Nyheder • 17/03/2016

Månedens virksomhed: Link Solutions

Link Solutions fra Odense er månedens virksomhed i Fynsk Erhverv. De er valgt, fordi de er en produktionsvirksomhed, der tog en stor chance og startede op midt i finanskrisen, fordi de er i kraftig vækst og planlægger ekspansion i både Asien og Nordamerika, og fordi de er en virksomhed, som aktivt er socialt ansvarlige og går op i medarbejdertrivsel. 

Link Solutions er en fremstillingsvirksomhed, der laver produkter vedr. specialiserede wirer og kabler til industrien – lednings- og kabelmærker i forskellige formater og layout. Seneste Månedens Virksomhed, YOYO Global Freight, har været med til at nominere dem.

– De har startet produktion i Danmark midt i finanskrisen, og de er meget målrettede i deres måde at gøre forretninger på. Og så er det en socialt ansvarlig link solutions2virksomhed, der tager godt hånd om deres ansatte, udtaler Launy Søgaard Kristensen, direktør og partner i YOYO Global Freight.

Link Solutions blev oprettet i 2009 og har rødder i Odense-virksomheden Texit, der startede i 1992 og blev opkøbt af en amerikansk koncern i 2006 – og i 2008 flyttede produktionen til USA.

– I den forbindelse fyrede de 30 mand i Odense inden for ‘operations’. Jeg blev i første omgang i firmaet, og jeg havde ikke nogen forventning om, at jeg skulle ud og være selvstændig – jeg havde aldrig set mig selv som entreprenør og iværksætter, men vi var tre, som ret hurtigt derefter valgte at forsøge springet. Vi havde grundlag for at tage noget forretning i Tyskland, hvilket fungerede som økonomisk sikkerhedsnet, og så satte vi os ellers ned og fik defineret et setup, fortæller Jesper Pedersen, direktør i Link Solutions.

Finansiering midt i finanskrisen
– I slutningen af 2008 gik vi så til bankerne for at høre, om vi kunne få finansieret vores idé – og det var jo mildest talt ikke det bedste tidspunkt at bede om finansiering på, men faktisk viste det sig, at alle de banker, vi talte med, gerne ville låne os penge. Vi var begunstiget af, at der var flere europæiske kunder, som foretrak en forsyningslinje tættere på dem fremfor fra USA, som næsten er så langt væk, man kan komme. Men vi måtte ud og leje lokaler og etablere maskiner, før vi kunne komme i drift i 2009, fortæller Jesper Pedersen og fortsætter:

– Vores produkter er så nicheprægede, at det danske marked er minimalt. Vi leverer til underleverandører til vindmølleindustrien og tavlebyggere, hvor rigtig link solutions3mange er flyttet til Østeuropa. Vi nåede hurtigt til den erkendelse, at vi ikke havde ressourcerne til at gå direkte på kundemarkedet med alle de omkostninger til salg og markedsføring, det medfører, men vi kunne fungere som underleverandør til en række distributører og større virksomheder, som har behov for at tilføje nogle flere produkter til deres egen portefølje. Vi kobler os simpelthen på nogle store spillere som et ekstra ben.

Tålmodighed og gode råd fra banken 
– Det var meget hårdt at skabe et forretningsgrundlag i det første stykke tid, men vi var så heldige, at vi havde en bank, der ikke alene troede på os og gav os et økonomisk grundlag, men også kunne rådgive om vores strategi og forretning – og der fik vi at vide: “giv det lidt tid – det skal nok gå”.

– Det gjorde vi så, og efter to-tre år begyndte der at komme flow, efter vores produkt blev etableret på forskellige markeder, og efter at nogle af vores leverandører valgte at ansætte sælgere til specifikt at sælge vores produkt. Og i 2015 blev vi Gazelle i Børsen, siger Jesper Pedersen.

Produktivitet og det rigtige team
Det er dyrt at producere i Danmark, men det kan sagtens være en en rigtig god forretning.

– Vi laver skræddersyede løsninger til leverandører, og vi holder os til det, vi er gode til. Vi har fra starten prioriteret vores ressourcer på at være produktive og på at lave specialiserede produkter. Vi er skarpe, hurtige og fleksible, og det er det, der gør os konkurrencedygtige på et internationalt marked. Vores overordnede strategi er, at vi gerne vil producere lokalt. Vi har produktion i Europa – i Odense – og vi vil gerne have et produktionsanlæg i USA, der er et kæmpe potentiale herovre. Vi har allerede et mindre produktionsanlæg i Canada i Toronto-området. Vi har i dag også mange kunder i Sydkorea, så vi planlægger desuden et produktionsanlæg i Asien.

“Vores overordnede strategi er, at vi gerne vil producere lokalt.”

– Vi har den fornødne ekspertise i Odense, så vi kunne ikke bare rykke produktionen ud, selv hvis vi havde lyst til det. Det er meget specialiseret arbejde, der handler om både finmotorik og om at have flair for de maskiner, vi arbejder med. De er nødt til at lære det fra bunden, når de bliver ansat, og det tager ca. et halvt år, før en ansat er selvkørende. Derfor kigger vi også mest af alt på folks potentiale, når vi hyrer nogen, og på deres personlige kvalifikationer. Og der er vi yderst tilfredse med den fynske arbejdskraft, fortæller Jesper Pedersen.

Gode arbejdsforhold og gode medarbejdere
Link Solutions er helt afhængige af en stabil og dygtig medarbejderstab, men de har flere gange ansat folk, som har haft forskellige personlige problemer.

– Vi har ofte taget en chance ved at hyre nogen, som har haft problemer af forskellig slags, og vi har indtil videre stort set kun haft gode erfaringer med det. Det har faktisk været meget givende begge veje, siger Jesper Pedersen og slutter:

– Vi vægter vores medarbejdere rigtig højt, for vi er fuldstændig afhængige af dem. Hvis vi mister en operatør, så er vi på den. Så vi går rigtig meget op i at have gode arbejdsforhold og attraktive lønninger og på, at der altid er en god stemning på arbejdspladsen. Måden, vi opnår det på, er i høj grad frihed under ansvar. Vi holder øje med, om arbejdsopgaverne bliver gjort tilfredsstillende, men ikke så meget på hvordan, og vi er meget fleksible med tidspunkter og opmærksomme på, at vores medarbejdere også skal have en hverdag til at hænge sammen. Vi er i høj grad et team med en god tone imellem alle.

 

 

 

 

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.