Nyheder • 03/05/2016

Ny bog: Den fynske robotklynge startede på Lindø

Den erfarne erhvervsjournalist Carsten Steno har skrevet bogen ‘En klynge, der virker’, der fortæller historien om, hvordan automationsklyngen på Fyn startede, og hvordan den blev en succes. Bogen har særligt fokus på klyngens største succes, Universal Robots, for som Carsten Steno siger til Fynsk Erhverv: “Succesfulde erhvervsklynger har brug for succesfulde flagskibe. De tiltrækker den nødvendige opmærksomhed og de nødvendige investeringer.”

Den fynske robotindustri består af omkring 80 virksomheder med mere end 2300 medarbejdere, hvoraf Universal Robots, der i 2015 blev solgt til amerikanske Teradyne for to mia. kr., nok er den mest kendte.

Den erfarne erhvervsjournalist Carsten Steno har netop udgivet bogen, ‘En klynge, der virker’, som fortæller historien om robotindustriens rødder og vækst på Fyn.

Fynsk Erhverv har talt med Carsten Steno om bogen og om de forudsætninger, der gjorde robotklyngens opblomstring mulig på Fyn.

Startede med Lindø 
Robotindustriens fynske historie startede i 1986.

– I midten af firserne besøgte ansatte fra det daværende Lindøværft A.P. Møllers Hitachi-værft i Japan. Her blev de introduceret for en mindre, flytbar svejserobot, som imponerede dem. Men den fungerede ikke som håbet hjemme i Munkebo, så i 1985 gik værftet sammen med andre industrivirksomheder og formulerede et ønske om, at Odense Universitet uddannede unge mennesker, som kunne støtte den automatiseringsindsats, industrien så var nødvendig, fortæller Carsten Steno og fortsætter:

– A.P. Møller Mærsk var forudseende på den måde. De havde et langt og bredt perspektiv. Virksomheden ville have, at det skulle kunne lade sig gøre at bevare industri – herunder skibsværfter – i Danmark, også på sigt. Derfor så de potentiale i automation. 

“A.P. Møller Mærsk var forudseende på den måde. De havde et langt og bredt perspektiv. Virksomheden ville have, at det skulle kunne lade sig gøre at bevare industri – herunder skibsværfter – i Danmark, også på sigt. Derfor så de potentiale i automation.”

Som der står på det nuværende Mærsk Mc-Kinney Møller Instituts hjemmeside:

“Lindø Centeret for Anvendt Matematik (LCAM), der senere blev til Datateknologisk Institut (DIT) og Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi, blev etableret på baggrund af et ønske lanceret i 1985 af tolv fynske industrivirksomheder, om oprettelsen af en civilingeniøruddannelse i datateknologi. Idéen blev taget op af Syddansk Universitet (SDU) og det tidligere Odense Teknikum (IOT), nu Det Tekniske Fakultet ved SDU, der kunne byde de første studerende velkommen i 1986.”

Løftestang for samarbejde med universiteter
Robotklyngens opblomstring skete løbende gennem ambitiøse ildsjæle hos både det private erhvervsliv og det senere Syddansk Universitet. 

– Dengang var det meget kontroversielt, at et universitet på den måde skulle samarbejde med det private erhvervsliv, og man kan med en vis ret sige, at samarbejdets store succes har været en løftestang for den senere anerkendelse af værdien af et godt offentligt-privat samarbejde på de højere læreranstalter, fortæller Carsten Steno og fortsætter:

– Robotindustrien har behov for tung forskning og veluddannede medarbejdere, og i Danmark er højere uddannelse for mestendels offentligt, så der var ganske enkelt behov for et godt offentligt-privat samarbejde for at skabe en succes. For andre klynger er det måske mindre væsentligt. 

Selvom robotklyngen på Fyn er et resultat af et godt offentligt-privat samarbejde, understreger Carsten Steno, at man ikke kan beslutte politisk, at der skal være en bestemt erhvervsklynge et bestemt sted – man kan som offentlig aktør kun hjælpe en allerede spirrende udvikling på vej. 

– Klynger er nødt til at vokse op fra neden, som han formulerer det. 

Klyngens fordele – og nødvendigheden af fyrtårne
En klynge er fordel for en branche af forskellige årsager.

– En klynge er en forsamling af virksomheder og tilknyttede institutioner i et område, som giver tilstrækkelig kritiske masse. Klyngen giver muligheder for samarbejde og vidensdeling mellem aktørerne, den hjælper med at tiltrække investorer, og den hjælper med at tiltrække den kvalificerede arbejdskraft. ‘Tryghed for talent’, kalder man det. Det vil sige, at hvis Fyn skal tiltrække en robotspecialist fra andre steder i Danmark eller fra udlandet, så er det en stor fordel, hvis specialisten ved, at der er andre virksomheder at få arbejde i i området, hvis noget skulle gå galt, forklarer Carsten Steno.

