Debat • 03/12/2014

Lettere for virksomheder at låne penge?

Danske banker ligger nu inde med omkring 400 mia. kr., der potentielt kunne bruges på udlån, viser nye tal fra Finanstilsynet, og danske virksomheder har derudover sparet 470 mia. kr. sammen siden 2008. Investeringslysten mangler simpelthen. Men samtidig viser en ny undersøgelse fra DI, at danske virksomheder i løbet af de seneste tre år har fået nemmere ved at finde finansiering. Vi har spurgt Danske Bank og DI om deres holdning til situationen.

Børsen (link til Berlingske, da Børsen kræver log in, red.) skrev i denne uge om de enorme summer, som både banker og private virksomheder har akkumuleret siden finanskrisen, der potentielt kunne bruges til investeringer.

400 mia. hos bankerne og 470 mia. hos det private erhvervsliv.

Tallene bekymrer Finanstilsynet, der mener, at bankerne har skruet for meget op for risikostyringen. Som konsekvens af finanskrisen og af kravene fra både staten og EU og den offentlige opinion, har finanssektoren øget kravene til potentielle låntagere betragteligt, og spørgsmålet er, om sektoren er blevet direkte overforsigtig.

Samtidig viser nye tal fra DI, at danske virksomheder over de seneste tre år selv mener, at det er blevet nemmere at finde finansiering, og at næsten halvdelen af de 456 adspurgte firmaer vurderede finansieringssituationen som værende ‘god’ eller ‘meget god’.

Morten Granzau Nielsen, erhvervsøkonomisk chef hos DI, fortæller til Fynsk Erhverv, at det er vigtigt at være opmærksom på, at undersøgelsen kun går tre år tilbage, og at der i øvrigt viser sig et andet billede hos de små og mellemstore virksomheder, som stadig har svært ved at finde finansiering. Dette er særligt interessant for Fyn, som har rigtig mange små og mellemstore virksomheder.

Morten Granzau Nielsen fortæller, at DI fuldt ud anerkender det pres, den danske finanssektor er under for at agere forsigtigt. 

– Især betyder implementeringen af Basel III (international aftale om krav til den finansielle sektors robusthed, der er fuldt indfaset i 2015, red.), og de skarpere krav til bankers kapitalbeholdning og kvaliteten af denne kapital, især til SIFI-institutioner (finansielle institutioner, der vurderes at være af systemisk vigtighed. Dem er der seks af i Danmark, red.), at bankerne har fået meget stort fokus på virksomheders likviditet, og især for små og mellemstore virksomheder kan det være et problem. De store virksomheder melder ikke i samme grad om problemer med at finde finansiering, men de har tit heller ikke brug for den. De kan bruge egne reserver eller indløse værdipapirer, siger Morten Granzau Nielsen, og fortsætter:

– Regeringen forsøgte sidste år med et forsøg på at pulje erhvervsobligationer for at sikre flere finansieringsmuligheder for små og mellemstore virksomheder, så vi kunne få et større marked for erhvervsobligationer, som man har det i mange andre lande, men det har slet ikke haft den ønskede effekt. Vi var også kritiske overfor forslagets tekniske detaljer fra starten, og vi mener, staten bør genoverveje mulighederne for alternative investeringsmuligheder.

Bankerne kan ikke skabe opsvinget
Niels Bang-Hansen, chef for danske erhvervskunder i Danske Bank, fortæller til Fynsk Erhverv, at man i Danske Bank meget gerne vil hjælpe det danske erhvervsliv gennem udlån, men at man ikke vil gøre det ved at gå på kompromis med kredithåndværket.

– Vi vil meget gerne låne flere penge ud til danske virksomheder. Vi har faktisk øget udlånet gennem 2014. Vi er også parate til at acceptere højere gearing (forholdet mellem egenkapital og fremmedkapital, red.) ,hvis projektet ser fornuftigt ud. Men vi vil ikke gå på kompromis med vores kredithåndværk og risikere tab for kunden og banken. Det gavner ingen. Vi tror, at banker skal understøtte alle små tegn på vækst og optimisme gennem udlån, siger Niels Bang-Hansen, der tilføjer, at banksektoren ikke kan skabe et opsving alene:

– Bankerne kan ikke skabe opsvinget. Det kommer af, at virksomhederne får mod på at investere og låne flere penge. Og at forbrugerne tør bruge flere penge. Den positive psykologi kan tage fart, hvis f.eks. ruslandskrisen klinger af og lavere oliepris og svækket Euro styrker europæisk konkurrenceevne. Sker det, kan jeg garantere, at Danske Bank er klar til at understøtte væksten endnu mere end tilfældet er idag.

Niels Bang-Hansen ser positivt på mulighederne for alternativ finansiering, men han mener stadig, et opsving er afhængigt af større tiltro hos virksomheder og forbrugere.

– Her og nu ser vi mange gode supplerende tiltag: Initiativer fra pensionskasser til at styrke egenkapital og risikovillig kapital. Crowdfunding. Vækstfondens ordninger. Det er rigtig godt. Men en regulær vending i investeringerne kræver nu engang en stærkere tro hos virksomheder og forbrugere på, at nu er det tid til at investere, nu er lavvæksten fortid. Først da tør etablerede virksomheder for alvor tænke i ekspansion og i at finde hengemte forretningsplaner frem fra gemmerne, som bankerne kan medvirke til at realisere.

Hvad synes du? Hvordan kan man sikre, at små- og mellemstore virksomheder kan finde finansiering? Skriv din mening herunder eller på vores Facebook– eller LinkdIn-sider, eller send den til bah@fynskerhverv.dk

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Den fynske familievirksomhed har flyttet værdien fra maskiner til drift og ansvar.

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.