmaet helt tilbage til 1691. Det var til at begynde med en tekstilvirksomhed, og TenCate laver også i dag bl.a. beskyttelsestøj, men forretningen er spredt ud til også at inkludere ting som kunstofbaner til sport, diverse industriprodukter og armering til militær- og politibrug.

TenCate opkøbte den danske virksomhed Roshield A/S i 2007. Roshield var en del af Roulund Tech A/S frem til den 1. januar 2005, som indtil 2004 igen var en del af de nu hedengangne Roulunds Fabrikker, der blev grundlagt i Odense i 1736 og siden tresserne var ejet af A.P. Møller-Mærsk. I forbindelse med TenCates opkøb rykkede virksomheden fra Odense til Vissenbjerg.

– Vi havde god erfaring med at have en stor koncern i ryggen fra tiden under A.P. Møller-Mærsk, så efter nogle år som Roshield valgte vi at lade os opkøbe af TenCate. De købte vores ekspertise og know-how, og vi har fået en erfaren, international koncern i ryggen, fortæller Peter Bertelsen.

– TenCate-koncernen har meget spredte aktiviteter og arbejder ikke kun inden for forsvarsindustrien, og det er en stor fordel, da konjunkturerne er forskellige fra branche til branche. Finanskrisen ramte f.eks. ikke os. At være en del af TenCate giver os en kritisk masse og en økonomisk buffer til evt. dårlige tider, som vi dog ikke har haft brug for endnu.

(Billedet foroven viser daværende statsminister i Norge, Jens Stoltenberg, der besøger norske styrker i Afghanistan. Statsministeren og soldaterne fra
Telemark Bataljon står på et pansret kampkøretøj af mærket CV90, som Tencate netop har vundet ordren på at pansre.)

En global, fynsk ingeniørvirksomhed
TenCate er glade for at ligge i Vissenbjerg på Fyn.

– Assens Kommune har været meget gode til at tage imod os, efter vi rykkede herind fra Odense af, og vi synes selv, vi ligger rigtig godt i landet. Vi er tæt på de videregående uddannelser inde i Odense, og vi kan rekruttere fra både Fyn og Jylland, og så ligger vi kun få timers kørsel væk fra Danmarks to store lufthavne og fra Hamborg, fortæller Peter Bertelsen.

“Vi havde god erfaring med at have en stor koncern i ryggen fra tiden under A.P. Møller-Mærsk, så efter nogle år som Roshield valgte vi at lade os opkøbe af TenCate. De købte vores ekspertise og know-how, og vi har fået en erfaren, international koncern i ryggen.”

TenCate udvikler selv deres produkter og står for hele fremstillingen fra design til produktion.

– Vi er en meget ingeniørtung virksomhed og er meget specialiserede. Vi henter derfor typisk nye ansatte inde fra de videregående uddannelser i Odense og oplærer dem – enten mens de stadig studerer, eller når de er helt nyuddannede. Både Peter og jeg selv er startet som “praktikanter” på den måde. Vi er en meget attraktiv virksomhed at arbejde for, så vi har ikke oplevet vanskeligheder med rekkruttering, siger Helle Specht.

Måske ny kæmpeordre til det danske forsvar
Ordren til det norske forsvar kan få betydning for TenCates mulighed for at vinde en endnu større ordre herhjemme i Danmark, når det danske forsvar snart skal vælge en producent til 200 nye pansrede mandskabsvogne til tre til fem milliarder kroner.

Der er fem mulige levereandører på tale, og TenCate har samarbejdet med dem alle.

– I forhold til EUs udbudsregler er Danmark “duks”, så vi konkurrerer på lige vilkår med alle andre, selvom det er den danske stat, der er indkøberen, men vi regner med, vi har gode chancer, siger Peter Bertelsen.

