Nyheder • 05/02/2014

Iværksætteren bag ‘Idé-udbud’ vinder Dialogprisen 2014

Igennem flere år har Fynsk Erhverv haft et godt samarbejde omkring privat/offentligt samhandel med Casper Helbo-Nielsen. Nu har han vundet IKA’s Dialogpris 2014.
IKA er foreningen af offentlige indkøbere og leverandører til det offentlige med en vision om at være vidennetværket indenfor offentlige indkøb. Og på IKA’s konference i sidste uge gik formand for IKAs dialoggruppe Ib Thyge Christensen, på scenen og afslørede årets vinder; Processio for værktøjet Idé-udbud.  Idé-udbud var nomineret med følgende begrundelse:

–  Idé-udbud har hjulpet en lang række offentlige virksomheder med at skabe dialog med potentielle leverandører i forbindelse med udbud. Dialogen spænder fra den tidlige ideudviklende og innovative fase til tilpasningen af et udbudsmateriale.  Idé-udbuds åbne platform har skabt en gennemsigtighed omkring dialogen, der både sikrer ligebehandling og at høringsparterne har mulighed for at kommentere på andre høringsparters kommentarer.  Idé-udbud har været med til at rykke grundlæggende ved opfattelsen af, hvad offentlige virksomheder må og kan omkring dialog.

 Idé-udbud er en inspirationskilde for alle, der ønsker at bruge dialog i arbejdet med udbud og ønsker at arbejde innovativt og intelligent med udbud.

Efter overrækkelsen af Dialogprisen lød det fra direktør og iværksætter Casper Helbo-Nielsen:

Idéen til Idé-udbud opstod efter inspiration gennem netop dialog med markedet. Når jeg ser resultaterne dvs. den øgede dialog mellem ordregivere og markedet i hverdagen, er det drivkraften til det fortsatte arbejde med videreudvikling af konceptet.


Fakta om Idé-udbud
Princippet i Idé-udbud er, at den of­fentlige institution offentliggør de om­råder, hvor der er behov for nytænk­ning eller gode råd til konkrete udbud. Iværksættere, universiteter, læreanstal­ter, idémagere og leverandører kan nu byde ind med idéer, som måtte opfylde behovet.
De indkomne idéer håndteres ved hjælp af en proces, som leder til, at en idé eventuelt bliver udformet/valgt som egnet til at gå videre med. Idéen, som institutionen vælger at fortsætte med, udbydes herefter til realisering (offentligt udbud), dvs. at virksomheder kan tilbyde en løsning på behovet og idéen.
I forbindelse med udbud reguleres evt. kommercielle for­hold i forhold til idéhaveren.
Idé-udbud bidrager således både til opfyldelse af institutionernes behov for nytænkning, øget iværksætteri og udvikling af produkter og ydelser i industrien – en tredobbelt bundlinje.

Læs mere på www.offentligprivatdialog.dk

 

 

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Den fynske familievirksomhed har flyttet værdien fra maskiner til drift og ansvar.

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.