Nyheder • 12/03/2015

Hvad har ledelse med golf at gøre?

Fynsk Erhverv har i år startet det helt nyt netværk: Business Challenge Golf. Netværket kombinerer mentaltræning og ledelsesstrategi med golf og er faciliteret af den professionelle golfcoach Lisbeth Bender. Vi har spurgt hende, hvad koblingen egentlig er mellem golf og mentaltræning af erhvervsledere. 

Business Challenge Golf er Fynsk Erhvervs nye netværk for erhvervsledere, der både har lyst til at forbedre deres spil på banen og det mentale spil, der foregår mellem ørerne hver eneste dag på arbejdspladsen.

Golfcoach Lisbeth Bender faciliterer netværket, og hun forklarer, at golfspillet er unikt på den måde, at det i højere grad end de fleste andre sportsgrene kræver den helt rigtige mentalitet, før det lykkedes.

– Det er et fysisk spil, men man spiller det i høj grad mellem ørerne. Og her mener jeg ikke, at man skal tænke sig frem til et godt slag, for det kan man ikke, men at man bliver nødt til at tro på, at slaget bliver godt, før det gør det. Og hvis slaget ikke bliver godt, er man nødt til at lade det ligge, og så tro på det næste slag bliver godt, ellers starter man en negativ spiral og får en hel dag fyldt med dårlige slag og frustrationer, fortæller Lisbeth Bender, og fortsætter:

– Og nøjagtig det samme gælder i din hverdag som leder – og i dine andre relationer med mennesker for den sags skyldt: din mentalitet styrer både dine tanker, din udstråling og dit kropssprog, og dermed hvordan omverdenen ser dig, og derfor også hvor succesfuld du bliver.

Golfterminologi er til at forstå
Lisbeth Bender har trænet erhvervsledere siden 2006 og har taget en lang række konsulent- og coaching-uddannelser.  Når hun har erhvervsfolk med på banen, er det både for at forbedre deres golfspil og for at give dem redskaber til at takle hverdagens udfordringer bedre.

– Det går begge veje. Hvis jeg har en erfaren og dygtig erhvervsleder med på banen, som slår nogle uheldige slag i træk, så spørger jeg ham måske, hvordan han plejer at møde den slags modgang på jobbet? Der står han måske ikke og bander og svovler og bliver helt sortseende, så der kan han træne at tage den ro og tålmodighed, som han udviser på jobbet, med ud på golfbanen for at forbedre sit spil der, fortæller Lisbeth Bender.

– Omvendt kan man ved at lære at forholde sig optimistisk, observerende, rolig og fattet på golfbanen træne sig selv op til at tage den mentalitet med sig med hjem til sin virksomhed også. Det er en vekselvirkning på den måde, hvor man skal lære at bruge de bedste mentalteknikker fra ens dagligdag ude på golfbanen og omvendt.

– Det handler i virkeligheden om mentalitet det hele, om at være til stede i nuet, for folk kan mærke det, hvis ens tanker er et andet sted, og golfspillet er bare enormt godt til at træne den slags total tilstedeværelse – f.eks. igennem ordentlig vejrtrækning og ved at lære at gøre negative tanker til positive tanker. Og så er golfterminologi også tit meget let at forstå for erhvervsledere, som måske ikke er vandt til at beskæftige sig med den slags emner, siger Lisbeth Bender.

Hold jobsamtale på golfbanen
Ifølge Lisbeth Bender kan man lære meget om en persons reaktioner i en arbejdssituation ved at se, hvordan vedkommende reagerer på situationer på en golfbane.

– Det er nok ikke noget, man har mulighed for så ofte i virkeligheden, men hvis det kunne lade sig gøre, så ville man lære meget om en ansøger til et job ved at gå 18 huller med ham. Hvordan reagerer han, når bolden ryger i vandet f.eks.? Bliver han irritabel og hidsig? Eller får han selvmedlidenhed – “jeg er også altid så uheldig”? Eller forholder han sig rolig og fattet og tror på det næste slag? For den slags vil også kunne ses, når vedkommende står ansigt til ansigt med udfordringer på jobbet, siger Lisbeth Bender.

Åbent morgenmøde: Digital strategi skal styrke forretningen

Hvordan arbejder man konkret med digitale muligheder, så de ikke ender som løsrevne IT-initiativer, men bliver en del af virksomhedens forretningsstrategi? Det er kernen, når Fynsk Erhverv inviterer CIO’s, IT-chefer og andre med ansvar for digital strategi til åbent morgenmøde sammen med NetværksForum for Digital Transformation. Morgenmødet giver dels indblik i netværket og i, hvad […]

Fynsk startup udvikler nyt system til elbilbrande på færger

To nyuddannede fra SIMAC står bag startupvirksomheden EVstinguish, der vil løse et voksende problem i den maritime sektor: elbilbrande på færger.

Legatordning skaber værdi for både studerende og virksomhed

International erfaring og lokal forankring mødes, når en studerende via et legat hos Fynsk Erhverv kobler sit studieophold i Portugal med et konkret projekt for Scandic i Odense

Lykke Friis: Den gamle verden vender aldrig tilbage

En ny geopolitisk virkelighed tvinger Europa – og danske virksomheder – til at gentænke afhængighed og samarbejde

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Den fynske familievirksomhed har flyttet værdien fra maskiner til drift og ansvar.

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.