Nyheder • 26/11/2014

Nyt Fynsk Erhverv-medlem vil på finansloven

Den Svendborg-baserede familievirksomhed Ceramo Power Europe sælger et produkt, der gør, at biler udleder mindre CO2 og kører længere på literen. Indtil videre satser virksomheden på salg til transportvirksomheder, men de håber på at kunne få produktet testet af en anerkendt, europæisk myndighed og på sigt få den danske stat til at give afgiftsrabatter for privatbilister.

Ceramo Power er et japanskproduceret produkt, som sælges i Europa af den Svendborgbaserede familievirksomhed Ceramo Power Europe, der netop er blevet medlem af Fynsk Erhverv.

Produktet består af en blanding af glasfiber, speciel aluminium og keramik, som installeres på indsugningen til motoren. Her hjælper produktet med at opløse iltklynger, så kun den nødvendige ilt kommer ind i motoren, hvilket dermed reducerer brændstofforbruget og motorens CO2-udledning – og ifølge Ceramo fortæller mange kunder også om en bedre motorgang.

Ceramo Power kan bruges på både benzin- og dieselmotorer og på alle typer køretøjer. Effekten varierer fra motor til motor, og ved nogle biler begynder den først efter 1.000 – 3.000 km. For de fleste kan det dog mærkes med det samme, fortæller Cecilie Toft fra Ceramo Power Europe

– Det er et japansk produkt, som har et stort marked i Asien, hvor det også er blevet testet af bl.a. Mitsubishi logistics, et datterselskab til Mitsubishi Motors og japans største transportvirksomhed.
De opnåede brændstofbesparelser på mellem fem og 25 procent afhængig af køretøj og motor, siger Cecilie Toft og fortsætter:

– I Danmark har vi indtil videre fået Dansk Autohjælp i Svendborg til at teste det, hvor de oplevede mellem 14 og 15 procent besparelse på deres testbiler. To andre store danske transportvirksomheder er lige nu midt i en testperiode med Ceramo Power. Det er for tidligt at offentliggøre resultater fra disse test endnu, men jeg kan i hvert fald sige, at den ene af virksomhederne har haft positive effekter, selvom de i forvejen kører med helt nye Volvo-motorer med de mest avancerede partikelfiltre.

– Ceramo Power har ingen negative effekter på bilen, men kan tværtimod give en bedre motorgang og en mere holdbar motor, og nogen beretter også om bedre acceleration. Jeg har især kunne mærke det i femtegearet på min bil, som er en VW Passat 2.0 turbodiesel, siger Cecilie Toft.

Et Ceramo Power-filter holder i tre år og koster mellem 1.260 kr. og 1.560 kr. alt afhængig af motorstørrelse. Ved store køb gives der rabat.

Målet er politisk anerkendelse – og et europæisk marked
Ceramo Power søger om TÜV-godkendelse i første kvartal af næste år. TÜV er et anerkendt tysk institut, der udsteder certifikater på produkter, de kan godkende. Den Svendborg-baserede grossistvirksomhed er eneforhandler i hele Europa, så målet er hele det europæiske marked.

– Indtil videre fokuserer vi på business to business-salg – transportvirksomheder og andet. Men på sigt vil vi rigtig gerne ud i detailhandlen også, så privatbilister kan få glæde af produktet. Vi håber på, at vi med tiden kan blive anerkendt af staten som CO2-besparende tiltag, så man evt. kunne få en afgiftsrabat på sin bil eller miljøafgift eller noget tilsvarende, hvis man bruger vores produkt. Ligesom elbiler får det nu, siger Cecilie Toft.

Ceramo Power kan altså ikke købes i håndkøb i Europa endnu, men Cecilie Toft lover, at hvis man som privatperson kontakter virksomheden, så er det ikke noget problem at få et filter tilsendt.

I energibranchen siden 1975
Cerano Power Europe er en forholdsvis ny virksomhed med indtil videre tre ansatte, men det er en familievirksomhed med dybe rødder i energibranchen.