– Men en klynge har brug for fyrtårne – som f. eks. Universal Robots. De viser både investorer og ambitiøse medarbejdere, at det er muligt at få succes netop her.

Carsten Steno

Carsten Steno, født 1951, er en af Danmarks mest erfarne og vidende erhvervsjournalister. Især har han beskæftiget sig med industri, detailhandel, mindre og mellemstore virksomheder og ledelse – herunder ejer ledelse. Men han er bredt funderet indenfor erhvervsjournalistik.

I ’70erne var han erhvervsjournalist på Ritzaus Bureau. I ’80erne var han New York-korrespondent og siden redaktionschef på Dagbladet Børsen. I ’90erne virkede han som erhvervsredaktør på Berlingske Tidende.

Fra 2001 til 2008 var Carsten Steno chefredaktør på ErhvervsBladet. Fra 2009 til 2015 var han seniorskribent på Berlingske Business og Berlingske Business magasin.

I 2015 skiftede han spor og blev freelancejournalist, bogskribent og erhvervskommunikatør.

Stadil: Fremtidens lederskab kræver sult, mod og kant

Christian Stadil har altid gået sine egne veje. Han kombinerer buddhisme med benhård forretning og investeringer i startups med meditation og meningsfulde arbejdsfællesskaber. Til september gæster han Learn X, hvor han deler sine erfaringer med at lede i en tid præget af AI, innovation og strategisk usikkerhed.

Klimapraktikanter gav Danren Bogdol fremdrift og struktur

Danren Bogdol er en professionel servicevirksomhed med base i Odense, der gennem mere end 40 år har leveret rengøringsydelser til offentlige og private kunder i hele landet. Virksomheden bygger på faglighed, effektivitet og ordentlighed.

HR-netværk gav LAIT værktøjer til aktuel udfordring

Da Gert Rasmussen fra det digitale bureau LAIT i begyndelsen af året præsenterede en konkret HR-udfordring i Fynsk Erhvervs HR-netværk, gjorde han det med et klart formål: At få andres ærlige blik på situationen

Fokusér på personalet: Tidlig indsats kan skabe bedre trivsel

Flere virksomheder rykker fokus fra brandslukning til forebyggelse, når det gælder medarbejdernes trivsel. Det handler om at være tæt på, tilgængelig – og klar, før problemerne vokser sig store. Det fortæller blandt andre Betina Dich Skipper, der driver virksomheden Human Navigator.

Masterclass i strategi og innovation begejstrede deltagerne

At skabe vækst og innovation kræver tid og refleksion – en udfordring for mange virksomheder, hvor daglig drift ofte tager al opmærksomhed. Masterclass-forløbet i strategi og innovation fra Fynske Bank og Fynsk Erhverv har imidlertid givet en række fynske virksomheder en unik mulighed for at arbejde målrettet med forretningsudvikling og netværk. “Alene det at sætte […]

Titech-direktør: At sige målene højt var første skridt mod succes

Fra eltavler i kælderen til landsdækkende koncern. Ulrik Juul har altid tænkt stort – og sagt det højt. Nu er Titech Electric solgt, men han fortsætter rejsen mod endnu større ambitioner som direktør i sit livsværk

Forsker: Bestyrelsesuddannelse kan være nøglen til, at SMV’ere omstiller sig til fremtiden

Bestyrelser i små og mellemstore virksomheder (SMV’er) står midt i en tid med hastige forandringer. Teknologiske fremskridt, bæredygtighed og geopolitiske ændringer kræver hurtig tilpasning

Krautwald: Nye vaner skal slå rod, før strategi bliver til virkelighed

Ifølge arbejdsmarkedsresearcher Alexandra Krautwald giver målstyring kun mening, når virksomheden ser helheden og har tålmodighed til at fastholde forandringer, indtil de har bidt sig fast.

Lokale virksomheder forholder sig til Odenses fremtid

En række lokale virksomheder greb muligheden, da Fynsk Erhverv for nylig inviterede til dialogmøde om Odense fremtidige udvikling. Anledningen var det forslag til Kommuneplan 2024-2036, som Byrådet havde sendt i høring. Også rådmand Søren Windel, adm. Direktør Erik Jespersen og byudviklingschef Karin Niemann-Christensen var mødt op for at præsentere planforslaget og lytte til virksomhedernes ønsker […]