Nyheder • 27/06/2014

Månedens virksomhed: PA Savværk

“Jeg ser op til den opmærksomhed, som ledelsen giver os, og som tillader, at PA Savværk hele tiden kan følge med. Det er et ældre fynsk firma, der hele tiden har fulgt med i vor udvikling med opmærksomhed og energi.”

Sådan lød ordene, da direktør Knud Erik Hansen fra Carl Hansen & Søn skulle give stafetten som Månedens Virksomhed i Fynsk Erhverv videre, og de varmede i sagens natur i den anden ende hos Kim Axelsen, der er direktør for den mere end 125 år gamle virksomhed i Korinth uden for Faaborg.

“Det er et godt skulderklap at få, når ens største og ældste kunde anbefaler en videre, så det er vi selvfølgelig glade for. Det beviser, at vi gør noget rigtigt,” siger Kim Axelsen.

Bortset fra skulderklappet fra Carl Hansen & Søn kan ledelsen på PA Savværk også bevise med regnskabstallene, at virksomheden er på en fortsat god kurs, og trods krisen ser økonomien bedre ud år efter år.

PA Savværk producerer og leverer emner til den bedre ende af den danske møbelindustri, samt eksklusive massive plankegulve, og netop det sidste punkt har været et springende punkt i forhold til at holde trit med udviklingen.

“Vi har ændret vores grundtanke, så hvor vi førhen primært producerede til forhandlere og til møbelindustrien, der solgte videre, så går vi nu mere direkte til kunderne, og her har introduceringen af gulve i programmet givet os et nyt fundament at stå på. Det har været vores redning,” siger Kim Axelsen om ændringerne, der i 2012 opkøbte den nordjyske virksomhed Wiking Gulve for at være i stand til at tilbyde “den fulde palet” af brede eksklusive gulve – både massive og lamelopbyggede, og i år har virksomheden solgt mere end 200.000 m2 gulve.

Satser på øget produktion på Fyn

Opkøbet af Wiking Gulve betød ikke, at PA Savværk var på vej væk fra Fyn. Tvært i mod er en del af gulvproduktionen flyttet fra Jebjerg til Korinth, og sådan vil det blive ved med at gå, hvis det står til direktøren.

“Vi udvider så meget, vi kan på Fyn. Det er også en del af min grundtanke, at hvis vi henter træ i Danmark, behandler det i Danmark og sælger det i Danmark, så er det ikke kun mit problem, hvis det ikke længere kan hænge sammen økonomisk,” konstaterer Kim Axelsen, som også glæder sig over, at han i stort omfang kan få al den arbejdskraft, han har brug for i lokalområdet.

“Meget af det personale, vi har brug for er ufaglært og kommer ofte fra lokalområdet. Vi er en meget rummelig virksomhed, som har plads til alle – også dem der ikke nødvendigvis har været de bedste i skolen. Vi kan godt få nogle udfordringer, hvis vi skal til at lave nogle mere forfinede ting, der kræver faglærte snedkere, men de er en mangelvare generelt, og ikke kun på Fyn,” fortæller Kim Axelsen.

Godt lokalt samarbejde med myndighederne

Ud over, at Kim Axelsen glæder sig over, at arbejdskraften er tilstrækkelig i Faaborg-Midtfyn Kommune, noterer han sig, at PA Savværk generelt har et godt samarbejde med kommunen, selvom der er en lille udfordring med beliggenheden.

“Virksomheden har ligget her i mere end hundrede år, og dengang var der ikke en landsby omkring, som der er nu. Det betyder, at der er nogle ret ekstreme støjkrav, og vi plejer at sige, at vi skal slukke for fuglene først, når vi måler, hvor meget vi støjer. Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke kan arbejde i holdskifter, hvis vi var interesserede i det, men de gør det godt i den tekniske forvaltning, og de har erkendt, at der er behov for industrien i kommunen,” siger Kim Axelsen, som pusler med et øget fremtidigt samarbejde i den retning:

“Vi har jo en del affaldstræ her som møbelproducerende virksomhed, og der har vi en tanke og idé om, at vi gerne vil være med til at lave biobrændsel, der kan bruges til opvarmning i kommunen, og det er et af de politiske projekter, vi arbejder med.”

Øget kendskab i flere brancher

Mens virksomheden er godt kendt i møbelindustrien, er der få andre, der er stødt på navnet PA Savværk, og det ser Kim Axelsen frem til at få gjort noget ved gennem sit medlemskab i Fynsk Erhverv.

“Netværksdelen i Fynsk Erhverv kan hjælpe os med at udbrede kendskabet til virksomheden, for ud over de lønomkostninger, der følger med at være en dansk industrivirksomhed med meget tungt manuelt arbejde, er det vores største udfordring at blive mere kendte. Vi vil gerne arbejde tættere sammen med arkitekterne og de rådgivende entreprenørvirksomheder, så vores gulve måske kan blive tænkt ind som et alternativ til de kinesiske gulve i fremtiden. Lige nu er gulvene jo bogstaveligt talt det sidste, der bliver lagt, og det betyder ofte, at budgetterne er brugt, og så er der ikke længere økonomi til kvalitetsgulve,” forklarer direktøren, der allerede har glædet sig over, at den politiske kamp for nedsat PSO har givet ham flere muligheder, hvis forliget vedtages

“Vi betalte over 600.000 sidste år, og vi står til en besparelse på mere end 200.000 kroner. Det giver os nogle penge i budgettet til at sætte en ny savlinje op, og det er da den slags vi kigger på, når vi får muligheder for at bruge penge, der ellers var sat af til noget andet. Vi skal investere, hvis vi også skal være her om 10 år,” konstaterer Kim Axelsen.

 

 

Fynsk startup udvikler nyt system til elbilbrande på færger

To nyuddannede fra SIMAC står bag startupvirksomheden EVstinguish, der vil løse et voksende problem i den maritime sektor: elbilbrande på færger.

Legatordning skaber værdi for både studerende og virksomhed

International erfaring og lokal forankring mødes, når en studerende via et legat hos Fynsk Erhverv kobler sit studieophold i Portugal med et konkret projekt for Scandic i Odense

Lykke Friis: Den gamle verden vender aldrig tilbage

En ny geopolitisk virkelighed tvinger Europa – og danske virksomheder – til at gentænke afhængighed og samarbejde

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Den fynske familievirksomhed har flyttet værdien fra maskiner til drift og ansvar.

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.