– Min far har været selvstændig erhvervsdrivende siden 1975. Han startede ud med at forhandle brændsel og biobrændsel, men er senere kommet over i branchen for vedvarende energi. Så vi har været i energibranchen i mange år, selvom vi først nu er begyndt at sælge det her produkt, siger Cecilie Toft.

Fynsk industrivirksomhed skaber løsninger til klimatilpasningsprojekter

I en verden, hvor klimaændringerne bliver mere tydelige for hvert år, og hvor regnvandsmængder, overløb og udledningsgrænser udfordrer den danske infrastruktur, spiller WaterCare i Assens en stadig større rolle. Virksomheden udvikler og producerer plasttanke og brønde til håndtering og rensning af regnvand og spildevand, og løsningerne bliver efterspurgt i takt med, at kommuner, forsyninger og […]

PwC: Fynske ejerledere sætter markant aftryk på landkortet

Fynske ejerledere spiller en afgørende rolle i dansk erhvervsliv – dét blev for alvor slået fast, da PwC ved en velbesøgt landskåring netop har kåret Dorte og Jan Milling fra Milling Hotels som Årets Ejerleder 2025 og Benny Graff Mortensen fra IFAD TS som modtager af Årets Temapris 2025. Det er første gang, at begge […]

Genbrug og gåpåmod: Direktøren, der samlede stumperne op

Freebee i Nyborg er specialiseret i at genbruge fluorbaserede inorganiske salte til metalindustrien – men det er ikke kemi, der fylder mest hos direktør Jørgen R. Kildegaard. Det er mennesker, løsninger og evnen til at få ting til at ske. Det begyndte i 2006, da Koppers i Nyborg lukkede sin trading-aktivitet. Jørgen R. Kildegaard, der […]

Stærke erhvervsfællesskaber styrker Fyens Væddeløbsbane

Fyens Væddeløbsbane ser markante gevinster i at dele viden og indgå i stærke netværk. Direktør Annette Lylover Jensen oplever, at de vigtigste perspektiver ofte opstår på tværs af brancher.

Efter 12 år siger direktør farvel til C.C. Jensen – og til en helt særlig kultur

Den 5. december 2025 går Stig Due på pension efter 12 år som direktør i den sydfynske industrivirksomhed C.C. Jensen. Han efterlader sig et stærkt regnskab til afløseren Jens Kjell Larsen – men endnu vigtigere, mener han selv, en kultur, der ikke kan måles i nøgletal. Da Stig Due trådte ind ad døren hos C.C. […]

Bureaukrati kan bremse virksomhederne – men optimismen spirer

Der var både valgflæsk, debat og klare erhvervspolitiske budskaber, da Fynsk Erhverv og Middelfart Erhverv samlede lokale virksomhedsledere og borgmesterkandidater til dialog om fremtidens rammer for erhvervslivet.

Kommunalvalget sætter rammerne for virksomhedernes hverdag

Når fynboerne går til stemmeurnerne i november, bliver det også et valg om erhvervslivets rammevilkår, vurderer Roger Buch, forskningslektor og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der fremhæver skoler, dagtilbud og infrastruktur som afgørende for virksomhedernes adgang til arbejdskraft.

Kansas skaber forspring med bæredygtighed og digital styrke

Fristads Kansas står i en branche, hvor prisen ofte er et parameter, og konkurrencen er intensiv. Alligevel fastholder virksomheden sin position gennem en kombination af digitalisering, stærke bæredygtighedstiltag og ordentlighed.

HCA Marathon satte deltagerrekord med støtte fra hele Fyn

Søndag den 28. september 2025 satte HCA Marathon rekord med 8.940 løbere fra ind- og udland. Blikket er allerede rettet mod næste år, hvor målet er at gøre 2026 til en endnu større byfest, hvor hele Odense er involveret.