Nyheder • 06/11/2024

Integris Composites: Konkurrence styrker innovationen

Integris Morten Michaelsen og Helle Paulsen Specht

VISSENBJERG: Integris Composites (Integris) er et fynsk ingeniør- og designhus med dybe rødder i det fynske, idet virksomheden oprindeligt udspringer fra det A.P. Møller-ejede Roulund. Virksomheden har gennem årene opbygget en produktion baseret på dyb materialeindsigt, og i dag er Integris etableret som en international aktør inden for avancerede kompositmaterialer til forsvarsindustrien. Med højteknologiske løsninger, der spænder fra pansring af køretøjer til personligt beskyttelsesudstyr, servicerer Integris både danske og internationale kunder.

Integris Morten Michaelsen og Helle Paulsen Specht
Morten Michaelsen og Helle Paulsen Specht besigtiger personbeskyttelse

Integris’ globale struktur er en væsentlig del af deres styrke. Med søsterselskaber i USA og Frankrig har Integris skabt en international model, hvor samarbejdet og forskellene på tværs af landegrænser er afgørende for både konkurrencedygtighed og innovation.

Konkurrence er med til at holde os skarpe.

“Det gælder både i forhold til de konkurrenter, vi har i markedet, men også i høj grad vores interne konkurrence mellem søsterselskaberne – det tvinger os til at være effektive og innovative,” forklarer Helle Specht, der ud over at være administrerende direktør i den danske afdeling af Integris også er medlem af det globale ledelsesteam.

“Vi lærer af vores søsterselskaber, og de lærer af os, hvilket giver os en stor fordel. Vi er altid på jagt efter måder at forbedre os på, hvad enten det gælder produktionsteknikker, processer eller ledelsesteknikker. Det er et kontinuerligt arbejde, men det er sådan, vi hele tiden udvikler os som virksomhed,” fortæller Helle Specht, der med en uddannelse som kemiingeniør og erfaring fra ansættelser både i Roulunds Fabrikker og i flere afdelinger på tværs af Integris-koncernen i høj grad selv er et billede på den specialisering, som driver værket.

Fleksibilitet skaber værdi for kunderne

Medarbejderstaben i Integris tæller i dag omkring 90 ansatte, og hver medarbejder spiller en væsentlig rolle i virksomhedens evne til at levere skræddersyede løsninger. Produktionen er tilpasset den enkelte kundes aktuelle behov, hvilket kræver både fleksibilitet og præcision fra produktionslinjerne.

Ifølge driftsdirektør Morten Michaelsen har virksomhedens opbygning og fokus på datadisciplin været afgørende for deres succes i et marked, hvor kravene til sporbarhed og kvalitet er høje.

Integris
Integris

“Vores produktion er bygget op til at være ekstremt fleksibel. Det betyder, at vi kan reagere hurtigt på kundernes behov, og vi har et team, der er villig til at tage nye opgaver på sig med kort varsel. Denne fleksibilitet er det, der gør os i stand til at levere specialiserede løsninger til både statslige og kommercielle kunder,” forklarer Michaelsen.

“Vores produktportefølje spænder bredt, og hver løsning er tilpasset en specifik trusselsvurdering. Det er den skræddersyede tilgang, der gør, at vi kan arbejde med så forskellige platforme som køretøjer, skibe og personbeskyttelsesudstyr.”

Integris’ kundesegmenter består både af danske og internationale forsvarsinstitutioner, og 99% af produktionen går til eksport. Virksomhedens produktportefølje skærper kravene til sikkerhed og sporbarhed i produktionen, da brist kan få fatale følger.

Vi har en enormt disciplineret produktionsstyring, hvor vi kan spore alle komponenter tilbage til deres oprindelse, hvilket betyder, at vi altid ved præcis, hvordan hvert enkelt produkt er blevet fremstillet.”