Hesehus: Vil vinde hele verden med brugerdreven innovation af teknologierne som løftestang

Interview med Lars Hedal, administrerende direktør i Hesehus For 22 år siden var det ikke mange, der så mulighederne indenfor digitalisering og tech – eller EDB, som det blev kaldt dengang. Men det gjorde det nystiftede e-handelshus Hesehus. Medstifter og administrerende direktør Lars Hedal fortæller, at virksomheden fra starten havde en målsætning om at skabe […]

BG Burcharth i 100 år: Fra smøreolie til CO₂-fangst og grøn innovation

BG Burcharth er en af pionererne inden for bæredygtige løsninger, og virksomheden arbejder målrettet på at forblive aktuelle i et hurtigt skiftende marked. Men under den moderne facade ligger der en historie, der strækker sig tilbage til 1924, hvor BG Burcharth blev grundlagt i en baggård i Odense som leverandør af olie og smøreudstyr til byens værksteder.

USA’s nye verdensorden: Trusler og muligheder for fynske virksomheder under Trump

Efter nyhedsbureauet APs udmelding om, at Donald Trump har vundet det amerikanske præsidentvalg, står verden over for en betydelig omvæltning, mener tidligere forsvarschef Peter Bartram. Den 21. november kommer Peter Bartram til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor han deler sin viden og erfaringer om, hvad den nye globale verdensorden har af betydning for de fynske virksomheder.

HJHansen Recycling Group: Bæredygtighed som katalysator for god forretning

Interview med administrerende direktør Mogens Bach Christensen Bæredygtighed er på ingen måde et nyt koncept for HJHansen Recycling Group. Faktisk ligger det i virksomhedens DNA, forklarer administrerende direktør Mogens Bach Christensen. Siden 1880’erne har virksomheden arbejdet med cirkulær økonomi og et ansvarligt forbrug af ressourcer ved at opkøbe, forarbejde og videresælge hestesko, klude og ben […]

Integris Composites: Konkurrence styrker innovationen

VISSENBJERG: Integris Composites (Integris) er et fynsk ingeniør- og designhus med dybe rødder i det fynske, idet virksomheden oprindeligt udspringer fra det A.P. Møller-ejede Roulund. Virksomheden har gennem årene opbygget en produktion baseret på dyb materialeindsigt, og i dag er Integris etableret som en international aktør inden for avancerede kompositmaterialer til forsvarsindustrien. Med højteknologiske løsninger, […]

Nyt MasterClass-forløb: Anerkendt forretningsudvikler klæder fynske SMV’ere på til en foranderlig verden

Fynske Bank og Fynsk Erhverv tilbyder nu i samarbejde en helt ny MasterClass for fynske SMV’er, der får mulighed for at styrke deres forretningsmodel gennem et forløb med den anerkendte forretningsudvikler Michael N. Wilkens. Han har erfaring med strategiarbejde i mere end 200 danske og internationale virksomheder og oplever stor succes med sit fokus på […]

Lucia Care: Boost produktiviteten og arbejdsglæden

Dyb træthed er i dag et problem mange oplever, hvilket er med til at reducere både arbejdsglæden, kreativiteten og performance i de danske virksomheder. For at komme problemet til livs, har speciallægerne Nanna Kirkebjerg og Christian Bøving fra Lucia Care invitereret partnervirksomheder til foredrag om danskernes søvnudfordringer.

Lyt til erhvervslivet

De kommunale budgetter for det kommende år er på plads, og det afslører, at 2025 er kommunalt valgår. Fyn er et naturligt arbejdskraftopland for enhver virksomhed, uanset postnummer. Eller burde i hvert fald være det. Desværre har vi en utilstrækkelige kollektiv trafik, der gør det vanskeligere at tiltrække dygtige medarbejdere udenfor Odense og de fynske købstæder. Det kalder på en plan og på handling.

Orifarm: Imponerende vækstrejse bygger på mod og ambitioner

Orifarms imponerende vækstrejse har fra starten været præget af at tænke ud over Danmarks grænser. I dag ser virksomheden et stort potentiale for Odense inden for Life Science, som kan være med til at styrke hele Fyn.