Nyheder • 10/01/2025

Lokal vidensdeling driver udviklingen af HR-rollen

HR har en unik mulighed for at tage en endnu mere aktiv rolle i udviklingen af fremtidens bæredygtige organisationer. Og det er præcis, hvad virksomhederne i Fynsk Erhvervs HR-netværk gør.

Fynsk Erhvervs HR-netværk er vi ikke bare med på sidelinjen – vi er med til at sætte kursen.

HR er ikke blot en støttefunktion eller et ‘cost center.’ HR er en strategisk bæredygtig partner, der spiller en afgørende rolle i organisationens transformation,” siger Renata Edsbjerg, facilitator for HR-netværket i Fynsk Erhverv.

HR som en katalysator for bæredygtig udvikling

“Hvis vi ikke har de rette mennesker og skaber de rette rammer for deres trivsel og udvikling, kan vi ikke udvikle organisationen. Medarbejdere, kunder og investorer stiller helt nye krav til, hvordan vi arbejder og skaber værdi.

Det, der virkede sidste år, fungerer ikke nødvendigvis i dag. Arbejdskulturen ændrer sig, flere generationer skal samarbejde, og vi står over for store samfundsmæssige og globale forandringer. HR skal være klar til at lære, tilpasse sig og tænke langsigtet.”

Derfor handler HR-netværket både om at dele viden og finde løsninger, der fungerer her og nu, samt om at skabe levedygtige praksisser, der strækker sig langt ind i fremtiden.”Vores HR-netværk er en platform, hvor vi lærer sammen og hjælper hinanden med at gøre fynske arbejdspladser attraktive og bæredygtige,” afslutter Renata Edsbjerg.

HR: Fra best practice til bæredygtig next practice

“I HR-netværket har vi fokus på best practice – men endnu mere på next practice. Vi undersøger, hvilke tendenser der præger feltet, hvad der rører sig inden for ESG-dagsordenen, og hvordan vi kan inspirere hinanden til at skabe nye veje frem,” siger Renata Edsbjerg, facilitator for HR-netværket i Fynsk Erhverv.

Renata påpeger, at medarbejdernes ønsker og behov har gennemgået en grundlæggende forandring. Flere efterspørger i dag ikke bare fleksibilitet og en bedre balance mellem arbejde og privatliv – de forventer det som en forudsætning. Samtidig stiller især de yngre generationer krav om, at organisationer tager ansvar, ikke kun for deres trivsel, men også for den verden, de er en del af. Her skal virksomhederne kunne forene menneskelig trivsel med en bæredygtig tilgang til naturen og samfundet.

Flere mennesker søger et anderledes arbejdsliv og er villige til at skifte arbejdsplads for at få det.

I 2022 så vi over en million danskere skifte job, og samtidig vælger mange at tage pauser for at prioritere familien, rejse eller forfølge personlige projekter som at skrive en bog,” forklarer Renata.

Vi ser ind i en fremtid, hvor teknologi, bæredygtighed, fællesskaber, det gode (arbejds)liv som omdrejningspunkt og menneskeledelse bliver centrale parametre, som organisationer vil blive vurderet på. Det handler ikke længere kun om, hvad der sker inden for organisationens fire vægge, men også om at adressere bredere samfundsudfordringer.

“Bæredygtighed og social ansvarlighed er ikke længere valgfrie dagsordener – de er nødvendigheder,” understreger Renata. HR’s opgave er at skabe rammer, der ikke kun matcher nutidens krav, men som også gør organisationer i stand til at trives og skabe værdi i en kompleks og foranderlig verden.

Fremtiden handler om at dele viden og skabe værdi sammen

“Vi udvikler ikke kun vores egne organisationer, men skaber også fremtiden sammen. Det lokale perspektiv giver os mulighed for at stå stærkere og inspirere hinanden til at tænke længere frem,” siger Renata.

HR-netværket i Fynsk Erhverv fungerer ikke kun som et forum for sparring, men også som en ressource for medlemsvirksomheder. Et nyt tiltag i 2025 vil åbne netværket op for virksomheder uden en HR-funktion, hvor medlemmerne tilbyder konkret hjælp.

“Vi dedikerer et møde eller to om året til at hjælpe andre virksomheder. De kommer med deres udfordringer, og vi hjælper dem med at finde løsninger. Det er en måde at skabe værdi uden for netværket og få nye perspektiver på egne udfordringer,” fortæller Renata.

Hun fremhæver, hvor værdifuldt det er, når virksomheder tør dele deres udfordringer.

“Det kræver mod at bede om hjælp, men tillid og fortrolighed er fundamentet i vores netværk. Det gør, at vi kan løfte hinanden i en tid med store forandringer,” afslutter hun.

Om Renata Edsbjerg:

Som stifter af konsulentvirksomheden Human Revolution trækker Renata på sin solide erfaring fra lederroller i erhvervslivet samt sin indsigt i menneskelig adfærd og organisatoriske forandringsprocesser. Hun har haft centrale lederroller som HR-direktør og indkøbschef, hvor hun har spillet en aktiv rolle i både direktion og ledergrupper. I dag hjælper Renata ledere og HR-ledere med regenerativ organisations- og ledelsesudvikling.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"

International gymnasieuddannelse i Odense styrker Fyns muligheder for at tiltrække global arbejdskraft

Når Nyborg Gymnasium i 2027 åbner en ny IB-afdeling i Odense, er det ikke kun en gevinst for kommende elever og familier. Det er også et vigtigt skridt for det fynske erhvervsliv, som i stigende grad konkurrerer internationalt om kvalificeret arbejdskraft. Den nye afdeling placeres tæt ved Odense Banegård, hvilket gør tilbuddet let tilgængeligt for […]

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.

Lyt til erhvervslivet

I 13 spændende episoder deler fynske ledere, virksomhedsejere, iværksættere og eksperter deres perspektiver på emner som ledelse, netværk, bestyrelsesarbejde, bæredygtighed, karriereudvikling og forretningsvækst.

Lifa Digital-direktør fik et nyt blik på moderne bestyrelsesarbejde

En akademisk tilgang til bestyrelseslokalet har givet Morten Lennert et stærkere teoretisk fundament og har samtidig givet ham mere mod på samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv

Mark Blæsbjerg styrker bestyrelsesarbejdet med faglig tyngde

På bestyrelsesuddannelsen ved Aarhus Universitet fik Chili Securitys CEO nye værktøjer, nye perspektiver og et skarpere blik på virksomhedens næste skridt.

Hotel Christiansminde: Tv-serie skal løfte Sydfyn hele året

Svendborg Kommunes tv-satsning kan styrke både turismen, erhvervslivet og det lokale samarbejde, mener direktør Tom Pedersen

Egeskov-direktør: Vi skal give gæsterne nye grunde til at komme

Henrik Neelmeyer ser et Fyn med fuld gang i idebanken. Nære naturoplevelser, glamping og store events skal være med til at udvikle oplevelsesøkonomien på øen.

Storebælt Sinatur Hotel & Konference udvikler værtskabet indefra

Medarbejdernes arbejdsglæde er fundamentet for succesen, når Danmarks Bedste Venue 2026 udvikler gæsteoplevelsen.

Sommerrevy tiltrækker rekordmange gæster og flere virksomheder

Med 21.000 gæster og voksende virksomhedssalg går Odense Sommerrevy ind i 2027 med medvind og nye ambitioner.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.