Medarbejderne som en kerneressource

Integris

Af samme grund har Integris gennem årene fastholdt en klar filosofi om, at medarbejderne er virksomhedens vigtigste ressource. Virksomheden lægger vægt på et sundt arbejdsmiljø og en stærk kultur, hvor medarbejdernes udvikling er et strategisk fokuspunkt. I en nichebranche, hvor kompetencer som materialeteknologi og kompositforskning er både sjældne og vitale, er det afgørende at kunne tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere, og Integris gør en aktiv indsats for at sikre, at teamet forbliver motiveret og veluddannet.

Vi er meget bevidste om at skabe et sundt arbejdsmiljø og en stabil arbejdsplads. Det kræver, at vi investerer i vores medarbejdere og giver dem mulighed for at udvikle sig og tage ansvar.

“Vi arbejder målrettet på at skabe en kultur, hvor medarbejderne kan se deres arbejde som en vigtig del af noget større. Når man arbejder med forsvarsteknologi, arbejder man på projekter, som har reel betydning for sikkerheden rundt om i verden. Det gør en forskel for vores medarbejdere, og det giver en stærk motivation,” siger Helle Specht og understreger, at rekruttering og fastholdelse af specialiseret arbejdskraft i det hele taget er en udfordring, som Integris har taget til sig.

For at sikre et frit flow i udviklingen har Integris en flad organisationsstruktur, hvor medarbejdere på alle niveauer kan bidrage med idéer og erfaringer. Den åbne dialog mellem medarbejdere og ledelse betyder, at teamet kan reagere hurtigt på nye opgaver og ændrede markedsforhold, og denne agilitet har gjort virksomheden konkurrencedygtig på både kort og lang sigt.

“Det er vigtigt, at vores medarbejdere ikke blot føler sig værdsat, men også oplever en kontinuerlig udvikling af deres kompetencer. Vi tror på, at deres passion og engagement er fundamentet for virksomhedens fremtidige vækst og innovation,” fortæller direktøren.

Digitalisering og effektivisering som konkurrencefordele

IntegrisMed den stigende konkurrence inden for forsvarsindustrien har Integris  også investeret i digitalisering og procesoptimering for at styrke deres konkurrenceevne og produktivitet. Helle Specht og Morten Michaelsen er enige om, at teknologi og digitalisering spiller en afgørende rolle i fremtiden.

Dog står Integris over for unikke udfordringer, da forsvarsindustrien stiller ekstremt høje krav til datasikkerhed og informationsbeskyttelse. Det giver i sagens natur nogle begrænsninger, som betyder, at Integris’ digitaliseringsprocesser primært fokuserer på interne forandringer, hvor teknologien kan skabe værdi uden at kompromittere de høje sikkerhedskrav.

Ifølge Morten Michaelsen er det også afgørende, at digitaliseringen kan bruges til at understøtte sporbarhed og kvalitetssikring, så behovet for produktjusteringer kan fanges så tidligt i processen, som det er muligt.

“Digitalisering betyder ikke, at alt bliver mere kompliceret – faktisk betyder det ofte, at vi kan forenkle og strømline processerne for at opnå en mere stabil produktion, som både kunderne og vi kan stole på,” forklarer han.

Samarbejde med uddannelsesinstitutioner sikrer fremtiden

For Integris handler innovation og vækst imidlertid ikke kun om teknologi, produktudvikling og effektivisering, men også om at bygge bro til fremtidens arbejdsmarked.

En vigtig del af virksomhedens strategi er derfor at investere i næste generation af ingeniører og specialister. Integris har etableret tætte forbindelser til SDU og andre uddannelsesinstitutioner og skaber løbende muligheder for praktikanter, som får chancen for at lære og udvikle sig i en branche med høje krav til præcision og sikkerhed.

“Vi ser det som en win-win-situation. Praktikanterne får en mulighed for at lære af vores arbejde, og vi får chancen for at tiltrække og inspirere nye talenter, der kan blive en del af vores team på sigt,” forklarer Helle Specht.

Integris ser ind i en fremtid, hvor kompetencer inden for kompositteknologi, digitalisering og bæredygtige løsninger bliver endnu vigtigere. Med fokus på både medarbejderudvikling og innovative løsninger fortsætter virksomheden sin rejse mod at styrke sin position som en ledende aktør inden for forsvarsindustrien.

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.